mølbakHjemme hos os, er aftensmad et issue hver dag. Det skal helst gå meget hurtigt, være sundt og være noget begge børn kan spise. I overskudsramte perioder, laver jeg en ugens menu og hænger den op på køleskabet, det gør hele ugen meget nemmere at overskue og vi kan købe ind til flere dage, men i underdrejede perioder, står vi nogle gange først i supermarkedet ved 17.30 tiden, og det er altså for sent med to børn der er sultne, så planlægning er altafgørende.

Mette Mølbaks nye bog Mad til 2 dage gør planlægningen lidt nemmere, den giver en hjælpende hånd til, hvordan man kan bruge gårsdagens rester til en ny ret dagen efter. Det er ret genialt, både økonomisk og i forhold til madspild, og så er den selvfølgelig god inspiration til lækre hverdagsretter. Ej at forglemme, er der også et kapitel om, hvordan man f.eks. tryller gårsdagens citrontærte om til en lækkert isdessert, samt  idéer til genbrug af andre desserter og søde sager.   

Nu får du muligheden for at vinde denne lækre bog, du skal bare skrive en kommentar om, hvilken ret, der er blevet en nem favorit hos dig/jer. Jeg trækker en vinder i morgen aften.

Jeg glæder mig til at høre fra jer,

Kh. Sarah

Mad til 2 dage
Mette Mølbak
Politikens forlag
169 sider

Emner:
 

69 svar til Give away: Vind bogen Mad til 2 dage

  1. Louise siger:

    Jeg laver ofte suppe i stor stil og har så i fryseren til dage uden tid. Det tager ca 4 min i microen og så er der mad.. Kunne godt bruge den bog til at øge mine favoritretter, synes vi kører lidt i det samme, selvom vi laver madplan.

  2. Louise Huss siger:

    Hej Sarah
    Mine børn elsker chili con carne. Jeg bruger en opskrift fra Jamie Oliver og laver en kæmpe portion, så der er til to dage og til fryseren.
    Kh Louise

  3. Sidse siger:

    En nem favoritret i vores hjem er æggekage, hvor køleskabets grønt kan blive brugt sammen med nogle af de æg, der altid befinder sig i køleskabet. Med forskellige krydderier og måske en skinke-, bacon-, kyllinge- eller pølserest kan det blive ganske forskellige og mættende måltider

  4. Nina siger:

    Tortilla!

    Brødet kan opholde sig flere uger i skabet, salsa lige så. Kødet kan tøes op imens det steges, eller der kan bruges diverse kylling/oksekød/svinekøds rester med en dåse tomat, grøntsager og lidt kryddderi.

    En stor god portion salat og en omgang creme fraich, så er det tæt på et rent festmåltid. Nemt, lækkert og hurtigt!

  5. Pia Grunnet siger:

    Hos os er det tøm grønsagsskuffen – skræl rester af gulerødder, kartofler, rodfrugter, blomkål, broccoli, ja alt hvad du har i køleskabet.
    Smid det i en gryde, kog det, blend det, smag det til og så spis ;-))
    Server evt med en klat cremefraice og et stykke brød.

  6. Salli Broch siger:

    Jeg har nogle perioder hvor jeg laver bl.a. suppe, tærte og kødretter, brød og kage, som både spises i to dage og kommes i fryseren. dejlig nemt når man er studerende og pengene ikke altid er til fancy mad hver dag.

  7. Anne Scheffmann siger:

    Jeg er sådan lidt små-tosset med quesadillas, og en lidt anderledes men rigtig go’ variant er en med søde kartofler, chorizo og koriander.

  8. Matilde siger:

    Jeg elsker at lave omeletter! De kan laves på så mange måder og smides på en skive ristet rugbrød. Ummm. Og så er det en god måde at få brugt alle køleskabets rester af det ene og andet!

  9. Mette k s siger:

    En favorit her er et fad stegt i ovnen med rodfrugter, kartofler, hele løg og kålpølser i skiver.

  10. Kian siger:

    Hos os spiser vi rugbrød, når det skal gå stærkt..
    Vi åbner en dåse makrel i tomat, torskerogn eller lignende og straks er det noget andet end madpakkerne og man skal jo også spise fisk to gange om ugen ;-)

  11. Kian siger:

    Hov – min kommentar forsvandt…

    Hos os spiser vi rugbrød, når det skal gå stærkt..

    Vi åbner en dåse makrel i tomt, torskerogn eller sådan noget og straks er det noget andet end madpakkerne og man skal jo også huske at spise fisk to gange om ugen ;-)

  12. Helle brugger siger:

    Jeg laver tit suppe af grøntsagsrester, og elsker at trylle med madrester så det bliver lidt tappas agtigt, så er der altid noget alle kan lide

  13. Lene siger:

    Æggekage – gerne med masser af fyld fra fx. kogte kartofler, en redt køb, løg og andre grøntsager.
    Serveres med ristet rugbrød – nemt, billigt og lækkert!

  14. Agathe Thrue siger:

    Vores nemme favorit er blevet pizza med købedej. Det er så nemt lige at rulle den ud, og så kan man få brugt en masse rester fra køleskabet som fyld. Vi kører dog meget i de samme retter herhjemme og trænger virkelig til ny inspiration!

  15. Christina siger:

    Vores nemmeste ret er blevet gratineret pastaers :)! Det er så nemt og lækkert på de travle dage og holder også til dagen efter :)

  16. Vicki Schmidt siger:

    Kyllinge suppe – til hvad du ønsker suppe. Herhjemme er en favorit blevet at købe en stor portion kyllingebrystfileter og så koge dem i en god boullion. Når de er færdige så tager man 1 bryst fra per mand, og strimler dem,tager halvdelen af suppen (den anden halvdel fryses, de resterende fileter fryses også)og tilsætter grøntsager efter smag og simrer videre. Til sidst serveres kyllinge suppen med ris eller pasta.
    Samtidig er man bevidst om, at man i fryseren har hurtige ingredienser til andre supper. :D (Asiatisk suppe, kartoffelsuppe, en kyllinge curry etc)

  17. sissi corydon siger:

    Gode sunde og fyldige supper er klart en farvorit plus det er nemt at lave mad til flere dage!

  18. Laura Mollerup siger:

    I min familie laver vi ofte en kæmpe portion suppe, som jo er lækkert og super nemt at lave. Vi fryser resten ned, og så er der mad til en anden travl hverdagsaften.
    Kh. Laura.

  19. Tove Jensen siger:

    Kartoffelmos med hakket grønkål er super lækkert, hertil en kotelet eller et stykke kyllingebryst evt med bacon omkring. Det er bare guf.
    Hilsen Tove

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

© 2013 - Sarahs Kager