Hvis jeg havde en krone for alle de gange jeg er blevet spurgt, om jeg ikke kunne lægge en cheesecake opskrift på sarahskager, ville jeg være rig – not really, men jeg er godt nok blevet spurgt mange gange – og jeg har da også forsøgt at imødekomme ønsket, desværre er det ikke gået særlig godt, indtil nu, og denne gang er det gået fantastisk. 
Jeg har faktisk haft denne opskrift fra mybakingaddiction.com i hovedet siden jul, hvor jeg så den første gang. Opskriften virkede nem og overskuelig, det er nemlig tit sådan at cheesecakes er ret svære at bage, fordi formen med dejen skal beklædes med sølvpapir og sættes i et vandbad inde i ovnen. Jeg bestræber mig jo på at lægge nemme opskrifter på sitet, og dette virkede lidt for kompliceret, forudså at jeg ville få mange krisekommentarer med spørgsmål jeg ikke kunne svare på. Denne opskrift er nogenlunde nem at gå til, og den smager helt fantastisk, ikke mindst fordi bunden bliver så sindsygt lækker. Jeg brugte nogle havrekiks med lys chokolade (my choice havrekiks med lys chokolade fra Bisca købt i Føtex), man kunne bruge digestives eller anden type kiks, men det er vigtigt, at det ikke er en kiks med reduceret fedt, det har jeg prøvet, og det virkede ikke. Jeg bruger heller ikke light philadelhia – ved ikke hvordan det fungerer, så hvis I vælger at bage en lightversion er det på eget ansvar. Eneste hage ved kagen er, at den skal køle i mindst 4 timer eller endnu bedre, stå i køleskabet natten over.
Toppingen ovenpå kan varieres til det uendelige, og hvis man er i chokoladehumør kunne man ”swirle” noget smeltet chokolade i blandingen inden den bages. Jeg kan godt lide frisk frugt på toppen så det ikke bliver for sødt. Skriv endelig med jeres variationer over opskriften hvis I har tid og lyst. Husk i øvrigt at bruge hvide muffins papirsforme eller farvede af god kvalitet, de billige kan smitte af på den hvide cheesecake.
Tilslut vil jeg sige MANGE TAK for alle jeres stemmer i madbloggerkonkurrencen, jeg er meget taknemmelig og glad for at I gider at hjælpe mig!!! Jeg lover at der kommer mange flere spændende opskrifter på sarahskager i fremtiden.
God bagelyst,
Sarah

Opskrift på 12 mini cheesecakes

Til bunden:
250 g kiks evt. med chokolade
50 g smør
2 spsk. sukker
1 ½ tsk. kanel

Cheesecakeblandingen
200 g Philadelpia
150 g sukker
¼ tsk. salt
Kornene fra 1 vaniljestang
3 store æg
1 dl. Fløde

12 papirsforme
En metalmuffinsform med plads til 12 muffins

  1. Forvarm ovnen til 180 grader på varmluft.
  2. Læg kiksene i en frysepose og mas dem med en kagerulle til de bliver pulveriserede, du kan også bruge en food processor.
  3. Bland smeltet smør, kiksekrummerne, kanel og sukker og pres en spiseskefuld af blandingen ned i hver af papirsformene.
  4. Bag bundene i 5 minutter i den forvarmede ovn
  5. Skrue ovnen ned til 145 grader.
  6. Pisk philadelphia i 20 sekunder og pisk sukker, salt og vanilje i blandingen. Tilføj et æg af gangen og pisk efter hvert æg. Til sidst piskes  fløden i blandingen. Stop med at piske når alt er blandet sammen.
  7. Fyld cheesecakeblandingen op til kanten af papirsformen.
  8. Bag i 20-25 minutter. Cheesecaken er fast som en budding når den er færdig, check cheesecaken ofte i slutningen af bagetiden og bag den evt. mere hvis den er for flydende.
  9. Lad kagerne køle i minimum 4 timer inden de spises, alternativt i køleskabet over natten.
  10. Pynt kagen med frugt eller andet godt.

Tagged with:
 

116 Responses to Mini cheesecake med jordbær og vanilje

  1. Troels siger:

    Wow, de ser gode ud. Er vild med dine kager :-)

  2. maria thestrup schmidt siger:

    ej, nu stopper du altså snart Sarah! Bedst som jeg har besluttet at lægge kagerne på hylden for at kiloreducere lidt, kommer du endnu engang med en opskrift jeg bare MÅ bage asap. Er lykkelig over en cheesecake opskrift, der virker overskuelig og lyder som en lille bid af (philadelphia) himlen.

