Rice Krispy Treats
Jeg lavede i weekenden en lidt kompliceret kage til nogle veninder. Den faldt desværre mindre heldigt ud. Min inspiration til denne kage, kom fra den amerikanske klassiker Lemon Meringue Pie, en tærte der består af en mørdejsbund med fyld af lemoncurd og masser marengs på toppen. Jeg havde fået den ide, at putte hindbærmarengs på toppen i stedet for den traditionelle hvide marengs. Men – det er jo ikke altid det går godt når man sådan eksperimenterer, og i dette tilfælde gik det ikke helt godt, hele kagen smagte udmærket men blev for våd og måske lidt for sød. Efter den oplevelse besluttede jeg mig for, at bage noget utroligt nemt, noget der ikke kunne gå galt – det er her rice krispy treats kommer ind i billedet. Det eneste man skal have, for at lave denne ”kage”, er en gryde og en form ca. 22×22 cm. Jeg kalder det en ”kage”, fordi jeg ikke er sikker på at den kvalificerer sig til at hedde kage, når der ikke er nogen ovn involveret i projektet. I USA ville de nok kalde det en ”bar” – og det er nok også mere betegnede.
Der er en ting der er virkelig vigtigt, når denne bar skal laves, man SKAL købe de rigtige skumfiduser, dem fra Haribo dur ikke, det skal være de amerikanske hvide af slagsen. De hedder Rocky Mountain Marshmallows, og efter at have ledt i 5 butikker uden held, fandt jeg dem endelig i Super Best. Kokosmelet kan udelades.
Opskrift på 20 Rice Krispy Treats
75 g Rice Krispies
75 g rosiner/abrikoser/tranebær
150 g marshmallows
1 spsk mælk
150 g god chokolade
100 g kokosmel
Bland rice krispies, kokosmel og tørret frugt sammen i en skål.
Varm marshmallows og mælk op i en gryde over medium varme til marshmallows er smeltet. Rør grydens indhold sammen med rice krispies og den tørrede frugt.
Hak chokoladen og vend den i blandingen.
Hæld blandingen i en form beklædt med bagepapir, læg et andet stykke bagepapir oven på blandingen og tryk let for at få massen til at hænge bedre sammen.
Stil blandingen i køleskabet i en halv time og skær derefter de afkølede treats ud i firkanter.
10 Responses to Rice Krispy Treats
Skriv et svar Annuller svar
Emner
amerikansk ananas banan bananmuffin blondie blåbær brownie cheesecake chokolade citron cookie cupcake dessert fedtfattig flødeskum frosting give away glasur glutenfri gulerod hasselnød havregryn hindbær hvid chokolade is jordbær jul kaffe kanel kanelsnegl karamel kokos krydderier mandel marcipan marengs mint muffin oreo peanuts pecannødder rabarber skumfidus valnød æbleSeneste kommentarer
- Sine S til Citroncupcakes med blåbærfrosting
- opskrift p tærter – RDQD til Nemme P-tærter
- Lene Jensen til Rabarber Crumb kage
- Karen Nielsen til Rabarber Crumb kage
- lotte til Rabarber Crumb kage
Uhm, det ser så lækkert ud :)
dem må jeg prøve at lave snarest..
Hej Jonna,
De er virkelig lette og man kan putte lige hvad man har lyst til i dem – nødder, tørret frugt, chokolade eller hvad man lige har.
Kh Sarah
Oj jojojoj hvor ser de Rice Krispy Treats gode ud!
Hej Natalia,
Tænkte nok at det lige var noget for dig!
Kh Sarah
Det er jo en sand amerikansk klassiker… Den skal bare prøves! Lad jer ikke blive skræmt at konsistensen inden det kommes i bradepanden, det kan være meget trævlet og svært at arbejde med, men det smager super godt. Det er også sjovt at lave sammen med børn! God appetit
Jeg er 99% sikker på at du kan få Rocky Mountain marshmellows i Netto… Der har jeg hvertfald købt mine mange gange :)
Hej Maj,
Tak for tippet!
Mvh. Sarah
Hej Sarah
Jeg havde allerede indkøbt 3 poser af Haribos skumfiduser, da jeg læste din opskrift og ægrede mig…. men så læste jeg adskillige amerikanske opskrifter hvori smør bliver nævnt. Så jeg kastede mig ud i en pose af Haribo med 100 gr. smør og det virkede og de smager dejligt ;-)
God fornøjelse!
Sofie
Uha….de ser og lyder da bare rigtig lækre (ud)…..Jeg vil forsøge mig med cornflakes i stedet for rice crispies, da vi aldrig ville få spist resten af pakken :)
MVH Nora
Jeg forsøgte mig på trods af anbefalingerne med Haribo’s Barbercue Marshmallows, da jeg ikke kunne finde de andre – mit resultat blev helt super. Jeg kan dog ikke sammenligne med, hvordan det ville være blevet ellers, men herhjemme er der ingen der klager! ;-)
Jeg erstattede også tranebærene med hvid chokolade – det kan anbefales!