Foto: Line Thit Klein

Foto: Line Thit Klein

Sidens første indlæg skal uden tvivl være opskriften på bananmuffins, denne opskrift har aldrig slået fejl for hverken  mine veninder eller jeg. Opskriften er originalt amerikansk, og dette gør at disse muffins bliver saftige og gode – de er dermed langt fra de irriterende flade danske muffins. Når muffins er færdigbagt skal de ligne en svamp med en “hat”. For at opnå denne effekt, er det meget vigtigt at bruge muffinsforme, ellers synes jeg lige så godt man kan lade være med at bage muffins. De flade danske muffins har intet med muffins at gøre . For at få den optimale banansmag, vælg bananer der er meget modne.

Opskriften kan naturligvis varieres efter smag, den oplagte mulighed er at tilføje hakket mørk chokolade, bruge andre nødder evt. pacan eller måske forsøge at lave muffins med en anden type for mel.
Mine muffins er store – jeg fylder dejen næsten op til kanten, hvilket gør dem meget bombastiske. Hvis man ikke ønsker dem så store, så lad være med at fylde så meget dej i formen.
Jeg har bagt disse bananmuffins til brunches, men det kan også bruges til dessert, lune med en kugle is og hakket chokolade.
Her kommer opskriften – enjoy.
Bananmuffins
12 stk.
200 g. valnødder
250 g. mel
1 spsk. bagepulver
1/2 tsk. salt
120 g. blødt smør
200 g. brun farin
2 æg
1 1/2 tsk. vanilje
3 eller 4 mosede modne bananer
Forvarm ovnen til 190 grader. Fyld papirsforme i muffinsformene.
Rist nødderne på en mediumvarm pande og lad dem afkøle.
Bland mel, bagepulver og salt i en skål. Rør smør,
sukker og vanille med en elmixer i en anden skål – blandingen skal være jævn og cremet. Rør ét æg i blandingen ad gangen og tilføj de mosede bananer.
Bland bananblandingen sammen med melblandingen og rør til melet er
forsvundet – du skal altså ikke røre lang tid. Bland nødder i.
Fyld dejen i muffinsformene og bag 20 – 25 minutter.
Tagged with:
 

147 Responses to Den ultimative opskrift på bananmuffins

  1. Anette siger:

    Kan man ikke pynte dem med en form for frosting eller bliver det for “vammelt” til denne opskrift?

  2. sarah siger:

    Hej Anette,
    Du kan godt putte frosting på, men opskriften er ikke lavet til det, og det bliver måske lidt for sødt eller vammelt som du selv skriver. Hvis du gør det, kan du jo evt. reducere sukkermængden lidt.
    God bagelyst,
    Mvh. Sarah

  3. Maria siger:

    Hej Sarah,

    Vil prøve at bage dine bananmuffins i weekenden, de lyder meget lækre! Men kommer nok ikke uden om at putte chokolade i for 4-årig søn :-)
    Vil lige høre dig hvad du mener med at ‘det meget vigtigt at bruge muffinsforme’? Jeg har både muffinsforme i silicone og metal (begge som én stor form)og almindelige papirsforme. Kan alle tre slags bruges eller er det nogle specielle ‘amerikanske’ muffinsforme du tænker på, som vil gøre det endnu bedre? Hvad er i øvrigt dine erfaring med silicone forme? Jeg synes nogen gange, de lugter lidt sjovt, når man bager i dem…

    MVH
    Maria

  4. sarah siger:

    Hej Maria,
    Jeg har fine erfaringer med at bage i silikoneforme, men den metode jeg synes fungerer bedst er en metalmuffinsform med 12 huller. I formen putter jeg så papirsforme ned i hver enkelt, men det mener jeg ikke man gør med silikoneforme, men er ikke sikker. Den metode jeg på ingen måde vil anbefale, er at bruge papirsforme og ikke andet, for at splatter de helt ud og får ikke svampeform,
    mvh. sarah

  5. Susanne Wichmann siger:

    Hejsa

    Tusind tak for en masse lækre opskrifter – jeg må altså bare bage her i weekenden.

