Stribede marengs
Fra første gang jeg så Meringue Girls Cookbook vidste jeg, at jeg ville prøve kræfter med de små stribede marengs. Det er faktisk slet ikke svært at lave disse marengs, hvis bare man husker nogle små fifs; skålen skal være helt ren inden man starter med at piske – den mindste smule fedt kan gøre marengsen umulig at piske stiv, pisk marengsen så stiv, at den ikke falder ud af skålen, hvis du vender den på hovedet. Og endelig, vil jeg anbefale dig, at købe en ordentlig konditorpensel, det er det nemmeste værktøj at arbejde med. Kyssene kan spises som de er eller bruges som pynt på en kage – det ser helt vildt fint ud.
I dag har været den første rigtige forårsdag og jeg har faktisk kunne ligge på altanen og nyde solen uden at blive det mindste kold – skønt. Vi har et træ lige udenfor vores altan og jeg glæder mig sådan til det springer ud, så bliver det lidt skovstemning lige midt i Frederiksbergs hjerte. Jeg kommer til at leve hele sommeren på den altan, jeg glæder mig til at dele billeder fra altanen med jer på Instagram @sarahskager.
Hav en dejlig forårsaften og god bagelyst,
Sarah
Stribede marengskys (ca. 25 – 30 stk.)
4 æggehvider
270 g sukker
Lyserød pastafarve
Grøn pastafarve
Blå pastafarve
Endvidere:
1 rund eller riflet tyl
1 Sprøjtepose
1 pensel
- Varm ovnen til 200 grader.
- Pisk æggehviderne meget stive i en helt ren skål. Pisk sukkeret i marengsmassen en skefuld ad gangen til den bliver skinnede og tyk.
- Sæt tyllen i sprøjteposen og brug en pensel til at male striber på indersiden af sprøjteposen med lyserød pastafarve.
- Fyld 1/3 af marengsmassen i sprøjteposen og lav små kys på en bageplade beklædt med bagepapir. Vask sprøjteposen og gentag med de andre farver.
- Skru ovnen ned på 100 grader og bag kyssene i 30 – 40 minutter.
- Når kyssene let kan løftes af bagepapiret er de færdige. Lad kyssene køle inden de spises.
8 Responses to Stribede marengs
Skriv et svar Annuller svar
Emner
amerikansk ananas banan bananmuffin blondie blåbær brownie cheesecake chokolade citron cookie cupcake dessert fedtfattig flødeskum frosting give away glasur glutenfri gulerod hasselnød havregryn hindbær hvid chokolade is jordbær jul kaffe kanel kanelsnegl karamel kokos krydderier mandel marcipan marengs mint muffin oreo peanuts pecannødder rabarber skumfidus valnød æbleSeneste kommentarer
- Sine S til Citroncupcakes med blåbærfrosting
- opskrift p tærter – RDQD til Nemme P-tærter
- Lene Jensen til Rabarber Crumb kage
- Karen Nielsen til Rabarber Crumb kage
- lotte til Rabarber Crumb kage
Hej sarah!
er det mulighed for at få en funktion så man kan dele det på pinterest?
Udover ville jeg høre om hvad forskellen er på pastafarve er og så frugtfarve… :)
Hilsen
Mette Marie Bendt
Hej Mette Marie, pastafarve er lidt tykkere og i denne forbindelse, lettere at arbejde med :). Du må meget gerne dele på pinterest, jeg skal lave nogle updates på sitet og så er et pinterest ikon også en del af planen. Kh. Sarah.
Hej Sarah
Jeg vil rigtig godt lave dem her i god tid, men hvordan skal jeg opbevare dem?
Hej Mai, du skal opbevare dem i en lufttæt beholder og Max et par dage, god fornøjelse. Kh. Sarah.
Hej Sarah, kan man bruge de gennemsigtige sprøjteposer til det her eller bør det være dem af stof?
spørger fordi jeg forsøgte at bruge en frysepose til formålet (havde ingen sprøjteposer) og pastafarven delte sig til småbitte dråber inde i posen, få sekunder efter jeg havde lavet striberne, så nu tænker jeg at det måske er sådan pastafarve reagerer på plastik generelt…
Tak for en fantastisk opskrift – selvom striberne mislykkes, smagte de SÅ godt :D
Hej Thilde,
Du har ret, farven reagerer ikke så godt på plastik, så brug hellere dem af lærred : )
Kh. Sarah
Mega moms og elegant :)
Disse ser fantastiske ud! Jeg vil prøve det :)