Jeg har fået kogebogen Løgismose Vinter – opskrifter til de kolde måneder tilsendt af Politikens forlag og ved gennemsyn fangede den straks min interesse. Bogen er utrolig flot fotograferet og stylet. Stilen er mørk og nordisk og passer godt til vintertemaet. Bogen er inddelt i kapitlerne Vintermorgen, Frokostbordet, Middagsbordet, Vinter på Falsled Kro, Vinter på Kong Hans kælder og Den Søde Vinter. Morgenmadskapitlet er SÅ lækkert med opskrift på Nutella, Belgiske vafler og vintergrød. I bogen er der opskrifter til ethvert tidspunkt på døgnet og man får endda opskrifter fra Falsled og Kong Hans, sidstnævnte spiste jeg på med stor glæde, middag på førstnævnte står højt på ønskelisten.
En fantastisk ting ved bogen, er dens lækre desserter og jeg forelskede mig straks i mazarintærten, men havde også lyst til at lave flødebollerne med kirsebærskum, cheesecaken

og de brændte figner en dessert jeg altid fik på min fødselsdag som barn.Tærten blev super lækker, Amarena-kirsebærrene er vildt lækre til chokoladen og mazarin smagen. Næsten gang jeg bager kagen, tror jeg, at jeg forbager bunden, syntes at fyld og bund groede lidt sammen, det kan også godt være at tærten bare skulle have haft 5 minutter ekstra længere nede i ovnen.Jeg lavede halv portion af kagen, derfor er den ikke så stor, tror hele portionen ville passe i en mellemstor tærteform. Som i nok kan se, brugte jeg valnødder i stedet for hasselnødder. Metoden at smelte chokoladen på, er helt genial og chokoladen fik det berømte knæk når man skærer i den.
December måned bliver en ren gavefest på sarahskager.dk, der kommer mange give aways med lækre præmier.
God bagelyst

Sarah

Opskrift på 1 Mazarintærte med Kirsebær

Mørdej
65 g koldt smør
50 g sukker
125 g hvedemel
1 æg

Mazarin
200 g marcipan
100 g flormelis
100 g blødt smør
25 g mel
100 g smuttede, finthakkede mandler
2 æg

Pynt
50  finthakket mørk chokolade 55-60%
100 g  Amerena-kirsebær
100 g ristede hasselnødder

  1. Rør smør og sukker godt sammen, tilsæt melet og til sidst ægget. Ælt dejen hurtigt sammen. Arbejd ikke for meget med den, da den så trækker sig sammen under bagningen.
  2. Rul dejen i husholdningsfilm og læg den på køl i ca. 1 time.
  3. Rul dejen ud på et meldrysset bord, læg den i en smurt tærteform og stil den på køl, imens du laver mazarinmassen.
  4. Rør marcipan og flormelis sammen.
  5. Tilsæt smør, mel og de finthakkede mandler og til sidst æggene et ad gangen.
  6. Fyld mazarinmassen i tærtebunden og bag den ved 175 grader i ca. 20-25 minutter.
  7. Tag tærten ud af ovnen og drys den med den finthakkede chokolade.
  8. Fordel kirsebærrene og de ristede hasselnødder oven på den nu smeltede chokolade.
Emner:
 

5 svar til Mazarintærte med Amarena-kirsebær fra Løgismose Vinter

  1. Tine siger:

    Hej Sarah
    Det lyder rigtig lækkert med den mazarintærte, som jeg helt sikkert vil prøve. Chokoladen, skriver du er rigtig god på den måde den smelter, skal den blot strøes over når kagen kommer ud af ovnen?. jeg er ikke særlig glad for kirsebær, kan man undlade dem ?
    Hilsen Tine

  2. Lise siger:

    Uhmmm hvor lækkert! Den skal prøves:) og bogen lyder virkelig interessant. Oplagt gaveønske til jul! Tak:)

  3. sarah siger:

    Hej Tine,
    Ja,de kan sagtens udelades,
    Mvh. Sarah

  4. Mette D. siger:

    Uhm, hvor er den lækker! Bagte igår og den blev spist til sidste krumme til eftermiddagskaffen – med mange rosende ord af familien. Faktisk mente de, den burde have været større.

  5. sarah siger:

    Hej Mette,
    Tak for din kommentar, jeg synes også portionen var lidt lille. Glad for at tærten var en succes, jeg syntes også selv at den var vildt lækker,
    Mvh. Sarah

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

© 2013 - Sarahs Kager