Jeg har så meget jeg gerne vil bage – and so little time. Jeg har en liste i hovedet over bagværk der skal afprøves – men meget lidt realisationstid. Derfor er det også dobbelt ærgerligt når noget mislykkes, for det har jeg i princippet ikke tid til. Men disse cupcakes mislykkedes virkelig og derfor kommer opskriften ikke endnu.

Der var nogle forskellige ting der gik galt; jeg syntes at kagedelen blev for tør, den karamel der skulle fyldes i et hulrum i hver cupcake blev for hård, og derfor uspiselig – desuden, brugte jeg virkelig lang tid, på at få hele mit køkken af-karamelliseret, sukker er altså noget tricky noget at arbejde med, derudover syntes jeg også at kagen blev for sød. Karamel er jo smeltet sukker, og der var en lidt sukker-med-sukker-på fornemmelse. Jeg har besluttet mig for at eksperimentere med at lave en frosting der er baseret på flødeskum, måske er det bare mig, men jeg elsker kombinationen af flødeskum og karamel – sikkert på grund af, at jeg spiste så mange brændte figner med flødeskum i 80′erne. Jeg tror dog, at der kommer en lille cheesecake opskrift, inden cupcaken, jeg går og pønser på en opskrift på karamel, pecan, chokolade cheesecake bars – måske vil jeg lave den i næste uge… hvis jeg får tid.

Så…. ingen opskrift denne gang… beklager.

God bagelyst alligevel,

Sarah

Emner:
 

30 svar til Mislykkede karamel cupcakes

  1. Kristine siger:

    Jeg har en opskrift på karamelfyld som jeg endnu ikke har prøvet, men som efter sigende skulle være super lækker, den kunne du måske prøve at bruge til fyld:

    KARAMELFYLD
    1/2 liter fløde
    300g bløde Werther’s karameller
    Varm fløden og karamellerne op i en gryde, og meget svag varme.
    Pisk i blandingen af og til, indtil blandingen er helt opløst.
    Skrab blandingen over i en skål, sæt låg på og stil den i køleskab til dagen
    efter.
    Pisk cremen let og skummende med en håndmixer.
    Den må ikke piskes for længe, da den risikerer at skille.

    Ellers kan man lave en lækker karamel-masse ud af kondenseret mælk..

    Juleknus fra Kristine

  2. Maj siger:

    Arj Sarah – Du skal bestemt ikke beklage, din side er absolut fantastisk og jeg har hentet så megen inspiration herfra, og det du gør, med at afprøve en hel masse, jamen det er jo en fantastisk service :)

    Jeg vil med spænding vente på de næste opskrifter du lægger ud!

    - Maj

  3. sarah siger:

    Hej Kristine,
    Tak for opskriften!
    Jeg overvejer også at bruge kondenseret mælk næste gang :)
    Mvh. Sarah

  4. sarah siger:

    Hej Maj,
    Tak for de opmuntrende ord!
    God julemåned,
    Mvh. Sarah

  5. Tina siger:

    Hej Sarah..

    Det er lidt sjovt for jeg har ledt og ledt efter en opskrift som den du beskriver, så ville virkelig glæde mig til hvis du fik det til at lykkes, bruger bare din side rigtig meget :)

    Kh Tina

  6. sarah siger:

    Hej Tina,
    Jeg er glad for at du kan bruge siden, jeg skal nok prøve at få karamelcupcake opskriften til at fungere,
    God bagelyst,
    Mvh. Sarah

  7. Dorthe siger:

    Kære Sarah

    Vidunderlig blog du har. Har lige fundet den, og er så inspireret til at bage en masse. Har netop forsøgt mig ud i amerikanske muffins, da jeg for nogle uger siden i NYC købte amerikansk bagepulver (double acting) i håb om at kunne bage superluftige muffins. Det skete ikke. Nu tænker jeg, at du måske med din glæde for amerikanske kager kender til double acting eller et bagepulver-trick, der giver superluftige muffins?

