Foto: Kam fotografer

Foto: Kam fotografer

Jeg brugte en weekend på at finde den perfekte opskrift på brownies, sådan en opskrift jeg altid ville vende tilbage til, når jeg skulle bage brownies. Jeg bagte og bagte, og endte med denne opskrift. Det er efter min mening, den bedste browniesopskrift og resultatet bliver perfekt. Disse brownies bliver knasende udenpå fordi de er bagt med olie, og så bliver de seje indeni og smelter næsten på tungen på grund af den store mængde chokolade i dejen. Fordi brownies er bagt med olie, holder de sig rigtig godt, de kan godt holde sig en til to dage.
Jeg plejer at bage en stor portion så jeg kan fryse brownies ned, på den måde kan jeg altid lige tage et stykke op, hvis jeg er lækkersulten eller hvis der kommer gæster.

Opskrift på ca. 16 brownies
150 g. mørk chokolade 70 %
1,2 dl smagsneutral olie evt. vindruekerneolie eller solsikkeolie
215 g rørsukker
2 æg
1 tsk. vaniljesukker
65 g. mel
½ tsk. bagepulver
½ tsk. fint salt
4 spsk. usødet kakaopulver
75 g hakkede valnødder
40 g hakket mælkechokolade
En form ca. 22 x 22 cm

Forvarm ovnen til 180 grader.

Smør eller beklæd formen med bagepapir.
Smelt den mørke chokolade over et vandbad i en varmefast skål.
Rør olie, sukker, æg og vaniljesukker sammen med en elmikser.
Hæld den smeltede chokolade i, og rør til en jævn masse.
Sigt mel, bagepulver, salt og kakaopulver i en anden skål og vend det i chokoladeblandingen.
Rør nødder og flødechokolade i dejen og hæld dejen i formen – dejen er ret fast.
Bag brownies i 30 – 35 min.
Afkøl kagen i formen inden den skæres i firkanter.

Emner:
 

161 svar til Perfekte brownies

  1. Cecilie siger:

    Hej Sarah

    Super lækker opskrift!
    Det er helt klart noget jeg skal lave, men hvilken slags kakaopulver vil du anbefale?

    Vh

    Cecilie

  2. sarah siger:

    Hej Cecilie,
    Jeg vil anbefale Valhrona kakaopulver, kan fåes i Irma,
    Mvh. Sarah

  3. Cecilie siger:

    Tak skal du ha’!

    Vh

    Cecilie

  4. Susie siger:

    Hej Sarah

    Mine blev slet ikk som dine på billedet. Ved godt der er stor forskel på ovne men mine blev kedelige og hårde og jeg bagte dem kun 25 minutter. Kan slet ikke forstå hvordan dine kan se så svampede og fedtede ud, for det var mine desværre ikke i nærheden af og jeg havde fulgt opskriften til punkt og prikke.

    Hilsen den uheldige bager Susie (men ellers en rigtig god blog du har med en masse lækre opskrifter!)

  5. Amalie siger:

    de smager sindsygt godt! Kan virkelig anbefales!
    Jeg gav mine 15 min, og der var de PERFEKTE, men virkelig, kan skal holde øje med dem..!

  6. Malene siger:

    Hvor ser den lækker ud! :) Kan du give et tip om hvordan man holder øje med den ikke bliver for tør. Skal man bare putte en gaffel i og blive ved med at holde øje med at der kommer lidt på den?

    Mvh. Malene

  7. sarah siger:

    Hej Malene,
    Ja du kan bruge en gaffel eller en strikkepind, ellers kan du mærke på kagen om den føles fast, det er lidt på gefül,
    Mvh. Sarah

  8. cathrine siger:

    Kunne jeg evt bruge margarine i stedet for olie? Tak for nogle fantastiske opskrifter

  9. sarah siger:

    Hej Cathrine,
    Det ved jeg desværre ikke, men mit generelle råd er, aldrig at bruge margarine,
    Mvh. Sarah

  10. Carina siger:

    Hej Sarah.

    Ihh de ser godt nok lækre ud – de skal helt sikkert prøves.
    Men kan man erstatte valnødderne med hasselnødder eller evt. helt udelade dem?

    Mvh. Carina

  11. sarah siger:

    Hej Carina,
    Det kan du sagtens,
    Mvh. Sarah

  12. Rebecca siger:

    Hej sarah…

    Fantastisk hjemmeside…

    Jeg har bare et spørgsmål. jeg vil så gerne lave de her brownies, men det er umuligt for mig at finde bageforme på 22×22 eller 23×23. Hvor har du dine fra??

