Whoopie Pies med hvid chokolade, passionfrugt og lakrids
I know, jeg har ikke været så aktiv på bloggen på det sidste, jeg har haft travlt med at finde ud af min arbejdssituation, og med at lave en hel masse kager til MAD og Venner. Jeg har bagt SÅ mange kager den sidste måned, faktisk 24 for at det ikke skal være løgn, men de havner først på bloggen når de har været i MAD og Venner. I næste nummer af MAD og Venner har jeg 6 super lækre opskrifter med – alle laktosefri.
Nu til dagens opskrift, jeg elsker Summerbird chokolade, og efter min mening, laver de den bedste flødebolle med hvid chokolade, passionsfrugtskum og en lille smule lakrids i marcipanbunden. Netop denne flødebolle var inspiration for mine anderledes whoopie pies med hvid chokolade, hvis du vil bage en mere klassisk whoopie pie kan du finde en opskrift her. Kagerne har åbenbart fået deres navn ved, at husmødrene lagde en sådan kage i børnenes madkasse, og når børnene åbnede deres madkasse udbrød de ”whoopie”, ved ikke om historien holder, men den er da meget sød.
Pas på med ikke at bage disse kager for lang tid – de bliver let lidt tørre. Hvis der er nogen der føler sig eventyrlystne, ville det måske være sjovt at eksperimentere med lidt marcipan i dejen, det ville bringe kagen lidt tættere på mit originale udgangspunkt.
Rigtig god bagelyst,
Kh. Sarah
Opskrift på ca. 10 Whoopie Pies
50 g blødt smør
60 g sukker
175 g mel
1 tsk vaniljesukker
½ tsk bagepulver
½ tsk natron
1 æg
½ dl piskefløde
50 g hakket hvid chokolade
Passionsfrugt-lakridscreme
150 g flormelis
75 g Philadelphia-ost
Saften af 1 passionsfrugt – evt. siet
½ tsk lakridspulver
- Forvarm ovnen til 175 grader.
- Pisk smør og sukker til en cremet konsistens.
- Rør mel, vaniljesukker, bagepulver og natron sammen, og pisk de tørre ingredienser i smør – sukkerblandingen.
- Pisk æg og fløde i dejen, og rør til en ensartet konsistens.
- Rør den hakkede hvide chokolade i dejen. Tril ca. 20 kugler af dejen og tryk dem flade. Sæt kuglerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag kagerne ca. 10 minutter og lad dem køle helt af.
- Til cremen piskes alle ingredienserne sammen, hvis cremen er for flydende piskes mere flormelis i. Smag evt. til med mere lakrids.
- Læg kagerne sammen to og to med cremen i midten. Spis kagerne med det samme.
6 Responses to Whoopie Pies med hvid chokolade, passionfrugt og lakrids
Skriv et svar Annuller svar
Emner
amerikansk ananas banan bananmuffin blondie blåbær brownie cheesecake chokolade citron cookie cupcake dessert fedtfattig flødeskum frosting give away glasur glutenfri gulerod hasselnød havregryn hindbær hvid chokolade is jordbær jul kaffe kanel kanelsnegl karamel kokos krydderier mandel marcipan marengs mint muffin oreo peanuts pecannødder rabarber skumfidus valnød æbleSeneste kommentarer
- Sine S til Citroncupcakes med blåbærfrosting
- opskrift p tærter – RDQD til Nemme P-tærter
- Lene Jensen til Rabarber Crumb kage
- Karen Nielsen til Rabarber Crumb kage
- lotte til Rabarber Crumb kage
Hej Sarah
Orv, de ser helt vildt gode ud. Dem glæder jeg mig til at lave! :)
Tænkte på om passionsfrugten i cremen bliver siet inden det hele blandes sammen eller om det bare er al frugten?
Hej Laura (det hedder min datter også : ) ). Jeg mener at jeg siede passionfrugten, men du kan gøre som du vil, begge ting kan fungere, men jeg tror jeg synes det er lækreste uden kernerne, kh. Sarah.
Hvor store lavede du kagerne efter de var presset flade?
Hej Anne. Ca. 6 cm i diameter, kh. Sarah
Hej Sarah!
Tak for nogle total lækre, og lige til opskrifter. Har indtil videre forsøgt flere af dine opskrifter med stor succes :)
Jeg vil høre hvorvidt de her whoopie pies, er gode dagen efter?
Da jeg pga. tidsmangel er nød til at bage dagen FØR kagerne skal nydes :)
Hej Mette, Jeg synes de er bedst på samme dag de er bagt, de har en tendens til st blive lidt tørre. Kh. Sarah.