    Bedste hilsener
    Dorthe

  8. sarah siger:

    Hej Dorthe,
    Tak for dit spørgsmål – jeg kender desværre ikke rigtig så meget til double acting bagepulver. Efter at have googlet det lidt, er jeg ikke sikker på, at det gør den helt store forskel og at du vil få meget mere luftige muffins…. men jeg er som sagt ikke sikker, da jeg ikke har så meget erfaring med det. Men jeg synes da at du skulle prøve at bage nogle af mine muffins med dn bagepulver, for jeg har umiddelbart ikke en opskrift på meget luftige muffins.
    God bagelyst,
    Mvh. Sarah

  9. Rikke siger:

    Hej Sarah.
    Jeg faldt over dit indlæg, efter jeg sjovt nok selv lige har eksperimenteret med karamel-cupcakes :-). Hvis du har lyst, kan du se opskriften på min blog: kagekunst.mediajungle.dk/2010/12/02/opskrift-triple-karamel-cupcakes/.
    Det lyder som en rigtig god idé med en frosting lavet på flødeskum. Det vil nok give en mere let og luftig konsistens, så det skal jeg helt sikkert have afprøvet.
    Mvh. Rikke

  10. Dorthe siger:

    Hej igen, og mange tak for svar. Det må afprøves i weekenden:-)

  11. Maria siger:

    Hej Sarah,

    Tænkte på om dine cupcake opskrifter kan tåle at blive serveret dagen efter? Kagerne kan sikkert, men hvad med frostingen? Skal mega tidligt op hvis de skal pyntes på dagen og med på arbejde ;)

    I øvrigt super inspirendende og lækker kage blog! hvorfor har jeg først fundet den nu!!

    Maria

  12. sarah siger:

    Hej Maria,
    Tak for dit spørgsmål. Hvis jeg var dig, ville jeg bage kagerne dagen før, putte dem i en lufttæt beholder opbevare dem ved stuetemperatur. I forhold til frostingen, vil jeg anbefale at du laver den dagen før og stiller den i køleskabet, så skal den bare ud et par timer før kagerne skal pyntes.
    Håber det gav mening,
    Mvh. Sarah

  13. Cupcakes :D siger:

    De ser ellers ret lækre ud :)

  14. Stine siger:

    Iiiih Sarah – jeg saaaavner nogen nye opskrifter.. Kigger ofte forbi,og bliver altid så glad når der er en ny kage at afprøve!
    Kan snart ikke vente længere;)
    Kage-hungrende hilsner, Stine (kag’omna!)

  15. sarah siger:

    Hej Stine,
    Tak for din søde kommentar. Jeg er også selv virkelig træt af, at der er gået så lang tid. Og det er ikke fordi jeg ikke har villet, men har bare ikke rigtig haft heldet med mig på det sidste. Jeg har dog en artikel liggende klar på pecan pie, nu mangler jeg bare min billedindlæser som er blevet væk – vil forsøge at købe en idag.
    Mvh. Sarah

  16. Stine siger:

    Det ser jeg frem til:) Men nu ingen stress – det er jo sikkert også meget sundt uden kage hele tiden.. De sige alle de kloge jo i hvert fald! (Men tror nu ikke helt på det;)

  17. Charlotte siger:

    Hej Sarah.

    Jeg sad i går og kiggede på dine kage opskrifter og faldt i svime over en muffin/cupcake med karamel. Har så i dag været ude at købe caramel vanilla fudge i en “bland selv” slik butik, da der blev skrevet meget om (også i kommentarene) at den rigtige karamel var temmelig vigtig.
    Og nu kan jeg bare ikke finde opskriften på din side!!

    Har jeg set forkert eller været inde på en helt anden side!?