    Jeg har bagt muffins længe, men er samtidig ekstrem doven – så jeg sætter altid papirforme ned i mine silikoneforme. På den måde bliver mine muffins ikke flade svampe og samtidig behøver jeg ikke altid, at rengøre mine silikoneforme efter brug.
    Til maj skal vi til konfirmation. Konfirmanten (dreng) ønsker sig kun penge og er samtidig en stor fan af mine mazarin muffins, så jeg har købt en kageæske og fylder den med kager og de penge han nu skal have.
    Tak Sara, har helt glemt, at arbejde de sidste 10. minutter, SUPER LÆKKER HJEMME SIDE.

  6. sarah siger:

    Tusind tak Susanne,
    Mvh. Sarah

  7. Joy Møller siger:

    Hey Hey…

    Lækre opskrifter du har.. Har lige prøvet dine bananmuffins, kom dog lidt blåbær og hakket chokolade i, og de blev rigtig lækre… ;o)

    MVH Joy ;o)

  8. Naja siger:

    Hej Sarah!

    Tak for en god blog – den har jeg haft meget glæde af!

    I næste weekend skal jeg holde fødselsdagsbrunch og jeg vil bl. a. servere bananmuffins. Jeg har set, at du anbefaler, at man spiser kagerne samme dag, som man bager dem. Jeg har dog ikke tid til at bage inden gæsterne kommer om formiddagen – så jeg havde egentlig tænkt mig at lave dem aftenen før.

    Tror du, at det vil være ok – eller er det bedre at bage dem tidligere på ugen og fryse dem ned?

    Mvh Naja

  9. sarah siger:

    Hej Naja,
    Ja, jeg synes at det er bedre at bage dem og fryse dem ned i stedet for at gemme muffins et par dage til de skal spises. Det eneste du skal være opmærksom på, er at fryse dem så de ikke ligger og bliver misformede. De skal tages op en time inden de skal spises, og så skal de blot lunes, derved bliver de ikke overbagte eller tørre,
    Mvh. Sarah

  10. Henriette siger:

    Hej

    Det lyder rigtigt lækkert, har du en ide til hvordan jeg kun undlade at putte æg i, da der kommer en ægge-allergiker på besøg?

    Jeg glæder mig til at prøve dine muffins og mange andre af dine kager :-)

    Mange hilsner fra Henriette

  11. sarah siger:

    Hej Henriette,
    Jeg ved ikke hvordan det går hvis du udelader æggene – sorry, jeg er på bar bund. Du kunne jo prøve at tilsætte endnu en tsk. bagepulver, men jeg kan ikke garantere for resultatet,
    Mvh. Sarah

  12. Sine siger:

    Hej Sarah
    Ja, jeg stiller mig bag i køen af glade bagere der har prøvet din opskrift. Jeg har linket til dig fra min blog.
    Smil fra Sine

  13. Joan h siger:

    Hej jeg syntes din opskrift lyder rigtig god så den skal jeg prøve imorgen
    Har så valt at putte chokolade i da jeg ikke er så glad for nødder hvor meget chokolade tror du jeg skal bruge?
    Hilsen Joan :)

  14. Nancy siger:

    Hej Sarah.
    Sikke et stort arb, med alle de fine kager du har lagt herind…men dejligt at finde et sted, hvor kagerne er afprøvet og beskrevet. Glæder mig til at prøve dem…søgte på nettet efter cupcakes…og vups, fandt jeg dig, med en masse ekstra med i købet he he

    Hvor køber du de fine metal forme til dine mufins?? ;-)

    mvh Nancy

  15. Nancy siger:

    Glemte lige… hvor meget kan man stole på de silikoneforme…er ikke helt tryg ved dem, og hvad der måske er i dem af stoffer m.m

  16. sarah siger:

