Julemandage med Martha: Pecannødder i karamel
Julemandage med Martha kom en smule bag på mig i dag, julen nærmer sig og der er 1000 ting der skal ordnes, og jeg havde ikke lige skænket bloggen en tanke så derfor besluttede jeg mig hurtigt for, at lave noget meget nemt fra Martha Stewarts hjemmeside. Jeg fik ikke læst opskriften igennem og indså først lidt for sent, at man skal bruge et sukkertermometer, men bliv ikke forskrækket, det er ikke så farligt og opskriften ER stadig meget nem. Pecannødder i karamel er en klassisk amerikansk julegodte, og jeg har virkelig en svaghed for kombinationen pecannødder + karamel. Jeg begik dog en lille fejl, jeg tror jeg skulle have ladet karamellen koge et par minutter mere, min blev en smule grynet og ikke helt brun nok, jeg skulle bare have ladet være med at være så utålmodig, men den version jeg lavede, smagte dog også helt vidunderligt. Det er angiveligt modeskaberen Tom Fords bedstemors opskrift, denne info fik jeg på den lille instruktionsvideo der ligger på Martha Stewarts hjemmeside, under “pecan pralines”. Brug endelig andre nødder hvis du ikke kan få fat i pecannødder.
Vi ses næste mandag til den sidste julemandage med Martha,
God bagelyst,
Sarah
Opskrift på ca. 24 pecannødder i karamel
400 g sukker
3/4 tsk. natron
2 dl. Fløde
15 g smør
200 g. pecannødder
- Beklæd 2 bageplader med bagepapir.
- Bland sukker og natron i en tykbundet gryde og hæld fløden i.
- Sæt gryden over medium varme og lad blandingen boble til den når 113 grader på et sukkertermometer det tager ca. 25-30 minutter. Rør jævnligt i blandingen.
- Når blandingen er blevet varm nok og har en gylden karamelfarve tilføjes smør og nødder og gryden tages af varmen.
- Sæt klatter af blandingen på bagepladen og lad dem køle.
4 Responses to Julemandage med Martha: Pecannødder i karamel
Skriv et svar Annuller svar
Emner
amerikansk ananas banan bananmuffin blondie blåbær brownie cheesecake chokolade citron cookie cupcake dessert fedtfattig flødeskum frosting give away glasur glutenfri gulerod hasselnød havregryn hindbær hvid chokolade is jordbær jul kaffe kanel kanelsnegl karamel kokos krydderier mandel marcipan marengs mint muffin oreo peanuts pecannødder rabarber skumfidus valnød æbleSeneste kommentarer
- Sine S til Citroncupcakes med blåbærfrosting
- opskrift p tærter – RDQD til Nemme P-tærter
- Lene Jensen til Rabarber Crumb kage
- Karen Nielsen til Rabarber Crumb kage
- lotte til Rabarber Crumb kage
Kan man bruge mandler eller andre nødder i stedet for? Pecan nødder er så dyre ift. andre, synes jeg :i
Hej Sisse,
Ja det kan du godt, jeg skriver det også i teksten,
Mvh. Sarah
SKAL man bruge det termometer? kan man ikke bare se når farven nærmer sig den gyldenbrune farve, og der som du selv skriver, er gået ca. 25-10 min?
Hej Amalie,
Du kan prøve at gøre det uden, men jeg kan ikke love noget, tror nu at det går fint,
Mvh. Sarah