    Hilsen Rebecca

  13. sarah siger:

    Hej Rebecca,
    Det kan jeg desværre ikke huske – den er ret gammel. Du kan bare lave en større portion og bage den i en større form,
    Mvh. Sarah

  14. Julie siger:

    Hej Sarah!
    Jeg står og skal lave dine perfekte brownies, men nu står det sådan til, at min form er lidt større end 22×22 cm. Jeg har planer om at eksperimentere med at lave karamelsauce og komme ind imellem to lag af kagedejen, og derfor må kagen altså ikke blive for lav.
    Derfor tænker jeg at gange din opskrift med 1 1½2, men hvordan så med æg? Skal jeg komme et mere i, eller bare nøjes med de to?

    Håber du kan hjælpe
    Vh Julie

  15. sarah siger:

    Hej Julie,
    Jeg kan ikke helt gennemskue det, men prøv med et enkelt æg mere,
    Mvh. Sarah

  16. Mille siger:

    Super lækker opskrift har lavet den 2 gange på 14 dage men jeg er bare nød til at lave dobbel portion fordi alle mine forme er for store :)

  17. Lina Bernth siger:

    prøvede at bage dem i går – mums! er virkelig dårlig til at bage, men de her blev vellykket! nice! dog fik de en del mere tid (50 min).Smagte helt anderledes efter at have været en tur i køleskabet hele natten! (dvs. vigtig at de er afkølet):) tak for opskriften!

  18. Malene amalie siger:

    Jeg har brugt en springform med en diameter på 25 cm, så er arealet af formen det samme som den størrelse der står i opskriften!

  19. Marie siger:

    Hej Sarah.
    Kan man undlade nødderne, da en i min familie ikke kan tåle dem?
    Jeg ved godt, at det så ikke er brownies længere, men jeg tænkte på, om kagen stadig får den samme gode konsistens.
    Mvh. Marie.

  20. sarah siger:

    Hej Marie,
    Ja det kan du godt,
    Mvh. Sarah

  21. Christian siger:

    Jeg er ganske habil til at lave mad – men havde aldrig prøvet at lave brownies, og så faldt jeg over denne opskrift – og resultatet: PERFEKT!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
    Svampede, chokoladetunge, tilpas søde, men ikke for søde, sprøde på overfladen og knasende indendi pga. rørsukkeret, tror jeg. Sarah THUMBS UP :-)
    Christian

  22. sarah siger:

    Tak Chistian,
    Mvh. Sarah

  23. charlotte siger:

    Hej :)
    super lækker kage:) kan man bage den i et tærtefad eller lign??
    den bageform jeg har er nemlig lidt for stor, men gik sidst da jeg lavede dobbel potion.

  24. sarah siger:

    Hej Charlotte,
    Ja, det tror jeg godt du kan,
    Mvh. Sarah

  25. Tina L siger:

    Hej Sarah.

    Tak en dejlig side, med nogen lækre nemme kager.
    Denne browmie er gået hen og blevet min yndlings brownie/kage. Så lækker, jeg har eksperimenteret nogen gange og puttet hjemmelavet saltede mandler i erstattet med valnødderne og saltet. Kan også anbefales, og ellers er den også perfekt i sig selv.
    Jeg syntes den hænger i hvis man ikke bruger bagepapir i formen, jeg havde ihvertfald et hyr med den ene bradepande første gang jeg bagte kagen, så fremover bruger jeg kun bagepapir, og glatter dejen ud med en spatel dyppet i vand.

    Tak for en super side, og hvor er du et høfligt gemyt, du får stillet en del spøjse spørgsmål, men vi kan vel ikke alle være lige hjemmevante i et køkken.

    Glæder mig til flere lækre kager på din side.
    Tina

  26. sarah siger:

    Hej Tina,
    Tak for kommentaren :)
    Mvh. Sarah

  27. Tinus siger:

    Total kikset opskrift. Kagerne blev total hårde og sorte, uspiselig. Opskriften kan ikke anbefales.

    De fik iøvrigt 10 kortere tid end opskriften anbefalede

  28. Sara siger:

    Kan man godt lave den uden valnødder

    hilsen Sara

  29. sarah siger:

    Hej Sara,
    Ja det kan du sagtens,
    Mvh. Sarah

  30. Anne Marie siger:

    Hej sarah:D
    Kan man bruge denne opskrift til cupcakes? eller kender du en brownie opskrift til cupcakes?:D

    -tak for alle de gode opskrifter:)

  31. sarah siger:

    Hej Anne Marie,
    Du kan da godt prøve at bage dem som cupcakes, men jeg har ikke prøvet selv. Jeg har selv prøvet en fra Martha Stewart og den var vildt god. Jeg ved ikke om det er den samme opskrift som i min bog, men har fundet denne som du kan prøve:
    http://www.marthastewart.com/318374/brownie-heart-cupcakes
    Du må google hvordan målene skal konverteres,
    Mvh. Sarah

  32. Nini siger:

    Hej Sarah,
    De ser rigtig lækre ud!
    Er der en grund til, at du kun bruger 65g mel? Jeg synes, når jeg læser andre opskrifter, at der skal meget mere i.