    Hej Joan,
    Svært at sige, tilføj en håndfuld hakket chokolade,
    Mvh. Sarah

  17. sarah siger:

    Hej Nancy,
    De kan købes i alle isenkræmere og køkkenafdelinger i stormagasiner,
    Mvh. Sarah

  18. sarah siger:

    Det ved jeg desværre ikke noget om,
    Mvh. Sarah

  19. Nancy siger:

    Okay ..tak for svar, det prøver jeg :-))

  20. Joan h siger:

    Hej igen så fik jeg lavet muffins i dag og de blev super gode jeg tog en plade chokolade i til en dupelt potion og det passede rigtig godt det er bestemt ikk sidste gang jeg laver dem igen :)

  21. Joan siger:

    Hej Sarah

    Jeg er personligt en stor tilhænger af din hjemmeside. Jeg har prøvet denne bananmuffin og jeg synes at den smagte kamilieteagtigt. Men Jeg prøvede at servere den med græsk youghurt som var tilsat flormelis og vanilje og det smagte rigtig godt.

    vh. Joan

  22. Bananmuffins med mørk chokolade « cphfoodie siger:

    […] opskrift kommer fra Sarahs lækre blog Sarahs Kager. En skøn blog med de dejligeste kager, så hvis i ikke har været forbi så kig ind, det kan […]

  23. Yael Brender siger:

    Kære Sarah.

    Jeg har kigget googlet opskrift på banan/valnød/muffins og derefter “bladret” lidt rundt i dit site. Meget sympatisk :) Jeg vil kaste mig over ovenstående opskrift og håbe, jeg kan dupere min mand, min bonusknægt, min mands eks- og hendes nye kæreste. Suk ;)

    Yael

  24. sarah siger:

    Hej Yael,
    Tak for din kommentar, jeg krydser fingre!
    God bagelyst,
    Mvh. Sarah

  25. Eva siger:

    Hej Sarah
    Jeg bagte dine muffins igen i går, og de blev stadig super-duper lækre! (droslede 50 g ned på farinen, og det blev perfekt).

    Mange bagehilsner
    Eva

  26. mette-my siger:

    hej sara og alle! jeg har læst et sted at man som ægge erstatning kan bruge gelen som dannes når man sætter hørfrø i blød, så evt på det?

    har lige bagt de små lækre bananmuffins! for anden gang! denne gan havde jeg kun 2 bananer, hvorfor jeg istedet puttede 4 store spsk. blåbær, mega godt! tak for siden!!

  27. sarah siger:

    Hej Mette-my,
    Jeg aner desværre intet om æggeerstatninger, men måske der er andre der gør det? Æg er noget af det sværeste at cutte ud af kager.
    Mvh. Sarah

  28. Sara siger:

    Hej Sarah.

    Har lige et par spørgsmål til de her stærkt anbefalede bananmuffins:
    Du skriver du har puttet mørk chokolade i, hvilke jeg syntes lyder rigtig lækkert men hvor meget skal der cira i?
    Der står der skal 3-4 bananer i men hvad ville du allerhelst anbefale jeg putter i?

    Hilsen Sara (Kunne godt tænke mig nogle flere “bradepandekager” i stedet for alle de muffins her på sitet, men ellers en masse rigtig lækre opskrifter du har her).

  29. sarah siger:

    Hej Sara,
    Put en god håndfuld chokolade i dejen, 3 store bananer eller 4 lidt mindre,
    Mvh. Sarah

  30. Christina siger:

    Hej.

    Vil bare sige til allergikerne, at 1 tsk. bagepulver, 1 tsk. olie og 1/2 dl mælk/vand gør det ud for et æg i bageopskrifter. Bagepulveret får det til at hæve, olien får det til at klistre sammen og mælk/vand giver væden. Så burde i få samme effekt som ved brug af æg.

