Foto Line Thit Klein

Velkommen til sarahskager.dk

På dette site lægger jeg forskellige nemme kageopskrifter ud. Opskrifterne er afprøvede mange gange, og jeg ved de fungerer.

Min inspiration kommer primært fra USA – i forhold til kager, er amerikanerne nytænkende og sammensætter ingredienserne på spændende måder. Amerikanerne har også gjort livet nemmere for alle os amatørbagere, ved opfindelsen af cup-målet, det er meget nemmere at bage med et cupmål end med en køkkenvægt. Jeg har selvfølgelig oversat alle de amerikanske opskrifter til danske måleenheder.

Den klassiske amerikanske fremgangsmåde for kager, hvilket der vil være mange eksempler på her på sitet, er at blande de tørre ingredienser i en skål og de våde ingredienser i en anden, hvorefter de to skåles indhold blandes sammen. Et anden karakteristika for amerikanske kager er, at der næsten aldrig skal piskes særlig meget – dette gør kagerne mindre tidskrævende.

Jeg håber, du vil blive inspireret til at bage en af sitets opskrifter, skriv endelig en kommentar hvis du har spørgsmål eller andet.

Mange hilsner,

Sarahbageliv7

Foto Line Thit Klein

 

Lukket for kommentarer.

© 2013 - Sarahs Kager