En af de ting der figurerer på min hade bagværksliste, er tørre muffins. En trend jeg synes mange bagere desværre dyrker. Og jeg kan desværre ikke sige mig helt fri for den selv. Da jeg i weekenden skulle bage æble/karamel muffins – efter en opskrift som jeg har brugt 100 gange, lavede jeg muffins lidt mindre end jeg plejer, men jeg var ikke opmærksom på bagetiden, og de fik måske 5 minutter for meget. Det blev ikke bedre af ,at jeg først skulle servere dem dagen efter. Mine gæster  var søde og komplimenterede kagerne, måske mest for smag og ikke så meget for konsistens – for de var altså på den tørre side. Men det behøver de ikke være, hvis man bare holder øje med bagetiden og  ikke laver dem så store. Derfor vil jeg råde jer til at tjekke kagerne efter 15 minutter, specielt hvis I bruger varmluft.
Jeg brugte fudge karameller som jeg fandt i Mad og Vin i bunden af Illum, jeg er sikker på at man kan få dem andre steder, hvis ikke i supermarkedet, så i bland selv slikbutikker – der har jeg i hvert fald set dem.
Jeg synes virkelig du skal prøve disse nemme og meget lækre muffins. der har bløde æblestykker, centre af karamel og dufter skønt af kanel.
God bagelyst,
Sarah

Opskrift på 10-12 muffins med æble og karamel:

250 g mel
150 g sukker
2 ¼ tsk. kanel
½ tsk. salt
2 sammenpiskede æg
1 ½ tsk. bagepulver
60 g smeltet smør
1 ½ tsk. vaniljesukker
2,3 dl. Mælk
12 bløde fudgekarameller skåret ud i små stykker
½ æble, skrællet og skåret i små stykker

  1. Forvarm ovnen til 175 grader
  2. Bland mel, sukker, bagepulver, kanel, vaniljesukker og salt i en skål
  3. Bland æg, mælk og smeltet smør i en anden skål.
  4. Rør de to skåles indhold sammen – rør ikke for meget.
  5. Vend æbler og karamelstykker i dejen og fyld dejen i en metalmuffinspand beklædt med papirsforme.
  6. Bag 15-25 minutter til muffins føles faste og er blevet gyldenbrune.

Emner:
 

19 svar til Muffins med æble og karamel

  1. Shorouk siger:

    Hej sarah, tak for dit svar :D

    Det her ser virkelig godt ud, glæder mig til at prøve den ;)

    Mange hilsner

    Shorouk

  2. Maja Højgaard siger:

    Tak for opskriften.
    Brugte den til dessert til håndbold semifinalen og den var rigtig god og slet ikke tør. Til gengæld var de noget svære at skille fra papirformen. Jeg lavede de sidste i silkoneforme og de blev meget nemmere at få fri.

  3. sarah siger:

    Hej Maja,
    Tak for dit tip, det giver mening at de var svære at skille fra papirsformene hvis karamellem er smeltet ude i siderne!
    God weekend,
    Mvh. Sarah

  4. pernille siger:

    HEj søde sarah.
    Jeg tænkte på om du mon kunne anbefale en frosting til disse.
    God aften.

  5. sarah siger:

    Hej Pernille,
    Der er jo en forskel på muffins og cupcakes, cupcakes har frosting på toppen og kagedelen er mindre sød og lettere end muffins der tit er lidt tungere og søde. Jeg tror faktisk, at det vil blive for meget med frosting på disse muffins, som er søde i sig selv. Men hvis jeg skulle anbefale en frosting ville jeg lave en frosting med æggehvider, f.ex. denne http://www.sarahskager.dk/oreo-cupcakes/ – og udelade oreos, og i stedet tilsætte lid kanel.
    Håber det gav mening,
    Mvh. Sarah

  6. Karen siger:

    Hej Sarah

    Jeg er netop stødt på dit dejlige kageunivers i jagten på frosting, og det var da en ganske glædelig begivenhed. Glæder mig meget til at få fingrene i mel og smør og begive mig på opdagelse i dit kagelandskab. Tænkte på, om du har en god idé til fastelavnsboller anno 2011, er meget glad for de gammeldags, men de kunne måske godt trænge til lidt nytænkning.

  7. Maja Højgaard siger:

    Hej Sarah

    Har lagt min oplevelse af opskriften på min kærestes madblog, hvor jeg er hyppig “gueststar”.

    se det her grydeklar.dk/2011/02/farvelmuffins/

  8. Gry siger:

    Hej Sarah.
    Hurra – en fantastisk side du har her!
    Jeg skal lave en dessert, hvor jeg gerne vil have 3 slags chokolade-tema: Jeg har allerede fundet på, hvad der skal repræsentere hvis chokolade og mørk chokolade, men mangler den lyse chokolade; Har du nogen forslag?
    Jeg ser frem til dit svar,

    Mvh Gry

  9. sarah siger:

    Hej Gry,
    Det er et meget svært spørgsmål, for jeg ved jo ikke hvad de andre indslag er, og jeg har ikke rigtig så mange opskrifter på sitet med lys chokolade. Men måske du kunne lave en slags sandwich cookie med lys chokoladecreme – det er meget oppe i tiden.
    Håber det var til lidt hjælp,
    Mvh. Sarah

  10. Helena siger:

    Hej Sarah
    Har læst at du ofte er træt af smørsmag i frosting, så her kommer mit lille tip, hivs du altså ikke allerede kender det.
    Jeg laver den lækreste citronfrosting af mascarpone og lemoncurd, virkelig simpelt!
    For anden smag kan der tilsættes flydende chokolade og alt muligt andet.
    Hilsen Helena

  11. sarah siger:

    Rigtigt godt og nemt tip!! Det havde jeg faktisk ikke hørt om før,
    Mvh. Sarah

  12. Bo siger:

    Tak for tippet. Altid rart med opskrifter, hvor der er lidt variation og lidt “kant” i forhold til de traditionelle opskrifter.

    Mvh

    Bo

  13. Ingrid siger:

    Hej Sarah,
    De der muffins ser bare super gode ud og jeg må simpelthen prøve den opskrift i weekenden (søndag) og se hvad mine kollegaer synes om den på mandag.
    Tak for en meget inspirerende blog :-)
    Med venlig hilsen
    Ingrid

  14. Annlucy siger:

    Hej Sarah,

    Jeg har bagt disse i dag. De smagte dejligt, men jeg har tænkt på om det vil fungere hvis man kom et stykke karamel i midten af kagen i stedet for små stykker i. Har du mon prøvet det? :-)

    Vh.

    Ann

  15. sarah siger:

    Hej Ann,
    Nej desværre, men jeg er ret sikker på at det ville fungere,
    Mvh. Sarah

  16. Mette siger:

    Hej
    Tak for en god side. Jeg elsker kager – og prøver gerne noget nyt.

    Disse kan også med fordel laves med Dajm, hvis man ikke kan få fudge karamel.

    Jeg kom dobbelt æble i fordi Dajm er mindre fed end fudge (og jeg kan heller ikke lide tørre muffins), og brugte 4 stykker Dajm.

    :)

  17. [...] æbler med sød karamel toppet med det krydrede fra kanel er absolut anbefalelsesværdig Jeg fulgte denne opskrift, men erstattede opskriftens fudgekarameller med butterscotch chips (se dem HER), da jeg havde dem [...]

  18. Julia siger:

    Hej!
    Hvor mange gram fudgekarameller skal der ca bruges?

  19. sarah siger:

    Hej Julia, jeg ved desværre ikke hvor mange gram, du må gå på gefül, kh. Sarah.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

© 2013 - Sarahs Kager