D. 22. april 2012 var en specielt dag på mange måder. Det var min fødselsdag og jeg var højgravid, jeg ville helst at lillesøster ikke valgte min fødselsdag som hendes egen, og det gjorde hun heldigvis ikke, hun kom 2 dage efter. På min fødselsdag fik jeg den nyeste kagebog med opskrifter af Baked drengene. Jeg har før omtalt det amerikanske bageri Baked her i forbindelse med deres brownies og jeg synes deres opskrifter er spændende og nytænkende, men også ret komplicerede. Hvis du gerne vil investere i bogen, så husk at alle målene er amerikanske og at du skal konvertere dem til danske mål inden du går i gang. Efter at have kigget bogen igennem, var der en masse opskrifter jeg gerne ville afprøve, men med en baby er tiden knap og derfor valgte jeg at lave drengenes karamel popcorn med chokolade og peanuts, opskriften virkede nem og hurtig og så havde jeg lyst til at eksperimentere med det salte, søde og bitre. Jeg har også en plan om at prøve at lave deres sweet and salty karamel brownies – de lyder alt for gode og syndige, måske bliver den nye mødregruppen mine testpersoner.
Jeg arbejder stadig på at få nyhedsbrevet færdigt, men nu har jeg jo en lille pige der afbryder mig i at blogge, jeg vil dog forsøge at blogge så meget som muligt i min barsel, på samme måde vil jeg gøre alt for, at få nyhedsbrevet klart snart.
Nu vågner lillesøster så jeg løber igen,
God bagelyst,
Sarah

Opskrift på karamel popcorn med chokolade og peanuts (til ca. 5 personer)

80 g popcorn
75 g smør
130 g brun farin
3 spsk. lys sirup
1/2 tsk. salt
1/3 tsk. natron
1 tsk. vaniljesukker
80 g. saltede peanuts
150 g. chokolade 60 – 70%

  1. Forvarm ovnen på 150 grader.
  2. Pop popcornene efter anvisningerne på pakken og hæld dem på en bageplade beklædt med bagepapir, bland peanuts sammen med popcornene.
  3. Smelt smørret i en tykbundet gryde og tilsæt brun farin og sirup og lad massen blive tyk og boblende over medium varme.
  4. Tag gryden af varmen og tilsæt salt, natron og vaniljesukker til karamelblandingen.
  5. Hæld karamellen over popcornene og vend popcornene så alle er dækket af karamel.
  6. Bag popcornene i ovnen i 15 minutter og vend derefter popcornene med en paletkniv og bag dem 15 minutter yderligere.
  7. Smelt chokoladen over et vandbad og hæld stråler af chokoladen over popcornene når de er afkølet.
  8. Popcornene holder et par dage i en lufttæt beholder.
Emner:
 

13 svar til Karamel popcorn med peanuts og chokolade

  1. Hihi, jeg har længe overvejet hvordan man lavet karamelliserede popcorn – Tusind tak for det!

  2. Eva siger:

    Kæmpe stort tillykke med lillesøster! Håber du får tid til at bage og blogge og nyde din barsel i fulde drag! Det var under min sidste barsel (som sluttede her i januar i år), at jeg opdagede din dejlige blog – og hvor bageriet tog fuldstændig overhånd – skønt! :o) Kh Eva

  3. Sarah B siger:

    Kæmpe tillykke med lillesøster!!!
    Jeg glæder mig til at følge med i Baked-eksperimenter, når hverdagen indbyder til det igen.

    VH Sarah (som var i samme fantastiske båd for et år siden, og derfor har fuld forståelse for manglende bageoverskud, men overvældende bagelyst!!)

  4. Mmm… Sikke en masse lækre kager du lokker med her på Sarahskager.dk!

    Jeg fandt din blog på Pinterest hvor der lå et billede af din kanelsneglekage, og den bliver jeg simpelthen nødt til at prøve inden længe. Jeg eeelsker kanelsnegle så det må være et match made in heaven (or hell?) med sådan en nem kanelsneglekage!

    Du har lige fået en ny fast læser :-)

  5. sarah siger:

    Hej Mette,
    Velkommen til :)

  6. Viktorie siger:

    Hej Sarah,
    Jeg tænkte på om du ikke kunne lave en opskrift på Chocolat lava cake? Da jeg skal prøve at lave dem, så tænkte jeg at du altid finder nogle gode kager, så hvis du kunne lægge en opskrift ind, så ville jeg blive glad.

  7. sarah siger:

    Hej Viktorie,
    Det skal jeg have i tankerne, men jeg kan ikke love noget, så jeg synes du skal google dig frem til en god opskrift i stedet for,
    Mvh. Sarah

  8. Lamies siger:

    Hej Sarah

    Bruger du grydepopcorn eller mikroovnspopcorn?

    Vh
    Lamies

  9. sarah siger:

    Hej Lamies,
    Jeg brugte grydepopcorn,
    Mvh. Sarah

  10. eva siger:

    Hej Sarah,
    Endnu en gang har dine opskrifter vagt stor glæde! Jeg lavede de disse popkorn og brugte dem som topping på en version af dine blondies (brugte snickers i stedet for karameller) og det var en super lækker kombination.

    Eva

  11. sarah siger:

    Hej Eva,
    Det lyder super lækkert,
    Mvh. Sarah

  12. Maha Hardan siger:

    Hej Sarah,
    Hvilken lys sirup er der tale om? Hvor har du købt din fra?

  13. sarah siger:

    Hej Maha,
    Min sirup er bare købt i et almindeligt supermarked, den er fra dansukker tror jeg, og hedder bare lys sirup,
    Kh. Sarah

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

© 2013 - Sarahs Kager