  3. sarah siger:

    Tak Troels, sjov blog du selv har!
    Mvh. Sarah

  4. sarah siger:

    Kære Maria,
    So sorry, men kan ikke lade være at finde de gode opskrifter. Denne cheesecake har virkelig en stjerne i min bog, men den er ikke for de fedtforskrækkede – så vent med kuren til efter de er bagt og spist :)
    Knus Sarah

  5. Lotte siger:

    Smukke er de ihvertfald! Tror du at det er muligt at fryse dem uden frugt på toppen?

  6. sarah siger:

    Det er jeg ret sikker på ikke er en god idé,
    Mvh. Sarah

  7. Frederikke siger:

    Hvilke kiks har du brugt/vil du foreslå?

  8. Eva siger:

    HOLY MOLY, de bliver gode!!! Har 12 stk i ovnen nu, og kom lige til at prikke til én med fingrene – så fik smagt lidt på dem…muuuummmmss hvor jeg glæder mig!! :o)

  9. Eva siger:

    Hej igen – hvor længe vil du tro kagerne kan holde sig i køleskabet? Et par dage?

  10. Christina siger:

    Hej.
    Dette er måske ikke stedet at spørge, men vidste ikke lige. Når man læser en engelsk opskrift, Hvad er Self-raising flour? o.O

  11. sarah siger:

    Du kan læse hvilke kiks jeg brugte i teksten til opskriften,
    Mvh. Sarah

  12. sarah siger:

    Ja, jeg vil sige at 2 dage er maksimum, håber de blev gode!
    Mvh. Sarah

  13. sarah siger:

    Det er bagepulver og mel blandet sammen. Forholdet kan du finde på nettet,
    Mvh. Sarah

  14. Eva siger:

    De blev SUPER gode!!! Manden troede jeg havde købt kager med hjem, så prof og lækre var/er de :o) Endnu en fantastisk – og nem – opskrift fra din hånd. Jeg er dybt imponeret :o)

  15. Sabine siger:

    Denne opskrift kommer bare som sendt fra himlen!!! Jeg har gået og tænkt lidt på hvordan jeg kunne lave disse til min fødselsdag og BUUM! så har du en opskrift.. Fantastisk!! Dejlig blog du har… Håber du vinder :)

  16. Sabine siger:

    Min moster bor i Canada og hun laver den lækreste cheesecake med citron i cremen.. Noget revet citron skal og friske blåbær på toppen med lidt solbærgele smeltet henover… MUMS..

  17. sarah siger:

    Tak for tippet!
    Mvh. Sarah

  18. sarah siger:

    Tusind tak -glad for at du kan bruge opskriften,
    Mvh. Sarah

  19. sarah siger:

    Tusind tak!
    Mvh. Sarah

  20. Sanne siger:

    Uhm lækre kager, har næsten lige taget dem ud af ovnen og mums de dufter skønt :) Er spændt på om de bliver goe, sys de er faldet en del sammen (måske det er meningen)…?

  21. Malene siger:

    Hej Sarah! Du skriver du bruger metalmuffinform. Tror du resultatet bliver anderledes hvis man bruge een af silikone?

  22. sarah siger:

    Det er uundgåeligt at de falder sammen, jeg kender ingen måde at undgå det på,
    Mvh. Sarah

  23. sarah siger:

    nej det tror jeg er fint,
    Mvh. Sarah

  24. cafe på Frederiksberg siger:

    Mums ser bare delikat og superlækkert ud :)

    Hilsen

    Malthe

  25. Gitte siger:

    De er super gode, det er ikke sidste gang de bliver lavet..
    Endnu engang tak for en fantastisk opskrift :-)

  26. Nicolai siger:

    Hej!

    Jeg faldt lige over din blog, som falder meget i min smag. Jeg er hermed fast læser! :)

    Nicolai

  27. Mette Katrine Hansen siger:

    Hej Sarah.
    Jeg vil rigtig gerne prøve at imponere veninderne med dine cheesecake muffins, men ejer ikke en varmluftsovn. Ved du hvor meget en “almindelig” ovn skal stå på for at de bliver ordentlig bagt?
    -Mette;-)

  28. sarah siger:

    Jeg ved det desværre ikke, prøv med 5 grader varmere måske,
    Mvh. Sarah

  29. Conni Hansen siger:

    Hej Sarah,
    de ser fantastiske ud, vil jeg snart lave til mine kollegaer med forskelligt fyld/frugt.

    Bruger du mini muffinsforme eller de almindelige muffinsforme?

    Vh. Conni

  30. sarah siger:

    Jeg brugte almindelige muffinsforme,
    God bagelyst,
    Mvh. Sarah

  31. Janne siger:

    Dem bliver jeg nødt til at prøve!

  32. Trine / Blog-land.dk siger:

    Hej Sarah,

    Vil blot informere om, at jeg har lavet et indlæg om din blog på http://www.blog-land.dk. Jeg ville ha’ skrevet til dig personligt, men jeg kunne ikke finde en mailadresse på dig.

