Jeg er faktisk ikke den mest juleskøre person i verden, og det afspejlede sig på bloggen sidste december hvor der ingen indlæg var, og i december 2009 blev det kun til  1 juleopskrift på de i øvrigt uhørt lækre ingefærcookies.

Det amerikanske julebagværk er ret anderledes i forhold til det danske og sidste år prøvede jeg at finde en balance mellem den danske og den amerikanske jul og det lykkedes aldrig rigtigt– men i år går jeg all in på det amerikanske julebagværk! Jeg har nemlig indført et nyt koncept der hedder julemandage med Martha – Martha Stewart, for dem der skulle være i tvivl. Hver mandag i december, vil jeg lægge en ny amerikansk juleopskrift på sarahskager.dk, fra Martha Stewarts hjemmeside marthastewart.com. Og så er der mange der vil tænke, det er jo ikke december i dag, men jeg har valgt at den første dag i kategorien julemandage med Martha skulle være i dag d. 28. november, jeg ved ikke med jer, men jeg er lidt træt af julen 2. juledag som også er en mandag og derfor har jeg valgt at begynde i november.
Nu til dagens julede amerikanske kage. Fudge er noget jeg virkelig forbinder med USA i december, og da jeg kiggede opskrifterne igennem, fandt jeg ud af, at det faktisk ikke er så nemt at gå til, det kræver et sukkertermometer, hvilket jeg har, men kun bruger i nødstilfælde, for jeg gider ikke at det skal være så besværligt. Derfor kan det godt være, at fudgekendere rynker på næsen af denne opskrift, og det må de så gøre, men jeg var bare ikke i humør til sukkertermometer og derfor bruger jeg skumfiduser, som gør fudgen virkelig nem men måske også en anelse poppet.

Der er her tale om verdens nemmeste opskrift, hvor der kun skal bruges en gryde og en ske + ingredienserne selvfølgelig. Jeg var rigtig glad for en drysse fudgen med knuste pebermyntebolcher, da jeg syntes at det gav en friskhed der klædte den ellers lidt tunge fudge rigtig godt.
Stay tunet for næste mandags juleopskrift fra Martha, god fornøjelse og glædelig snarlig december.
Sarah

Opskrift til ca. 36 stykker fudge

60 g. smør
150 g. skumfiduser
200 g. sukker
1 dl. fløde
Korne af 1 vaniljestang eller 1 tsk. vaniljesukker
330 g. god chokolade
1/2 tsk. salt

  1. Beklæd en form der ca. måler 20 x 20 cm. med bagepapir
  2. Smelt smør, skumfiduser, sukker, fløde og salt over medium varme til alt er smeltet
  3. Tag gryden af varmen og hæld chokoladen i – rør til en ensartet masse
  4. Drys knuste pebermyntebolcher, hakkede nødder eller andet juleslik over på fudgen og sæt fudgen i køleskabet i en time
  5. Når fudgen er kold skæres den i firkanter og serveres. Fudgen kan holde sig op til 5 dage i en lufttæt beholder i køleskabet.

 

 

 

Emner:
 

11 svar til Julemandage med Martha: Nem Fudge

  1. Michelle siger:

    Den ser spændende ud:-) Jeg plejer at lave fudge med smør, kondenseret mælk og chokolade (self amerikansk opskrift) men jeg tror jeg vil prøve denne næste gang:-D Tror du man kan bruge hjemmelavede skumfiduser til det???
    Og 1000 gange mange tak for en super skøn hjemmeside – din side er min favorit danske bage-/kageside:-)

  2. Amalie siger:

    når du siger “og hæld chokoladen i” betyder det så at chokoladen er smeltet på forhånd?

  3. sarah siger:

    Hej Michelle,
    Jeg er lidt i tvivl om du kan bruge de hjemmelavede skumfiduser, men det er måske ok… det må komme an på en prøve,
    Mvh. Sarah

  4. sarah siger:

    Hej Amalie,
    Nej chokoladen skal ikke smeltes inden – det kunne ikke blive lettere,
    Mvh. Sarah

  5. Pia siger:

    Mums! hvor er det bare let, og hvor smager den dog dejligt :0)

  6. Amalie siger:

    Hej Sarah. :)
    Er det et must med skumfiduser?

    Mvh. Amalie

  7. sarah siger:

    Hej Amalie,
    Ja det er et must med skumfiduser!
    Mvh. Sarah

  8. Sara siger:

    Hej Sarah!
    Du siger: Smelt smør, skumfiduser, fløde og salt.
    Skal det smeltes over et vandbad eller direkte i en gryde?
    Hilsen Sara (-:

  9. sarah siger:

    Hej Sara,
    Du kan godt smelte dem direkte i en gryde,
    Mvh. Sarah

  10. Mette siger:

    Ih de er gode, har du en ligeså god opskrift på vaniljefudge?

  11. sarah siger:

    Hej Mette,
    Det har jeg desværre ikke, men det er da en god idé.
    Kh. Sarah

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

© 2013 - Sarahs Kager