mandelkanel3Denne kage er på eget ansvar, så er du advaret. Nej, det er ikke så slemt som det lyder, men som den faste læser af sarahskager.dk ved, lægger jeg kun gennemtestede nemme opskrifter op uden mærkelige processer eller besværlige teknikker – men denne kage, som smager vidunderligt i øvrigt, har et lille arberderbei.

Kagen er virkelig nem at lave, MEN der stod i den originale opskrift, at den først var skærbar dagen efter, det var dog ikke min oplevelse. Efter jeg havde lavet kagen, stillede jeg den på køl, og ca. 6 timer efter var kagen faktisk skærbar, jeg tror at hyldeblomstdrikken havde udskilt sig en smule fra mascarponecremen og den gjorde kagen skærbar, men noget af væsken lå altså på tallerkenen, jeg tørrede det bare op, men nu ved du det. Så måske er kagen god efter et 4 timer. Bunden er her til morgen stadig semiknasende og cremen fløjsblød, har lige smagt på den og sidder nu og overvejer hvem jeg skal give den til, for at hele kagen ikke ender i min mave.

Kagen blev et øjeblikkeligt hit på instagram – søg på sarahskager i søgefeltet og følg siden, bliver super glad hver gang der er en ny person der vælger at følge sarahskager.dk.kanelmandel1

Jeg er blevet spurgt, om jeg vil medvirke i endnu et kageprogram, denne gang hedder det kagekampen og skal sendes på kanal 5, det er skisme ikke rigtig noget for mig. Jeg syntes, det var en super god oplevelse da jeg var i Lorry og lave min cheesecake brownie live, klippet kan ses her, men konkurrenceelementet er indtil videre ikke noget for mig – måske jeg ændrer holdning en dag….

Husk at like facebooksiden her – mange tak!

Ps. Opskriften stammer fra den smukke kogebog Køkkenet på Hvidøre af Klaus Nørgaard.

Opskrift på 1 mandel-kanelkage med mascarpone-hyldeblomstcreme

Bunde 2 stk.
125 g. blødt smør
125 g. sukker
100 g. hvedemel
50 g. mandelmel
1/2 tsk. bagepulver
1 tsk. stødt kanel

Creme:
250 g. mascarpone
1 dl. konsentreret hyldeblomstdrik
1 1/2 dl. Creme fraiche
Kornene af 1/2 stang vanilje
1 tsk flormelis
2 springforme

  1. Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.
  2. Til bundene piskes smør og sukker sammen.
  3. Mel, mandelmel, bagepulver og kanel blandes og røres i smør-sukker blandingen. Bland godt.
  4. Dejen deles i to og trykkes ud i springformene hvor bundene er beklædte med bagepapir. Jeg troede ikke der var nok dej, men den vokser en smule i ovnen.
  5. Bages i 8 – 10 minutter til bundene er lysebrune og har små huller i overfladen.
  6. Afkøl bundene fuldstændigt.
  7. Til cremen piskes mascarponen med hyldedrikken, flormelis, creme fraiche og vanilje til cremen er glat og fast.
  8. Læg kagen sammen ved at putte al cremen på den ene af bundene og lægge den anden bund ovenpå og tryk den let ned på cremen.
  9. Pynt evt. kagen med siet flormelis.kanelmandel2
Emner:
 

21 svar til Mandel-kanelbunde med mascarpone-hyldeblomstcreme

  1. Karen siger:

    Det er da vist lige den kage, jeg skal lave til mine gæster på lørdag. Tror nu nok, jeg laver den fredag aften, så jeg er helt sikker på, at den kan skæres. Tak for inspirationen!
    vh/Karen

  2. Lotte siger:

    Uh allerede da jeg så den på instagram i går tænkte jeg på, om ikke også den skulle ud af mit køkken. Mascarpone er sååå lækkert.

  3. Sigrid Thomassen siger:

    Den både lyder og ser lækker ud. Når du siger hyldeblomstsrik, kunne det så f.eks. være ublandet hjemmelavet hyldeblomstsaft? Eller skal den blandes med vand først?