  33. sarah siger:

    Hej Nini,
    I denne opskrift behøves der ikke så meget mel,
    Mvh. Sarah

  34. Ida Massesson siger:

    Hej Sarah,

    Woow elsker din side !, jeg skulle lave en kage til min fødselsdag og havde set på en amerikansk hjemmeside at de havde lavet en brownie kage med et lag i midten af oreo, Og jeg eeeelkser oreo ! så det ville jeg have, men kunne slet ikke finde opskriften på dansk så jeg gik selfølgelig her ind på din fantastiske blok og brugt denne opskrift på perfekte brownies, men så tog jeg istedet for nødder og chokolade og chokolade stykker så brugter jeg et lag af oreo :)
    Resultatet var heeelt vildt godt !, derfor tænkte jeg at jeg ville dele idéen med dig, så her er den :)

    Tak for din perfekte blok ! :)

  35. sarah siger:

    Hej Ida,
    Tak for tippet!
    Mvh. Sarah :)

  36. Janne J. siger:

    Den ser godtnok lækker ud! Det må blive et Torsdags-projekt i morgen :)

  37. Janne J. siger:

    Hej Sarah.

    Kan man bruge alm. sukker i stedet for rørsukker?

    Mvh Janne.

  38. sarah siger:

    Hej Janne,
    Ja det kan du godt,
    Mvh. Sarah

  39. Jane siger:

    Hej Sarah
    Jeg tænkte på om du havde set denne hjemmeside før:
    http://www.joyofbaking.com/
    Den er engelsk og når man læser opskrifter igennem, så er der både amerikanske mål og danske mål.
    Havde bare lige lyst til at dele den med jer.
    Hilsen Jane

  40. Jane siger:

    De fleste af opskrifter har en video dertil, så man kan se hvordan det laves. Glemte lige at tilføje det til.

  41. Grete siger:

    Jeg bager rigtigt meget: det er de bedste brownies, jeg nogensinde har smagt, fantastiske; jeg brugte mandler, fordi jeg ikke havde valnødder. Bagte dem i 25 min.
    Hilsen Grete

  42. Claudia siger:

    Super opskrift, men den skal ikke i ovnen mere end max 15 min. Jeg tror endda jeg vil prøve med 12-13 min næste gang. Jeg havde ovnen skruet op på 175 grader.

  43. Bettina Sørensen siger:

    Rigtig god opskrift! :-) . bagte dem 30 min som skrevet, og de blev super gode! Brugte dog kakao med sukker, da jeg ikke havde andet, og det fungerede godt. Super lækker med vanilje is til. Står kagen et par dage, bliver den kun bedre :-)

  44. Mette siger:

    Jeg har nu prøvet, dine æble muffins med nødder i ovenpå, gulerodskagen og dine perfekte brownies. Og det hele er blevet perfekt!!!!! Lækre kager med masser af smag, nemme opskrifter hvor kagerne slet ikke bliver triste og tørre. Jeg elsker din hjemmeside!!
    Mange hilser Mette.

  45. Gaby siger:

    Var inde at lede efter en god Brownies opskrift og faldt over din side her. Måtte jo straks melde mig til dit nyhedsbrev da det da er nogle fantastiske opskrifter du her har Sarah. Jeg har boet en del år i USA, men hjemme igen… og savner deres gode kager ;-) Vil ose mere rundt på din side… tak for den :-)

  46. Katrine siger:

    Skal kagen bages ved varmluft eller hvordan? :)

  47. sarah siger:

    Hej Katrine,
    Ja, bag den på varmluft,
    Mvh. Sarah

  48. Naja siger:

    Hej Sarah

    Tak for en god side :-)

    Jeg har tænkt på at lave disse brownies til min fødselsdag. Jeg kan dog ikke nå at lave dem på selve dagen.

    Har du erfaring med, hvordan man bedst opbevarer dem?

    Jeg vil bage dem aftenen før, og de skal spises næste eftermiddag.

    Mvh. Naja

  49. sarah siger:

    Hej Naja,
    Opbevar dem i en lufttæt beholder ved stuetemperatur til de skal spises,
    Mvh. Sarah

  50. Pia siger:

    Hej med jer!!

    Er der nogle af jer der har prøvet at lave den i bradepanden fra ovnen?? For så ville jeg da gerne lige vide hvor mange gange man skal gange op??

    Mvh Pia

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

© 2013 - Sarahs Kager