Saftig gulerodskage uden mel + vinderen af Mad til 2 dage
Jeg gider ikke spise ”sunde” kager hvis smagen og konsistensen ikke sidder lige i skabet – så hellere undvære. En glutenfri kage er lykkedes for mig når man ikke tænker på, at den er glutenfri når man spiser den. Netop sådan, synes jeg denne gulerodskage er – jeg savner ingenting, kagen er super saftig og smager af nødder, kokos og krydderier, perfekt til efteråret.
For en månedstid siden sagde jeg ja til en kasse med lækre nye varer fra Urtekram, og da jeg samtidig erhvervede mig det nyeste issue af Donna Hay magazine, der havde en meget inspirerende feature om glutenfri kager, vidste jeg, at jeg ville bage Donna Hays gulerodskage uden mel, og jeg skal helt sikkert også bage hende mokka marengskage snart!
Denne kage er super lækker, men man skal nok være lidt af en nøddeelsker for at kunne lide den, for en stor procentdel af kagen er nødder. Jeg elsker nødder så jeg syntes den smagte pragtfuldt. Og den er selvfølgelig super nem! Jeg lavede halv portion af opskriften, hvis du laver hele portionen, kan du regne med at kagen bliver dobbelt så høj som min på billedet.
Endelig skal jeg huske at sige, mange tak for jeres kommentarer til give away’en, jeg fik en masse idéer til hurtig og sund mad, og er meget glad for, at så mange har villet deltage. Jeg ville ønske jeg havde præmier til alle.
Den heldige vinder af Mad til 2 dage blev Charlotte Ralund – jeg skriver en mail til dig.
Hav en dejlig tirsdag til alle mine fantastiske læsere.
God bagelyst,
Sarah
1 stk. gulerodskage i en springform
5 æg
265 g brun farin
1 tsk. vaniljesukker
1,2 dl. solsikkeolie
440 g. mandelmel
2 tsk. stødt kanel
1 tsk. stødt ingefær
En knivspids muskat
1 tsk. bagepulver
400 g. revne gulerødder
75 g. kokosmel
Frosting
250 g. philadelphia
55 g. flormelis
1 spsk. citronsaft
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 160 grader på varmluft.
- Beklæd bunden af en springform med bagepapir og smør sidderne godt med smør.
- Pisk æg, sukker og vanilje med en elpisker til blandingen er tredoblet i størrelse.
- I en anden skål blandes olie, mandelmel, kanel, ingefær, muskat, bagepulver, gulerødder, kokos godt sammen.
- Fold de to skåles indhold sammen.
- Bag kagen i 1 time – 1 time og 15 minutter.
- Lad kagen køle fuldstændigt inden den sættes i køleskabet 1 time.
- Til frostingen piskes philadelphia med flormelis i et par minutter og citronsaften piskes i.
- Når kagen har hvilet i køleskabet, smøres frostingen på.
23 Responses to Saftig gulerodskage uden mel + vinderen af Mad til 2 dage
Skriv et svar Annuller svar
Emner
amerikansk ananas banan bananmuffin blondie blåbær brownie cheesecake chokolade citron cookie cupcake dessert fedtfattig flødeskum frosting give away glasur glutenfri gulerod hasselnød havregryn hindbær hvid chokolade is jordbær jul kaffe kanel kanelsnegl karamel kokos krydderier mandel marcipan marengs mint muffin oreo peanuts pecannødder rabarber skumfidus valnød æbleSeneste kommentarer
- Sine S til Citroncupcakes med blåbærfrosting
- opskrift p tærter – RDQD til Nemme P-tærter
- Lene Jensen til Rabarber Crumb kage
- Karen Nielsen til Rabarber Crumb kage
- lotte til Rabarber Crumb kage
Hey Sarah
Den ser rigtig god ud og nogle gode billeder du har tager :)
Køber du mandelmelet eller har du fintmalet nogle mandler?
Hej Elsa,
Jeg havde 2 poser mandelmel og så kværnede jeg nogle hasselnødder for resten af pengene :). Mandelmel er jo ret dyrt, så jeg vil anbefale dig at lave det selv af fintmalede smuttede mandler,
Kh. Sarah
Hej! Lige et spørgsmål: Jeg kan se, at gulerodskagen er “emne-mærket” “valnødder” – og du skriver, at der er mange nødder i den…..men der er da ingen valnødder i opskriften, vel? :-)
Hej Pia,
Super godt set :). Jeg puttede selv hakkede valnødder i dejen, men tænkte at det ville blive for nøddeagtigt og besluttede mig for at undlade dem fra opskriften, men så er jeg alligevel kommet til at tagge opskriften med valnødder. Du kan sagtens komme dem i, og du kan sagtens lade være – det er op til dig.