  4. sarah siger:

    Hej Sigrid,
    Ja, godt du spørger. Det er ublandet hyldeblomstsaft, jeg ændrer det lige i teksten,
    Kh. Sarah

  5. Karen siger:

    Hej Sarah,
    Kagen blev en stor succes – jeg syntes, fyldet trængte til et pift, og derfor tilføjede jeg lidt revet citronskal – det fremhævede hyldesmagen fint. Vi spiste den med friske jordbær til – heller ikke nogen dårlig kombi.
    vh/Karen

  6. sarah siger:

    Hej karen,
    Jeg kunne godt forestille mig at det var godt med noget citrus i cremen,
    Kh. Sarah

  7. [...] i køkkenet har ikke været særlig klassisk. Jeg havde hang til ostekage, så jeg har lavet denne her  fra Sarahs kager med kanel/mandelbunde og hyldeblomstshint i ostecremen. Brugte den [...]

  8. Kathrine siger:

    Mmm den lyder super lækker Sarah – Den må jeg prøve snart.

    Vil du anbefale at man spise den på dagen eller venter til dagen efter for at opnå den bedste konsistens på kagen?

    VH
    Kathrine
    http://www.smagsfuldmad.dk

  9. sarah siger:

    Hej Kathrine,
    Jeg syntes den var bedst 5-6 timer efter den var bagt, men også rigtig god dagen efter,
    Håber du vil kunne lide kagen,
    Kh. Sarah

  10. Kathrine siger:

    Hej Sarah,

    Tak for dit hurtige svar :)

    5-6 timer er også fint så kan man sagtens lave den en formiddag i weekenden hvis der kommer gæster til aften.

    VH
    Kathrine
    smagsfuldmad.dk

  11. kristian siger:

    Hej, hvor mange personer er der til i sådan en kage ca?

  12. sarah siger:

    Hej Kristian,
    Der er ca. til 10 personer.
    Kh. Sarah

  13. caroline siger:

    hey sarah. hvor fed skal creme fraichen være? :D

  14. sarah siger:

    Hej Caroline,
    18 %,
    Kh. Sarah

  15. caroline siger:

    tusind tak sarah. jeg glæder mig til at smage den. Den ser rigtig lækker ud :D

  16. charlotte siger:

    opbevarer du den på køl? jeg skal bruge den lørdag eftermiddag og tidsmæssigt ville det være fantastisk at kunne lave den fredag aften nemlig :-) evt som noget af det sidste den aften. men så kommer den selvfølgelig til at stå mere end de 6 timer. vi skal ha den til eftermiddagskaffen, så tænker at det er for sent at lave den om formiddagen.

  17. sarah siger:

    Hej Charlotte,
    Det er fint at den hviler natte over i køleskabet, så bliver den bare mere blød – men det smager stadig godt,
    Kh. Sarah

  18. Karen siger:

    Hej Sarah,
    Jeg lavede din kage igen med mine egne små tilføjelser i søndags, og gæsterne var helt vilde med den – to stk. blev spist på rekordtid.I dag har jeg lagt den på min blog med mine ændringer i – naturligvis med behørig henvisning til dig og din opskrift – du kan se resultatet her:
    http://dalsgaardiskivholme.com/2013/10/31/sprod-mandelkage-med-blodt-fyld/

    Tak for kage!

    Mange hilsener, Karen

  19. Dorthe siger:

    Hej Sarah..

    Hvilken str. springform har du brugt ?, og mandelmel.. kan jeg blende mandler ?, og bruge dette ?
    Jeg glæder mig til at prøve den.. :-)
    Hilsen Dorthe

  20. sarah siger:

    Hej Dorthe. Jeg tror jeg brugte en på 24 cm i diameter. Og ja, du kan sagtens blende mandler. God fornøjelse. Kh. Sarah.

  21. Kirsten rahr siger:

    Vil jeg kunne bruge hyldeblomstcremen i en chokolade kage hvor jeg også at en hindbærcreme og en toblerone creme (fest lagkage)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

© 2013 - Sarahs Kager