Nemme P-tærter
Jeg har længe haft kombinationen af saltede peanuts og chokolade i tankerne, men har ikke kunne finde den rigtige opskrift – jeg har prøvet en del af, men der var ingen der var gode nok til jer læsere. I går fandt jeg en opskrift på hjemmelavede P-tærter i Børnenes Køkken af Katrine Klinken, og da den også var ekstremt nem og ikke krævede en ovn, var jeg ikke i tvivl. Jeg kom til at købe en mælkechokolade, det var en rigtig god mælkechokolade, men havde egentlig planer om at lave opskriften med mørk chokolade, hvis I, mine søde læsere, laver dem med mørk chokolade, skriv endelig med erfaringer.
Blandingen af saltede peanuts, chokolade og chewy skumfidus er vildt god, specielt efter de havde været en tur i køleskabet og blev knasende lækker. Jeg tilsatte en lille bitte smule ekstra salt, men smag dig frem. Jeg kan kun anbefale dig at lave disse, de er nemme og lækre – en kombination jeg er svært glad for.
God Bagelyst,
Sarah
PS. Det er rabarber sæson, denne rabarberkage er fantastisk!
Ca. 20 P-tærter
200 g mørk eller lys chokolade
75 g skumfiduser
100 g saltede peanuts
- Smelt chokoladen over et vandbad og lad den køle lidt.
- Klip skumfiduserne i stykker med en saks, hvis du bruger miniskumfiduser er de fine nok som de er.
- Når chokoladen ikke er varm længere, blandes peanuts og skumfiduser i chokoladen.
- Sæt klatter af blandingen på bagepair og sæt P-tærterne på køl.
29 Responses to Nemme P-tærter
Skriv et svar Annuller svar
Emner
amerikansk ananas banan bananmuffin blondie blåbær brownie cheesecake chokolade citron cookie cupcake dessert fedtfattig flødeskum frosting give away glasur glutenfri gulerod hasselnød havregryn hindbær hvid chokolade is jordbær jul kaffe kanel kanelsnegl karamel kokos krydderier mandel marcipan marengs mint muffin oreo peanuts pecannødder rabarber skumfidus valnød æbleSeneste kommentarer
- Sine S til Citroncupcakes med blåbærfrosting
- opskrift p tærter – RDQD til Nemme P-tærter
- Lene Jensen til Rabarber Crumb kage
- Karen Nielsen til Rabarber Crumb kage
- lotte til Rabarber Crumb kage
Laver du selv saltede peanuts eller køber du dem?
Hej Julie,
Jeg købte saltede peanuts,
Kh. Sarah
Hej Sarah,
Hvor købte du de skumfiduser, som du brugte til din portion?
Hej Hadia,
Jeg købte dem i Netto,
KH. Sarah
Tak :)
Kh Hadia
Opskriften du bruger stammer fra rockey road som vi elsker
Apropos skumfiduser og Rocky Road så er denne opskrift helt suveræn: http://politiken.dk/mad/opskrifter/ECE1760315/rocky-road-bars/
Og ellers tusind tak herfra for alle de fantastiske opskrifter :-)
Jeg havde en 200 grams 55% Odense chokolade liggende, så jeg lavede denne skønne opskrift igår. Hold op hvor er de lækre! Det skulle være et supplement til 2 lagkager til min kærestes fødselsdag lørdag, men kan fornemme at jeg er nødt til at lave en portion mere da der svinder lidt i dem ;-) det smager virkelig godt med mørk chokolade. Jeg elsker alt det mørke chokolade man kan købe med havsalt, så kombianationen af salten fra peanuts og den mørke chokolade er et hit herhjemme :)
Smager også rigtig godt hvis man bruger 50\50 lys og mørk chokolade, det gjorde jeg…
Hej.
Hvor er det bare den lækreste og nemmeste opskrift. Jeg kunne slet ikke vente, og blev nødt til at lave dem med det samme. Og det blev bare sådan et lækkert resultat. Jeg puttede også en smule vaniliesukker i blandingen. Og det gav en rigtig god smag. :)
Mvh. Malene
Hej Sarah
Jeg har lavet disse lækre P-tærter med en 70 % chokolade, og de blev rigtig lækre:-) De blev endda godkendt af en, som ellers ikke er til de købte P-tærter.
Mvh Anna
Hej Anna, tusind tak : ). Kh. Sarah.
Hej Sarah
Nem Nem opskrift men GUD den smager godt jeg har lige lavet den sammen med mine børn og alle kunne være med.
vi lavede den med lys chokolade og det smager supper takt for opskrift og flotte billeder
Hej Sofie. Det er præcis sådan en kommentar jeg bliver glad for, går efter nemme opskrifter der smager ☺. Tusind tak, kh. Sarah.
Hej Sarah.
Uhmm de er lækre og jo super nemme. Hvor længe skal de køle? jeg tænker på at chokoladen smelter utroligt hurtigt på fingrene når man tager en for at spise. Kan det være fordi jeg ikke har ladet dem køle længe nok, eller er det bare sådan det er når der bruges overtrækschokolade?
Vh. Mette
Hej Mette, jeg tror det er svært at undgå. Hvis de har stået på køl en times tid bliver det ikke bedre. Kh. Sarah
Nogen erfaring med om de kan fryses, da jeg regner med at skal lave mange til en fest ? Lone
Hej Lone, de kan ikke fryses. Men de kan sagtens laves dagen før festen. Kh. Sarah.
Hejsa.
Ser super gode ud
Hvis chokoladen er tempereret rigtigt, smelter den ikke i hænderne på jer.
Se evt Mette Blomsterbergs instruktionsvideo om at temperere chokolade
Hej Sarah
skal skumfiduserne ikke smeltes?
kh paula
Hej paula, nej i denne opskrift skal de ikke smeltes :). Kh. Sarah.
Hej Sarah.
Skal til at lave dem nu, glæder mig helt vildt til at smage dem
hvor lang til skal de stå på klø
Hej Julie. Stil dem på køl en timestid : )
Hej Sarah.De er bare rigtig gode.
selv om at jeg først ser opskriften nu og prøver den nu ,er den super god.
[…] Nemme P-tærter | Sarahs Kager […]