    Jeg VIL have karamel cupcakes til X factor i aften, haha

    Venlig hilsen
    Charlotte

  18. sarah siger:

    Hej Charlotte,
    Jeg har desværre ikke nogen opskrift på karamel cupcakes, for mine mislykkedes. Men jeg ved at der er mange på nettet. Håber du fik dem til x-factor :)
    Mvh. Sarah

  19. Jonna siger:

    Hej Sarah
    Jeg har læst dine opskrifter med frosting, men undre mig over hvad forkellen på buttercreme og frosting skulle være, ved du det?? eller er det det samme.
    En dejlig webside du har opbygged dig :o)
    hilsen Jonna

  20. sarah siger:

    Hej Jonna,
    Jeg kan godt forstå at du er lidt forvirret, for der er mange betegnelser for fænomenet.
    Buttercream er ikke en betegnelse jeg bruger, kun i form af swiss meringue buttercream, som er den type frosting med æggehvider. Så vidt jeg kan se, er buttercream stort set det samme som frosting, selvom frosting nok er en mere overordnet betegnelse.
    God bagelyst,
    Mvh. Sarah

  21. Bobber siger:

    Prøv eventuelt at fylde dem med kondenseret mælk der lige har stået og kogt i 3-4 timer i et vandbad, mens det stadigvæk er i dåsen :)

  22. Clara siger:

    Hej Sarah.

    Har selv prøvet at lave cupcakes et par gange, med tænkte på hvordan du får icingen til at blive så… perfekt:-)?

    Mvh Clara

  23. sarah siger:

    Hej Clara,
    Det er svært at svare på, men øvelse gør mester. Jeg har haft en masse mislykkede forsøg og har lært af dem.
    God bagelyst,
    Mvh. Sararh

  24. Mia siger:

    Hej sarah :)
    Smukke kager du får lavet.
    Elsker din side :D

    hilsen Mia

  25. josse siger:

    hej sarah:)

    jeg tænkte på om du måske har en eller anden opskrift på jordbær cupcakes…jeg elsker nemlig jordbær, men der er ikke så mange kage opskrifter med jordbær:(

    mvh. josse

  26. sarah siger:

    Hej Josse,
    Du kan jo altid lave disse:
    http://www.sarahskager.dk/chokolade-cupcakes-med-jordb%c3%a6r-frosting/
    Og hvis du vil have jordbær i selve kagedelen, kan du bare hakke nogle og tilsætte f.eks. i stedet for blåbær i denne opskrift:
    http://www.sarahskager.dk/blab%c3%a6r-cupcakes-med-citronfrosting/
    Mvh. Sarah

  27. josse siger:

    1000 tak Sarah

    dem vil jeg prøve:)

  28. anne christine siger:

    Hej :)
    Du kan prøve at bruge kondenceret mælk som karamelfyld.
    Det skal godt nok koge 4-5 timer, men det er det værd! :b muuuuums!

  29. sanne siger:

    Hej Sarah :)

    Super inspirerende side! Tak tak tak :)

    I håbet om, at de karamel cupcakes lykkes – så vi andre kan få opskriften – har jeg et forslag til en meget nem og super lækker karamelsauce, som evt. kunne bruges til fyld. Den bliver cremet og stivner ikke! Den kan også serveres til ex. rabarberkage, som er lidt syrlig. Eller til en nøddetærte med en kugle vanilleis…

    2 dl piskefløde
    150 g mørk farin
    50 g smør

    Varm fløden op (karamellen stivner, hvis fløden er kold når den tilsættes). Smelt farinen i en tykbundet gryde ved høj varme rør konstant, ellers brænder den på! Tag gryden af varmen, når sukkeret er smeltet. Herefter røres den varme fløde i lidt ad gangen. Når fløden er rørt i, piskes smørret i og saucen varmes igennem – voila!

  30. sarah siger:

    Hej Sanne,
    Tak for det!
    Mvh. Sarah

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

© 2013 - Sarahs Kager