Foto: Kam og co

Foto: Kam og co

Denne cheesecake dessert skal ikke bages, den skal bare laves 3 timer inden dine gæster kommer og befrier dig for bagetider og besværet med en ovn – på den måde, er det en super lækker og let dessert. Du kan selvfølgelig bruge en anden type kiks end oreos, men jeg elsker bare oreos, så dem vil jeg selvfølgelig anbefale. Jeg elsker smagen af den fede creme og den bitre kaffe, de to elementer er bare et match made in heaven. Denne opskrift blev til i forbindelse med en sag jeg lavede for MAD og venner, jeg elsker at udtænke opskrifterne og tænke over hvilken stil photoshootet skal have, det er simpelthen bare hjerneguf for mig. På  dagen, hvor kagerne skal skydes har jeg virkelig sommerfugle i maven, og vi har altid den bedste dag i studiet. I marts skal jeg i studiet igen med en helt vildt spændende sag, som jeg bare glæder mig så meget til. Og i denne måned kan du få 5 af mine opskrifter på kager/cocktails med citrus i MAD og venner,  jeg kan mærke at mange spændende madeventyr venter i 2016.

Opskrift på  6 store eller 12 små glas kaffe cheesecake

Bund
80 g oreokiks
½ dl. Kold stærk Espressokaffe
Kaffelikør som f.eks. Kahlua

Cheesecake
4 blade husblas
200 g Philadelphia flødeost
200 g mascarpone
100 g sukker
1,5 dl fløde
1 dl espresssokaffe
1 spsk kaffelikør som Kahlua

Pynt
1,5 dl fløde pisket til skum
kakao
6 -12 kaffebønner

  1. Hæld oreokiksene i en gennemsigtig plastikpose og knus dem med en kagerulle. Fordel de knuste kiks mellem glassene og hæld espressokaffen og kaffelikøren over dem.
  2. Læg husblasbladene i koldt vand til de er bløde.
  3. Pisk flødeost, mascarpone og sukker til en cremet konsistens.
  4. Varm de 1,5 dl fløde med espressokaffen over et vandbad, og tilføj de bløde husblas blade. Si blandingen, hvis det er nødvendigt.
  5. Pisk fløde/kaffeblandingen i osteblandingen sammen med kaffelikøren. Hæld osteblandingen over kiksene – lave eventuelt flere lag.
  6. Sæt kopperne i køleskabet i minimum 3 timer gerne natten over. Før servering pyntes glassene med pisket fløde, kakao og kaffebønner.
Emner:
 

2 svar til No-bake kaffe cheesecake

  1. Anita siger:

    Hvor lang tid før kan de laves? :) – kan det gå at lave dem søndag aften, når de skal bruges tirsdag aften?

  2. sarah siger:

    Hej Anita, det synes jeg er lidt for lang tid. Dagen inden er bedst. Kh. Sarah.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

© 2013 - Sarahs Kager