Nem og lækker rabarberkage med mandler og appelsin
I sidste weekend pakkede vi børnene og tog til Lyngby for at besøge en af mine gamle veninder, hendes mand og 3 deres børn. De bor i et skønt hus med en kæmpe have. Det var en rigtig dejlig varm dag og min veninde havde bagt en skøn rabarbertærte med rabarber fra haven, som vi spiste under deres birketræ imens lillesøster bare sov og var et lille englebarn. Det hele var meget idyllisk og dejligt og lige siden har jeg haft lyst til at bage med rabarber. Valget faldt på en rabarberkage fundet i et blad, købt på en sviptur med kæresten til London i april sidste år, og den faldt virkelig heldigt ud. Mandlerne gør den saftigt og sød, rabarberne er syrlige og gode og kagen smager skønt med flødeskum til, jeg synes creme fraiche bliver et lidt for surt akkompagnement – men your choice. Skynd dig at lave kagen i juni måned mens rabarberne stadig er i sæson.
Jeg kom desværre til at spise alt for meget af kagen og glæder mig snart til at få en ny mødregruppe der kan spise mine kager, så jeg ikke selv gør det, det er ikke den bedste måde at smide de sidste overflødige graviditetskilo. Jeg skal i øvrigt lege tv-køkkenet direkte i Lorry Lounge på TV2 på torsdag d. 14 juni – kommer vist på ved 2 tiden – jeg har allerede nerver på.
God bagelyst,
Sarah
1 rabarberkage bagt i en springform ca. 23 cm. i diameter.
400 g. rabarber skåret i stykker på 2 cm
200 g. rørsukker
150 g. blødt smør
2 æg
75 g. mel
1 1/2 tsk. bagepulver
100 g. malede smuttede mandler
Skal fra 1 økologisk appelsin
2 spsk. appelsinsaft
- Forvarm ovnen til 180 grader på varmluft. Smør siderne af springformen med smør og put bagepapir i bunden af springformen.
- Bland 50 g. sukker med rabarberstykkerne og lad dem stå i 30 minutter.
- Pisk sukker og smør sammen med en elpisker og pisk derefter æggene i.
- Rør mel, bagepulver, malede mandler, appelsinskal – og saft i smør/sukker/æggeblandingen.
- Rør rabarberne og sukkerlagen i dejen og hæld dejen i springformen.
- Bag kagen i 25 minutter og reducer derefter varmen til 170 grader og bag den 20-25 minutter yderligere indtil kagen er fast.
- Lad kagen køle i 10 minutter inden den serveres.
36 Responses to Nem og lækker rabarberkage med mandler og appelsin
Skriv et svar Annuller svar
Emner
amerikansk ananas banan bananmuffin blondie blåbær brownie cheesecake chokolade citron cookie cupcake dessert fedtfattig flødeskum frosting give away glasur glutenfri gulerod hasselnød havregryn hindbær hvid chokolade is jordbær jul kaffe kanel kanelsnegl karamel kokos krydderier mandel marcipan marengs mint muffin oreo peanuts pecannødder rabarber skumfidus valnød æbleSeneste kommentarer
- Sine S til Citroncupcakes med blåbærfrosting
- opskrift p tærter – RDQD til Nemme P-tærter
- Lene Jensen til Rabarber Crumb kage
- Karen Nielsen til Rabarber Crumb kage
- lotte til Rabarber Crumb kage
Dejligt med en rabarberopskrift! Den den ser lækker og fugtig ud og skal fluks afprøves!
Malede mandler? Er det mandler kørt igennem en foodprossesor? :)
øjøjøj…jeg skal ud at finde nogle rabarber til weekenden. Mums!
og pøjpøj med direkte tv-køkken! Sejt at stille op i barslen!
Hej Daisy,
Yes det er korrekt,
Mvh. Sarah
Hej Lotte,
Jeg er altså også lidt stresset over det!
Mvh. Sarah
Øj, hvor lyder den god. Har masser af rabarber i haven og kørt lidt sur i de samme opskrifter jeg har, så dejligt med en ny. Glææder mig til og få den afprøvet:0)
Prøvede opskriften af i går, og resultatet blev en super lækker rabarberkage! – Var dog lidt i tvivl om, hvornår æggene skulle tilføjes?
Tak for super inspiration.:)
Hej Clara,
Det har du da ret i, jeg retter det straks,
Mvh. Sarah
Mums Mums…har også maaange rabarber – ved ikke rigtig hvad jeg skal bruge dem alle til. Men denne her skal HELT sikkert prøves – og så ser/lyder den oven i købet forholdsvis enkel..? Pøj-pøj med på torsdag – tror lige jeg indstiller optageren for det vil jeg da rigtig gerne se… Har nu fulgt din blog i over et år, og finder den fantastisk inspirerende… TAK TAK for din store kreativitet og bagelyst!
Hej Pia,
Jeg opskriften er meget nem og lige at gå til, tak for kommentaren og de opmuntrende ord!