    Alt det bedste,
    Trine

  33. Christine siger:

    Så er jeg igang med at lave de lækre cheesecakes, som får lov til at hvile natten over. Skal selvfølgelig nydes til Sankt Hans (:
    Det er nogle gode opskrifter du har herinde og gode billeder!

    //Chrispy

  34. sarah siger:

    Mange tak Trine,
    Mvh. Sarah

  35. Stine siger:

    Wauw for en blog du har! Jeg elsker at bage kager og det var da vist på tide at jeg opdagede dig :-) Jeg må bare bage dine cheesecakes i weekenden. Glæder mig allerede til at spise et par stykker – eller mer´;-)

    Mange hilsner Stine

  36. Christina siger:

    Hej Sarah,

    Har bagt de her minicheesecakes med speculoossmåkager i stedet for kiks, og de blev rigtig gode, så det kan klart anbefales!

    Venligst Christina

  37. Lotte siger:

    De ser godt nok lækre ud! Tror du, de kan laves i amerikanske muffinsforme (som er lidt kraftigere end alm. papirsforme), eller er det nødvendigt med en stålform til støtte?

  38. sarah siger:

    Nej det er ikke strengt nødendigt og er mest for at de skal se pæne ud. Jeg bruger altid metalmuffinsforme, men ved der findes nogle papirforme der er stærke nok, om det er dem du har, ved jeg ikke. Du må lave en tester,
    Mvh. Sarah

  39. sarah siger:

    Velkommen til :)
    Mvh. Sarah

  40. Lotte siger:

    Mange tak for hurtigt svar! Jeg har dem med ekstra støtte foroven, så håber det går – det er jo pænest, når de holder formen :-)

  41. Henriette siger:

    Jeg ville bare høre skal man piske fløden først eller skal den bare piskes sammen med osten, ved ikke hvordan det skal forståes, glæder mig sådan til at bage dem:)

  42. sarah siger:

    Fløden skal ikke piskes,
    Mvh. Sarah

  43. Christine siger:

    Ang det med at de falder sammen. Jeg fik engang et tip, som har virket rigtig godt for mig. Når kagerne er færdigbagte, så skal man slukke ovnen og åbne lågen. Vent et par min med at tage kagerne ud.
    Grunden til at de falder sammen (generelt for kager, fik jeg at vide), er, at de får et temperaturchok når man hiver dem fra høj varme og ud i koldere luft. Men hvis man lige gir dem et øjeblik til at “temperere” sig, så undgår man i de fleste tilfælde at de falder sammen.

    Har ikke forsøgt om det også virker med disse kager, men jeg er vildt irriteret over at kl er 23, når jeg nu gerne vil bage!! :)

    Elsker at følge med her, og har senest haft STOR succes med Oreo cupcakes. Det var en fuldtræffer til stor familiefest!

    Mvh Christine

  44. Kristina siger:

    Uhm hvor er de bare gode.. Mums, selv min mand som egentlig ikke bryder sig så meget om kager, spiste 3 af disse idag.. Helt sikkert en vinder.. Prøvede at lade kagerne stå i ovnen, så de ikke skulle falde sammen pga at tempertur forskellen.. Men det fungerede ikke, de faldte sammen alligevel.. Men pyt med det, for så er der bedre plads til jordbær :) tak for en fantastisk side :)
    Venlig hilsen Kristina

  45. Kirsten siger:

    Smums. Super opskrift. Har forsøgt at fryse dem, og det kan man godt. Synes de var lige så gode efter optøning.
    Hilsen Kirsten

  46. Rikke siger:

    Hej Sarah.
    De ser bare superlækre ud – dem skal jeg helt sikkert prøve at bage til i morgen hvor vi skal holde fødselsdag :-)

    Vil også lige fortælle dig, at min bror og hans kæreste for noget tid siden var i New York og besøgte bl.a. Magnolia Bakery for at spise cupcakes a la “Sex&theCity”.
    Cupcakes’ne var gode, men de blev hurtigt enige om, at mine cupcakes – som jo er dine opskrifter – er bedre!
    Så roserne er her bragt videre til rette ejerkvinde!

    Tak for en skøn og inspirerende side :-)

  47. sarah siger:

    Hej Rikke,
    Tusind tak!
    Mvh. Sarah

  48. Camilla (Himmelske kager) siger:

    De ser vel nok skønne ud. Har sjovt nok været lidt længe om at opdage din side. Men har nu sørget for at følge med fremover :-)

  49. sarah siger:

    Hej Camilla,
    Velkommen til!
    MVh. Sarah

  50. Signe siger:

    Hej Sarah.
    Rigtig dejlig side du har.
    Jeg bagte de her kager uden vanilje i cremen og med my choice havrekiks med mørk chokolade i bunden og de var absolut et hit hos hele familien :)
    Glæder mig til at bage flere af dine dejlige kager.
    Mvh Signe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© 2013 - Sarahs Kager