Foto: Maria Warnke Nørregaard

Foto: Maria Warnke Nørregaard

Så er det blevet juli og Danmark viser sig fra sin smukkeste side, det er godt nok lidt koldt, men jeg er sikker på, at de to uger, hvor vi skal i sommerhus bliver vejret perfekt, så vi kan bade, ligge på plænen og kigge på skyerne og koble helt af – for det har vi virkelig brug for.

Vi skal helt sikkert også spise en masse is på havnen – om sommeren bliver børnene forkælet med mindst en is om dagen, og som alle andre børn (og voksne) elsker de det.

Jeg har jo fra denne blogs begyndelse i 2009 haft 1 mål, at gøre bagning nemmere og mindre tidskrævende for alle jer derude der hverken gider eller har tid til kæmpe bageprojekter, men som bare gerne vil bage en enkel kage efter en opskrift der fungerer hver gang. Dagens opskrift er lidt mere kompliceret end de typiske sarahskager opskrift. Men, det er muligt at springe over hvor gærdet er lavest. Hvis du ikke har en ismaskine og ikke har mod på at lave isen selv, så køb en god vaniljeis og lav hindbærswirlen, lad isen tø op til den når soft ice konsistens og swirl hindbærmassen ned i isen.

Ud af alle de cookie sandwiches jeg lavede for MAD og venner var denne nok min favorit, for  den var så chewey og lækker at jeg slet ikke kunne stoppe med at spise dem.

Og så vil jeg virkelig anbefale, at du køber MAD og venner, hvor du finder opskifterne på toffee cookies med saltkaramelis, browniecookies med kaffeis, hvid chokoladecookies med rabarberis, muscovadocookie med karamelliseret bananis og chokoladestykker, citronspecier med ingefæris og endelig havregryncookies med blåbæris.

God sommer og god bagelyst,
Sarah

Foto: Maria Warnke Nørregaard

Foto: Maria Warnke Nørregaard

Pistaciemacarons med hindbæris (ca. 10 stk.)

Hindbærswirl:
2 dl hindbær
2 dl rørsukker
1 vaniljestang, kornene fra
1 dl vand

Is:
5 dl sødmælk
1 ¾ dl sukker
3 æggeblommer
1 vaniljestang, kornene fra

Macaron:
40 g mandler, smuttede
40 g usaltede pistacienødder
150 g flormelis
Evt. grøn pulverfarve
2 æggehvider, helst store
50 g hvidt sukker

  1. Hindbærswirl: Kog alle ingredienserne sammen over jævn varme, si blandingen, og afkøl den helt.
  2. Is: Varm mælk og sukker op i en gryde, til sukkeret er opløst.
  3. Pisk æggeblommerne sammen i en skål, og hæld 1/3 af den varme mælkeblanding over æggeblommerne under konstant piskning.
  4. Kom massen tilbage i gryden, og varm den forsigtigt op under konstant omrøring, til massen tykner og dækker bagsiden af en ske.
  5. Lad den køle af, og rør den sammen med vaniljekorn.
  6. Kør massen på en ismaskine, eller sæt den i fryseren og rør i den hver ½ time under indfrysning for at undgå, at den krystalliserer. Husk at swirle hindbær i ved at bruge en kniv til at fordele hindbærpureen med løs hånd, når den er halvfrossen, eller hvis du kører den på en ismaskine, skal du swirle, lige inden isen skal i fryseren.
  7. Macaron: Blend dem til fint mandelmel i en blender.
  8. Hæld pistacienødder, flormelis og evt. grøn pulverfarve ved, og blend til mel.
  9. Sigt blandingen, så du undgår store stykker nødder.
  10. Pisk æggehvider og sukker sammen i en skål til en marengs, der danner bløde toppe.
  11. Vend mandelblandingen i hviderne forsigtigt (pres dejen mod siderne af skålen med en dejskraber ca. 35 gange).
  12. Fyld blandingen på en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt den ud i store runde cirkler på en bageplade beklædt med bagepapir. Bank pladen mod bordet et par gange, så luftboblerne forsvinder ud af macaronsene.
  13. Lad dem stå og tørre ved stuetemperatur i ca. ½ time. Bag dem ved 160 grader i 12 min.
  14. Brug en isske til at lave kugler af isen, og læg en kugle på hver anden cookie. Læg de resterende cookies oven på som låg. Stil evt. cookiesene i fryseren ½ times tid, så isen når at sætte sig inden servering.
Emner:
 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

© 2013 - Sarahs Kager