Mini marcipancupcakes med den bedste hindbærfrosting
Jeg elsker marcipan, og besluttede mig derfor for at lave marcipancupcakes med en frisk hindbærfrosting på toppen. Jeg forsøgte med min sædvanlige frosting, men den blev alt alt for sød, så jeg måtte endnu en gang ty til Martha Stewart og hendes bog ”cupcakes” det er en tung sag på 352 sider. Mrs. Stewart har en frosting der hedder Swiss Meringue Buttercream, som hun beskriver som mindre sød end den traditionelle frosting med smør og enorme mængder flormelis – og denne nye frosting var en sand åbenbaring for mig. Jeg vil i mit fremtidige bageliv altid bruge denne frosting, for den fungerer perfekt og smager dejligt og ikke for sødt. Da jeg lavede frostingen første gang, syntes jeg den smagte for meget af smør, men jeg havde også brugt saltet smør og tænkte ikke det gjorde den store forskel – men det gjorde det!! Anden gang brugte jeg usaltet smør, jeg fandt det i Irma fra Thiese og det tog den tunge smørsmag. Jeg vil gøre bagetiden mindre næste gang, vil gerne have cupcakes endnu mere saftige, hvis man bager dem for længe, har de en tendens til at blive lidt tørre.
God bagelyst.
Opskrift på marcipancupcakes, ca. 40 minicupcakes eller 20 almindelig størrelse
4 æg
240 g. sukker
Kornene fra en vaniljestang
200 g. revet marcipan
250 g. hvedemel
1 tsk. bagepulver
150 g smeltet smør
Metal muffinspande
Papirforme
Frosting:
2,5 pasteuriserede æggehvider
100 g sukker
220 g usaltet meget blødt smør (ikke margarine)
2 tsk. vaniljesukker eller korn af 1 vaniljestang
80 g friske eller optøede frosne mosede hindbær (husk at frosne hindbær skal koges inden brug)
- Forvarm ovnen til 180 grader
- Æg, sukker og vaniljekorn piskes til en tyk skummende masse
- Mel, revet marcipan og bagepulver blandes sammen
- De våde og de tørre ingredienser blandes sammen og det smeltede smør tilsættes
- Papirsforme sættes i muffinpanden og dejen fyldes i formene så de er ¾ fulde
- Kagerne sættes i den forvarmede ovn og bages i 8-10 minutter for de små og 18-20 minutter for de store cupcakes.
- Når kagerne er bagt, afkøles de inden frostingen smøres på
- Til frostingen piskes æggehvider og sukker med et piskeris over et vandbad til alt sukker er opløst – det tager et par minutter.
- Tag skålen af varmen og pisk blandingen med en elpisker ca. 10 minutter til blandingen er fuldstændig kold og stiv.
- Pisk den bløde smør i – lidt af gangen. Når alt smørret er pisket i, røres vaniljen i blandingen.
- Vend de mosede hindbær i fostingen og dekorer kagerne
259 Responses to Mini marcipancupcakes med den bedste hindbærfrosting
Skriv et svar Annuller svar
Emner
amerikansk ananas banan bananmuffin blondie blåbær brownie cheesecake chokolade citron cookie cupcake dessert fedtfattig flødeskum frosting give away glasur glutenfri gulerod hasselnød havregryn hindbær hvid chokolade is jordbær jul kaffe kanel kanelsnegl karamel kokos krydderier mandel marcipan marengs mint muffin oreo peanuts pecannødder rabarber skumfidus valnød æbleSeneste kommentarer
- Sine S til Citroncupcakes med blåbærfrosting
- opskrift p tærter – RDQD til Nemme P-tærter
- Lene Jensen til Rabarber Crumb kage
- Karen Nielsen til Rabarber Crumb kage
- lotte til Rabarber Crumb kage
Hej Janne,
Det er for at sukkeret bliver opløst,
Mvh. Sarah
Hej Sarah
Elsker dine kager!!!
Jeg skal holde min søns fødselsdag på søndag. Jeg tænker, at jeg vil lave marcipan cupcakes med hindbærfrosting og orio cupcakes…
Tror du godt jeg kan lave kagerne lørdag eftermiddag/aften når gæsterne først kommer søndag kl 15?
Kh Camilla
Hej Camilla,
Det ville jeg ikke gøre, cupcakes har det med at blive tørre, de er bedst samme dag de er bagt.
Mvh. Sarah
En super lækker frosting. Efter at have læst mange af kommentarerne herinde, frygtede jeg lidt frostingen. Men synes, den var ret simpel at lave. Og så smager den bare himmelsk.
Til gengæld synes jeg, at kagen er ret kedelig og uden særlig meget smag, desværre. Så den tror jeg ikke, jeg skal lave mage af i fremtiden. Så hellere dine chokolade cupcakes. De er lækre.
Hej Sarah….
Først vil jeg da lige rose dig og din side, hold op du har mange gode opskrifter, super side :-)
Et spørgsmål, jeg skal bage 250 mini m. (pust :-) har du nogen forslag.
V.H
Elsebeth
Hej Elsebeth,
Du kan have 2 plader i ovnen på samme tid, og bytte rundt på dem undervejs, de skal kun have ca. 8-10 minutter, der er nogen læsere der har kommenteret at de bliver lidt tørre, så hellere giv dem et minut for lidt end et for meget. De skal være fuldstændig afkølede før de dekoreres – dekorer dem først lige inden de skal serveres,
Kh. Sarah
[…] har jeg bagt tidligere til min datters navngivningsfest. Opskriften er fra Sarahs Kager. De er lækre og saftige og nemme at lave. De er også gode efter nedfrysning. […]
Hej sarah :)
Kan man lave hindbærfrostingen og pynte med det dagen før? Står og skal holde barnedåb og vil lave mini cupcakes, men der er ikke meget tid at løbe på om søndagen, så kan det lade sig gøre?
Vh Tanja.
Hej Tanja, nej det kan du desværre ikke. Kh. Sarah.