Det hedder ikke et ”mess” for ingenting. Denne dessert er ikke den æstetisk smukkeste, men den smager helt vidunderligt, er easy peasy og så emmer den af sommer.
Historien fortæller, at de studerende på Eton College spiste desserten under den årlige cricketkamp imod Winchester College. Jeg forestiller mig, at de sidder ved langborde i deres skoleuniformer og spiser fløde, bær og marengs midt i den engelske sommer.
Denne dessert har i virkeligheden præcis det samme koncept som en pavlova – bare i en mere messy version. Marengsen bliver langtidsbagt og den enkelte tsk. eddike gør marengsen sej og lækker.
En læser af Sarahskager.dk havde efterspurgt flere billeder af processen, og det vil jeg i fremtiden prøve at efterleve – dette er mit første forsøg.
Eksperimenter endelig med denne opskrift, brug andre bær, is eller andet! Jeg lavede marengsen i forvejen og filmende den – det gik fint.
God bagelyst.
Mvh.

Sarah

Opskrift til 6 personer

3 æggehvider
150 g. sukker
1 tsk. majsmel
1 tsk. eddike
2 tsk. vaniljesukker
4 dl. Piskefløde
Jordbær, blåbær, ribs, hindbær eller solbær.
Hakket chokolade

  1. Forvarm ovnen til 180 grader og beklæd en bageplade med bagepapir.
  2. Pisk æggehviderne til de er stive og tilsæt en skefuld sukker ad gangen indtil alt sukkeret er blandet i æggehviderne, og marengsen er skinnende og stiv.
  3. Vend majsmel, eddike og vaniljesukker i marengsen.
  4. Sæt klatter af marengs på bagepladen og smør dem lidt ud. Jeg fik ca. 6 store marengs ud af denne portion.
  5. Så snart marengsen er sat i ovnen, skal temperaturen skrues ned til 150 grader.
  6. Bag marengsen i ca. 30 – 40 minutter, der kommer revner i marengsens overflade når den er færdig.
  7. Lad marengsen køle og bræk den i stykker og bland med pisket fløde og bær og pynt med hakket chokolade.
  8. Server evt. i glas.

Emner:
 

15 svar til Eton Mess

  1. Lika siger:

    Kan man erstatte majmel med hvedemel, hvis ikke man har majsmel? Og kan man undlade eddikken uden at det påvirker ret meget?

  2. sarah siger:

    Hej Lika,
    Jeg ville ikke bruge hvedemel, eddiken kan du godt udelade, men så bliver resultatet bare ikke helt så sejt og lækkert,
    Mvh. Sarah

  3. Smagssag siger:

    Jeg må virkelig til at gøre noget mere i marengs! Sikke en lækker blanding!
    /Smagssag

  4. Janne siger:

    Det ser bare for lækkert ud.

  5. Charlotte siger:

    Wow en god opskrift! Lavede den er i weekenden til min fødselsdag og alle mine gæster var vilde med den.. Havde dog lidt problemer med marengsen. Den ville ikke rigtig blive færdig inden i, men så lavede jeg dem som kys og så virkede det.. :D

  6. sarah siger:

    Hej Charlotte,
    Marengsen i denne opskrift bliver blød og sej indeni, men hvis du gerne vil lave dem mere crunchy, er det perfekt at bage dem som kys,
    Mvh. Sarah

  7. Katrine siger:

    Hej Sarah.

    Er helt vild med din side, er tit forbi for at finde inspiration :)
    Jeg får gæster fredag og vil gerne lave denne Eton Mess, men hvad er det for noget eddike du bruger? -jeg er bange for at bruge noget forkert..
    Mvh. Katrine.

  8. sarah siger:

    Hej Katrine,
    Brug hvidvinseddike,
    Mvh, Sarah

  9. Katrine siger:

    Hej igen..
    Bliver nød til at vende tilbage med respons på denne ret.. Lavede den og serverede den for mine gæster i går. De var HELT VILDE, åbenbart var frugt, flødeskum og især makroner yndlings ingredienser, så dette var den perfekte dessert.. Hvor heldig har man lov at være??
    jeg vil helt klart anbefale folk, prøv, prøv, prøv.. Jeg har desuden hørt at man kan putte den ½ time i fryseren inden servering så den bliver lidt mere is-agtig, det skal jeg prøve næste gang.
    Men herfra tak, denne dessert er hermed tilføjet favoritterne.
    Og det hele var super nemt.
    Tak :)
    Hilsner Katrine.

  10. Kerstin siger:

    Hej Sarah.
    Majsmel – menes der majsstivelse eller taler vi rigtig majsmel?

    Mvh.
    Kerstin

  11. sarah siger:

    Hej Kerstin,
    Ja brug majsstivelse,
    Mvh. Sarah

  12. Line siger:

    Hvor lang tid i forvejen kan man lave det?

  13. sarah siger:

    Hej Line,
    Du kan klargøre alle elementerne til Eton Mess nogle timer inden servering, men den skal laves lige inden den skal serveres, ellers gør flødeskummet, at marengsen bliver blød,
    Kh. Sarah

  14. [...] Torsdag: Pulled Pork (vi nåede det ikke i forrige uge, så vi har god gris i fryseren). Salat, spinat, forårsløg til. En eller anden dessert med jordbær, måske Eton mess. [...]

  15. felix siger:

    tak for dejlig opskrift
    eaton mess
    men,
    pas på med majsmel og maizena.
    eaton mess kager- marengs,
    de skal laves med maizena ikke majsmel !

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

© 2013 - Sarahs Kager