Mvh. Sarah
Hej Sarah…
Hvor ser den bare lækker ud den kage. Jeg får da helt lyst til at smutte hjem til mine forældre, og plyndre deres rabarberbed :-)
Held og lykke imorgen!
Kærligst Lea
Hej Sarah
Hvordan tror du den er at servere kold og kan den bages dagen før? Overvejer den nemlig til campingturen i weekenden :)
Mvh lise
Hej Lise,
Jeg synes den var rigtig god dagen efter, mandler gør den saftigt også dagen efter. Og den smager også godt kold så jeg synes bare du skal bage den til campingturen,
Mvh. Sarah
Hej igen
Behøver man i grunden at smutte mandlerne?
Mvh Lise
Hej Lise,
Nej, men så bliver kagen bare mørkere end min, men det gør jo ikke noget,
Mvh. Sarah
Har ikke tv2 lorry, men skulle da se det alligevel, så fandt det lige her :-) http://www.lorry.dk/artikel/112647?autoplay=1&video_id=68325
Hej Linda,
Tak for linket, jeg tror også jeg lægger det på hjemmesiden,
Mvh. Sarah
Så har jeg prøvet opskriften. Bagte den fredag, tog den med på camping og serverede den lørdag. Den blev serveret kold (med flødeskum tilsat en spsk flormelis), men det gjorde absolut ingenting. Den var super lækker og svampet. Jeg smuttede ikke mandler men malede den med skind. Det gjorde heller ingenting, og kagen havde stadig en fin farve.
Tak for din skønne hjemmeside Sarah:) !!!!
Mvh Lise
Hej, kan jeg erstatte mandler med marcipan? Jeg har nemlig lige fået en masse.
Mvh Dorthe
Hej Dorthe,
Det ved jeg desværre ikke, du kan jo give det et forsøg, men jeg må indrømme at jeg er lidt i tvivl da marcipan er en del mere klistret end de finthakkede mandler,
Mvh. Sarah
Hej Sarah.
Så fik jeg også prøvet kagen. Havde den med til kollegerne – der var ikke en krumme tilbage. Lækkert og nyt med appelsin og de malede mandler. Jeg kunne ikke overskue at smutte mandlerne først. Men som flere også nævner gør det vist mest noget for udseende! ;-)
Det er helt sikkert en gemme-opskrift, som skal laves igen og igen og igen…
God sommerferie. Hilsen Pia
Hej Sarah,
Tror du at rabarberkagen kan fryses?
Hold da op nogle lækre opskrifter du lægger ud.mums
KH Mette
Hej Mette,
Jeg er lige hjemvendt fra ferie, derfor mit sene svar. Jeg ved ikke om kagen kan fryses, og er lidt i tvivl om det pga. det store indhold af mandler. Hvis du gør det alligevel, må du meget gerne skrive om dine erfaringer,
Mvh. Sarah
Det lyder som en vildt lækker opskrift:)
Mon den kan laves som muffins tror du?
Tak for en fantastisk hjemmeside :)
Hej Line,
Jeg har ikke prøvet at lave dem som muffins, men jeg tror godt det kan lade sige gøre. Dog har jeg intet bud på bagetid – du må prøve dig frem :)
Mvh. Sarah
Den ser godt nok lækker ud den kage! Men nu er det jo desværre ikke sæson for rabarber længere.. Tror du man kunne erstatte rabarber og appelsin med modne pærer og mærke chokoladestykker? :)
Hej Ida,
Det synes jeg lyder virkelig lækkert – det får jeg også selv lyst til at prøve :)
Mvh. Sarah
Tusind tak for verdens bedste og nemmeste rabarberkage.
Lavede denne her til aften og WOW! Den var lige så god som jeg havde håbet på – svampet, marcipanagtig, syrlig og med tilpas citrussmag – skal helt klart eksperimentere med andre slags frugter/bær nu hvor rabarber er ved at være slut for i år. Tror ikke den ville være dårlig med fx brombær :-) (ville så bare skære kraftigt ned på sukkerlagen) tusind tak for dine mange skønne opskrifter, som altid er dejligt nemme at gå til :-)
Kære Anne-Mette, tusind tak, jeg er glad for at du kan bruge opskriften ☺. Kh. Sarah.
Havde gode venner til middag og lavede den lige en gang mere, de var ovenud begejstrede – deres lille søn på 1½ guffede også et stort stykke i sig :-) Tror faktisk jeg vil sige, at det er den perfekte rabarberkage! Meeen, skal nu også have prøvet din crumble ved lejlighed :-) Kh Anne-Mette
Hej Anne-Mette. Det er jeg glad for at høre ☺
Er de 50 g sukker til rabarberne udover de 200 g der står i opskriften? :)
Hej Signe, ja, det er de
Hej Sarah
Kan jeg bruge mandelmel i stedet for “smuttede malede mandler” ?
Hej Gitte, yes det kan du godt ☺. Kh. Sarah.