Hej! Jeg vil lige sige, at jeg lige har lave din opskrift – bare paleo-venlig med honning (ca. 150 g i stedet for 265 g brun farin) og det var en kæmpe success! Super lækker og svampet, tak!
Hej Karina, det lyder super godt, tak for din kommentar :). Kh. Sarah
Hej Sarah
Jeg vil prøve mig ad med din gulerodskage i den kommende weekend, og vil derfor høre om der et alternativ til mandelmel? – som du selv siger, så er det en dyr fornøjelse. Jeg har noget boghvedemel liggende, kan det bruges?
Mange hilsner
Anne
p.s. har efterhånden lavet dine Amerikanske cookies rigtigt mange gange til familie og venner, og hver gang får jeg at vide, at det er de bedste vedkommende har smagt ;)
Hej Anne,
Jeg har aldrig prøvet at arbejde med boghvedemel, så jeg tør ikke sige om det er ok, men jeg tror da at det vil gå fint. Alternativt kan du lave din egen mandelmel ved at kværne mandlerne selv i en nøddehakker eller en vasket kaffekværn, det samme kan du i øvrigt gøre med hasselnødder,
Kh. Sarah
Hej
Superlækker kage, blød og saftig
Vil lige vide sådan ca hvor længe den kan holde sig
Ved stuetemperatur
Hilsen
Peter Nielsen
Hej Peter, den ville ca. Kunne holde sig 2 dage, men hvis du putter frosting på skal den i køleskabet. Kh. Sarah
Øv øv, man skal altså ikke bruge fedtreduceret mandelmel….
Hej Sarah
Jeg er stor fan af din side, og får hver gang ros når jeg bager efter dine opskrifter. Men æren ligger jo hos dig:-)
Jeg er blevet lidt fanget af din glutenfri kage her, og tænkte på om den ikke ville kunnelaves som muffins med samme frosting på? Har du prøvet det?
Hej Sarah
Jeg er stor fan af din side, og får hver gang ros når jeg bager efter dine opskrifter. Men æren ligger jo hos dig:-)
Jeg er blevet lidt fanget af din glutenfri kage her, og tænkte på om den ikke ville kunnelaves som muffins med samme frosting på? Har du prøvet det?
I så fald hvad tænker du bagetiden skal være?
Hej Linda, 1000 tak for din søde kommentar, jeg har ikke prøvet at bage dem som muffins men jeg synes da du skal give det et forsøg. Ville give dem mellem 15 og 20 minutter alt efter hvor meget du hælder i formene. God fornøjelse :)
Hej Sarah
Jeg har nu bagt muffins af dem og de bliver rigtig gode. Jeg lavede selv mandelmel da jeg havde mandler ligge de så dem smuttede jeg og tørrede i ovnen inden jeg malede det til lidt grov mel i en blender. Hvis du bager muffins skal de fyldes helt op i formen og så have 30 min i ovnen. Så pyntes de med frosting når de er afkølet Ungerne er vilde med dem.
Mvh Linda
Hej Linda, tusind tak for din tilbagemelding!! Dejligt at høre, det lyder rigtig lækkert. Kh. Sarah.
Hej :-)
Jeg har lavet denne før med stor successen. Dog syntes jeg, at den smagte meget af kokos. Kan jeg halvere kokosmel og erstatte med tilsvarende mængde mandelmel eller hvad vil du anbefale?
Mvh Sine
Hej Sine. Jeg har desværre ingen erfaringer med det, men synes bestemt det lyder som noget der ville fungere, du kunne også prøve med en anden type glutenfrit mel. Held og lykke med det og god sommer. Kh. Sarah.
Den er virkelig lækker..
Kan vel sagtens fryses?
Hej Lene, er faktisk lidt i tvivl, men kan sagtens være at det fungerer, meld endelig tilbage med dine erfaringer. Kh. Sarah
Du har et billede af en pose kokosmel…er det kommet i kagen?Du snakker om nødder i introen, men de er ikke med i opskriften? Jeg er forvirret..vil gerne have de to ting med, men ved ikke i hvilke mængder
Hej Sandra, de nødder jeg taler om i teksten er mandlerne i mandelmeler