Der er halloweenfest i A’s børnehave i dag, og vi skulle have spøgelses – eller edderkoppekager med, en rigtig sjov opgave, men også en lille udfordring da jeg jo ikke synes, at jeg er så god til at pynte kager eller være kagekrea.
Jeg overvejede mange modeller i samråd med lille A, jeg ville helst lave en kage, smøre den med hvid frosting og pynte den med marengsspøgelser, men A holdt fast på, at det skulle være edderkoppekager og efter lidt research på nettet fik vi lavet dem til morgen, fandt inspiration her. Jeg brugte Hummingbirds opskrift på banancupcakes med chokoladefrosting, købte øjne og krymmel i specialkøbmanden og klippede ben af lakridssnørrebånd. Her til morgen lavede vi så et lille samlebånd, jeg smurte frosting på, A dyppede dem i krymmel og puttede øjne på og jeg satte benene på – det var ret let og et godt projekt med børn. Jeg synes næsten at de hver fik deres egen lille personlighed.

Jeg er i øvrigt ved at samle gaver fra forskellige firmaer til en give away adventskalender på sarahskager, jeg elsker at forkæle mine søde læsere, så jeg glæder mig sådan, til at poste den første give away den første søndag i advent – indtil da, kommer der selvfølgelig mange lette og lækre opskrifter på sarahskager.

Rigtig god onsdag

Sarah

 

Emner:
 

1 svar til to Halloween

  1. Yvonne siger:

    De ser så fine ud! :)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

© 2013 - Sarahs Kager