Julemandage med Martha: Crinkle cookies eller chokolade cookies med espresso
Så er det blevet mandag igen, og jeg har taget endnu et hop over til Martha, for finde inspiration til mandagens opskrift, og der fandt jeg endnu en chokoladeopskrift. Chokolade crinkle cookies er en traditionel amerikansk julecookie, navnet stammer fra de rynker der kommer i cookien, når man vender dem i flormelis inden de skal bages, flormelisen giver en sprød cookie der er blød og sej indeni. Jeg tror, at amerikanernes instant espressopulver er mere fintmalet end det jeg havde i skabet, derfor vil jeg nok til næste gang jeg laver disse skønne cookies, putte pulveret ned i en plastpose og køre en kagerulle et par gange hen over det, så det bliver mere pulveriseret, dermed bliver kaffesmagen også bedre fordelt. Martha sigter melet og kakaopulveret, en ting jeg aldrig gider at gøre, men gør det endelig hvis du føler dig overbevist om at det er vigtigt.
Der er ikke mere at sige denne gang, udover at jeg lover, at næste omgang julemandag med Martha ikke bliver en chokoladeopskrift og at decembers nyhedsbrev er på trapperne med anmeldelse af bøger, nye kagesteder og tip til bagningen,
God bagelyst og vi ses på mandag,
Sarah
Opskrift på 18 chokolade espresso cookies
60 g. mel
30 g. god kakaopulvere
4 tsk. espressopulver
1 tsk. bagepulver
1/8 tsk. salt
60 g blødt smør
135 g brun farin
1 stort æg
120 g smeltet chokolade
1 spsk mælk
60 g flormelis
- Sigt eller bland mel og kakaopulver sammen og rør espressopulver, bagepulver og salt i.
- I en anden skål piskes smør og brun farin til en sammenhængende blød masse med en elpisker.
- Æg og den smeltede chokolade røres i smørblandingen og tilsidst røres mælken i.
- De to skåles indhold blandes sammen og røres til en ensartet masse.
- Film dejen og frys den i 45 minutter.
- Forvarm ovnen til 175 grader.
- Tag dejen ud af fryseren og form den til 18 kugler.
- Rul kuglerne i flormelis et par gange.
- Sæt kuglerne på to bageplader beklædt med bagepapir, de flyder lidt ud så sæt dem lidt fra hinanden.
- Bag cookies i ca. 12 til 14 minutter. Jeg bagte mine på varmluft i 12 minutter.
20 Responses to Julemandage med Martha: Crinkle cookies eller chokolade cookies med espresso
Skriv et svar Annuller svar
Emner
amerikansk ananas banan bananmuffin blondie blåbær brownie cheesecake chokolade citron cookie cupcake dessert fedtfattig flødeskum frosting give away glasur glutenfri gulerod hasselnød havregryn hindbær hvid chokolade is jordbær jul kaffe kanel kanelsnegl karamel kokos krydderier mandel marcipan marengs mint muffin oreo peanuts pecannødder rabarber skumfidus valnød æbleSeneste kommentarer
- Sine S til Citroncupcakes med blåbærfrosting
- opskrift p tærter – RDQD til Nemme P-tærter
- Lene Jensen til Rabarber Crumb kage
- Karen Nielsen til Rabarber Crumb kage
- lotte til Rabarber Crumb kage
Øijjj de lyder lækre!!!
Kan espressopulveret udelades ?
Hej Mille,
Ja det kan det sagtens!
God fornøjelse,
Mvh. Sarah
Wow hvor ser de gode ud, de skal helt sikkert på min bageliste! Jeg har dog et spørgsmål angående espresso-pulveret. Er det instant pulver eller almindelig espresso-kaffe du mener?
Har bagt dem i dag uden espressopulver. De er bare lækre. Tak for en inspirerende side og skønne opskrifter. God jul.
Hej Majbrit,
Jeg brugte instant kaffepulver, men jeg tror godt at du kan bruge almindelig kaffe,
Mvh. Sarah
Jeg går ud fra at man blander de to skåles indhold efter mælken er tilsat og før dejen sættes på køl? ;)
Hej Wille,
Du har ret, det har jeg glemt at skrive, retter det lige – tak!
Mvh, Sarah
Hej Sarah
Instant espressopulver (ikke instant kaffe) er helt pulveriseret, så det er nok det, der er nemmest at bruge. Har købt ind til dem, så de skal afprøves i weekenden!
Hej Heidi,
Jeg så¨det lige i dag da jeg var ude og handle :). Jeg har bare brugt almindelig instant kaffe, men espressopulver er er helt pulveriseret.
God bagelyst,
Mvh. Sarah
Hej Sarah,
dine kager ser enormt lækre ud. Vil blot lige høre, inden jeg slipper min indre mormor løs, hvilken slags chokolade brugte du? Lys eller mørk?
Hej Tanja,
Jeg brugte mørk chokolade, ca. 60 %,
Mvh. Sarah
[…] nemmere at få af fingrene og en tur i ovnen dræber konfektens bacilleskræk. Jeg fandt dem hos Sara og de er virkelig gode. Kaffen giver et lille kick uden at smage bittert. Jeg har med stor succes […]
Kære Sarah
Det er da lige de kager jeg skal bage til mødregruppen i morgen…
Håber I har haft en dejlig jul og får et skønt nytår og så må vi snart finde en dag.
Knus Lea
De smager skønttttt!!!!!. Ligesom dem man kan købe fra bageren fra føtex. Uhmmmm.
Hej :-)
Ville man kunne lave dem dagen før? eller bliver de så kedelige?
Hej Laura,
Kager er altid bedst samme dag de er bagt, så jeg synes du skal bage dem samme dag de skal spises,
Mvh. Sarah
Sætter du begge plader ind på samme tid ved varmluft, eller en ad gangen?
Jeg forsøgte med en enkelt plade ad gangen ved varmluft i 14 minutter, og de smagte en anelse brændt, så fremover bliver det ved 12 minutter :)
Virkelig lækkert! Skal helt sikkert lave dem i morgen:-)Hvad for noget instant pulver bruger du?
Hej Hans,
Jeg bruger ikke noget bestemt mærke, bare den helt fintkværnede slags,
Mvh. Sarah