    Citerer lige de kloge kokke: “Æg bruges ofte i bagværk på grund af deres bindende og hævende egenskaber. Men smarte kokke har fundet en god erstatning for æg. Prøv en af de følgende, næste gang du forbereder en opskrift, der opfordrer til brugen af æg:

    Hvis en opskrift kræver blot en eller to æg, kan du ofte udlade dem. Tilføj et par ekstra spsk vand for hvert æg som fjernes, for at bringe balance i vandindholdet i produktet.

    Eggless æg replacers findes i mange helsekostbutikker. Æg replacers er uden æg og er normalt i en pulverform. Erstat æg i bagning med en blanding af æggepulver mælkeerstatning og vand i henhold til pakke retninger.

    Brug 1 spsk soja mel eller majsstivelse plus 2 spsk vand i stedet for hvert æg i et bagt produkt.

    Brug 1 ounce mosede tofu i stedet for et æg. Scramble smuldret tofu med løg og peberfrugt krydret med spidskommen og / eller karry kan erstatte æg i morgenmad retter.

    I muffins og cookies, halvt mosede bananer kan bruges i stedet for et æg, selv om det vil ændre opskriften noget.”

    Så ved i hvad der er af muligheder for at erstatte æg helt generelt :)

  31. sarah siger:

    Hej Christina,
    Tak for den kommentar :)
    MVH. Sarah

  32. A siger:

    Hej Sarah,

    God blog du har der! Har efterhånden bagt mange af dine kager, og de smager altid godt og er ikke for tørre.

    Angående muffins og forme: jeg har ikke silikone/metalforme, men det er lykkedes mig at finde nogle papirsforme, som holder formen. De hedder Windsor og kan købes i Føtex. Fandt dem da de blev testet i Politiken:

    http://politiken.dk/tjek/tjekmad/tjekmadtjek/produktiontest/ECE604886/windsor-papirforme/

    Måske andre har brug for den viden, hvis de ikke har “rigtige” forme.

  33. Katrine siger:

    Hej Sarah, dine muffins ser gode ud, men kan man reducere smør indholdet, og fx i stedet erstatte noget af det med A38?? Jeg står med lidt mangel på smør pt. nemlig.
    Hilsen Katrine

  34. sarah siger:

    Hej Katrine,
    Jeg har ikke prøvet det, så jeg ved det desværre ikke, men det er da forsøget værd,
    Mvh. Sarah

  35. Trine Schepler siger:

    Har lige bagt disse muffins, de er bare super gode. Var lidt i tvivl om, om det kunne passe med alle disse valnødder, men byttede lidt af dem ud med chokolade, og de er bare perfekte. Tak for en inspirerende hjemmeside;-)
    Mange hilsner
    Trine

  36. Trine Schepler siger:

    Hej Sarah
    Har lige bagt disse muffins, de er bare super gode. Var lidt i tvivl om, om det kunne passe med alle disse valnødder, men byttede lidt af dem ud med chokolade, og de er bare perfekte. Tak for en inspirerende hjemmeside;-)
    Mange hilsner
    Trine

  37. julie siger:

    De er bare helt fantastiske!!!!

    Jeg synes du skulle prøve at opfinde en kage ud af chokoladeskilpadder :D Jeg har prøvet at lede efter en på nettet men kan ikke finde en nogle steder :D

  38. rikke caspersen siger:

    Hej Sarah.
    Utrolig lækre og saftige muffins med sprød skorpe.Uden tvivl de bedste bananmuffins jeg har smagt!
    Mvh. Rikke

  39. Mette Jensen siger:

    Hej Sarah… Jeg elsker dine opskrifter, og vil nu forsøge at lave disse bananmuffins.. Jeg har dog glemt at købe nødder, men husket chokoladen :) Kan jeg bare helt undlade nødderne, uden at der sker det store?
    OG jeg skal have dem med på arbejde i morgen – kan jeg lave dem i aften, eller vil det være bedst at vente til i morgen tidlig?

  40. sarah siger:

    Hej Mette,
    Jeg ville lave dem i morgen tidlig hvis du har mulighed for det, du kan sagtens udelade nødderne,
    Mvh. Sarah

  41. Stina siger:

    Jeg kom hasselnødder og mandelstykker i (100 g. af hver) i stedet for valnødder da vi ikke kan lide det herhjemme. Tilføjede også en smule kanel i dejen, lidt kokosmel, vanillesukker og hakket chokolade. Og de blev virkelig gode :-)

  42. Rikke siger:

    Hej Sarah,
    Tak for en fantastisk hjemmeside – jeg finder al min kageinspiration her:) Jeg har tænkt mig at bage disse til en barnedåb, og de skal laves på forhånd og fryses ned. Har derfor et par spørgsmål: Skal de være helt afkølede inden man fryser dem? Kan se at du anbefaler at tage dem op en time før – kan man tage dem op tidligere? Hvor længe luner du dem, ved hvilken temperatur og bruger du varmluft? Pyyh det var mange detaljerede spørgsmål, men vil nødig have det skal kikse til en barnedåb:) På forhånd tak for hjælpen..

  43. sarah siger:

    Hej Rikke,
    De skal være helt afkølede når de fryses, men vær omærksom på at de skal fryses så de beholder deres facon i fryseren og ikke bliver mast sammen. Jeg ville tage dem op en times tid inden de skulle i ovnen, og varme dem på moderat varme på varmluft,
    Mvh. Sarah

  44. Bettina siger:

    Hej Sarah :-)

    Som altid er dine kager, bare super mums :-) Har netop lige bagt disse bananmuffin, da min teenagedatter har set et billed på nettet af nogen ” burger muffin ” altså kager der ser ud som burger, så er ved at bage chokoladekage til ” bøffen ” og skal disse muffin, fungere som bugerbollen. Bliver spændende hvordan de bliver men ellers kan man jo bare guffe disse lækre muffin, hvis det går total galt. God Lørdag til dig.

    Hilsen Bettina :-)

  45. julie siger:

    Disse kager er bare super lækre. Jeg erstatter dog altid nødderne med chokolade i stedet.
    I dag ville jeg så prøve og lave en “sund” model af dem, så jeg brugte kokosolie i stedet for margarine, puttede 100 g fuldkornshvedemel og 150 g hvedemel i og 80 % chokolade, og de er faktisk blevet super lækre!
    Og tak for alle dine lækre opskrifter, de er fantastiske! :-)

  46. Alcor89 siger:

    Hey Sarah
    Jeg bagte disse ca. en måned tilbage, så jeg har en masse liggende i fryseren. Er det ok, hvis de tages op i en times tid derefter en tur i ovnen (har ikke microovn.)- hvor længe skal de have, således at de ikke bliver for tørre?

    tak:)

  47. sarah siger:

    Hej Alcor89,
    Tag kagerne op så de er næsten tøet op, og lun dem i en varm ovn det de er gennemvarme, ca. 10 minutter,
    Mvh. Sarah

  48. Nanna siger:

    Hejsa

    Dejligt at du gider dele dine opskrifter, når vi er nogen der ikke er til kogebøger :)

    Jeg er i skrivende stund igang med at bage bananmuffins efter ovenstående opskrift. Men når jeg kigger ind i ovnen er der ikke meget top på mine. De er hævet op over kanten, men det er som om de ikke har fattet at blive høje i toppen… Bliver dine altid som på billedet?

    Jeg har kun brugt 2 bananer og så er der 100 g mørk chokolade i. Jeg har givet 3-4 dråber olie i stedet for den sidste banan, så de ikke bliver tørre.

  49. sarah siger:

    Hej Nanna,
    Jeg tror bare at du skal fylde mere dej i formene, jeg fylder dem næsten op til kanten,
    Mvh. Sarah

  50. Susan siger:

    1 1/2 tsk vanilie. Er det vanilie fra vaniliestang eller vaniliesukker?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© 2013 - Sarahs Kager