Cookies med chokolade, cornflakes og marshmallows
Så er påsken forbi og jeg synes virkelig, at vi har haft en god ferie, vi har taget det helt stille og roligt og bare hygget. Vi har haft et par legeaftaler med nogle af A’s venner fra børnehaven, og det har været meget tiltrængt for en lille legeglad gut. I forbindelse med en af legeaftalerne, blev vi inviteret til at spise med, et tilbud vi tog imod med kyshånd, så dejligt at blive inviteret ud, det er ikke så tit det sker. Vi skulle have dessert med, og derfor bagte A og jeg disse cookies. Jeg orkede ikke noget besværligt og besluttede mig hurtigt for cookies – og fik A med på idéen.
Opskriften stammer fra Momofuku Milkbar der bl.a. ligger på Manhatten. Jeg havde set opskriften for et par måneder siden og kunne ikke få den ud af hovedet. Det sjove er, at marchmallow stykkerne smelter og bliver til karamel, så disse cookies bliver både seje og knasende på sammen tid og de smager både af karamel og chokolade. Jeg kunne ikke helt beslutte, om jeg kunne lide cornflakes’ne, de tilføjer ekstra crunch men klistrer også en smule til tænderne.
Jeg kunne kun få de store marchmallows, som A klippede over med en saks (faktisk en fjerkræssaks fordi jeg ikke lige havde andet – måske ikke så velovervejet), men det nemmeste er, at få fat i mini marchmallows.
God bagelyst,
Sarah
Ps. Tjek evt. Martha for en video der viser fremgangsmåden for disse cookies.
Opskrift på 15-20 cookies
230 g. blødt smør
250 g. sukker
50 g. brun farin
1 æg
1/2 tsk. vaniljesukker
190 g. mel
1 tsk. salt
1/2 tsk. bagepulver
1/4 tsk. natron
10 dl. Cornflakes
100 g. hakket chokolade
2 håndfulde mini marchmallows
Fremgangsmåde
- Pisk det bløde smør, sukker og brun farin i nogle minutter med en elpisker.
- Pisk æg og vaniljesukker i blandingen.
- Pisk mel, salt, bagepulver og natron i dejen til alle ingredienserne er blandet sammen – ikke længere.
- Vend chokolade, cornflakes og marchmallows i dejen.
- Lav kugler af dejen og stil dem på køl i minimum 1 time, der bliver ca. 15.
- Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.
- Sæt kuglerne på bagepladen, kagerne flyder ud, så de skal ikke stå tæt. Jeg havde ca. 6 på hver plade.
- Jeg bagte kagerne 10-15 minutter, men tjek dem ofte da de nemt brænder pga. marchmallowerne.
25 svar til Cookies med chokolade, cornflakes og marshmallows
Skriv et svar Annuller svar
Emner
æble amerikansk ananas banan bananmuffin blåbær blondie brownie cheesecake chokolade citron cookie cupcake dessert fedtfattig flødeskum frosting give away glasur glutenfri gulerod hasselnød havregryn hindbær hvid chokolade is jordbær jul kaffe kanel kanelsnegl karamel kokos krydderier mandel marcipan marengs mint muffin oreo peanuts pecannødder rabarber skumfidus valnødNye kommentarer
- Lise Lundgreen til Oreo cupcakes
- Mette til Hindbærmuffins med hvid chokolade
- Celina boye til Cookies med Oreos
- Thea til Hindbærmuffins med hvid chokolade
- Konrad til Stribede marengs
Mhm, karamel og chokolade.. lyder lækkert! Måske cornflakes kunne erstattes med rice krispies? Jeg elsker også at bruge marshmallows i mine opskrifter, og synes mini marshmallows er så nuttede – jeg køber mine i søstrene grene :)
- Frida, http://www.bakedbyblondie.bloggersdelight.dk/
Hvor ser de bare spændende ud! Den kombination havde jeg godt nok aldrig selv kommet på! Ved du hvor man kan få sådan nogle mini marchmallows henne? Jeg har kun set dem i Tiger, men der er de farvede med alle mulige farvestoffer ;-)
Og har du en idé til hvad man kan bruge i stedet for cornflakes evt. ?
Hej Mille,
Jeg tror de har dem hos specialkøbmanden, jeg har også set nogle i mellemstørrelse i min lokale urtebiks på hjørnet af gammel kongevej og hc ørstedsvej, halvdelen af dem var lyserøde men det gør måske ikke noget når det er naturlige farver,
Kh. Sarah
Hej Mille,
Måske en type nød eller en anden type morgenmad, måske rice crispy treats,
Kh. Sarah
De ser virkelig gode ud!!!
Ved at msn kan få mini skumfiduser i Føtex!
De ser virkelig lækre og syndige ud! De skal bestemt afprøves, men måske det bliver med rice krispie treats i stedet, som du også foreslår.
Har også lavet dine nutella cookies, som var et kæmpe hit! :)
Rice krispie treats, nu vrøvler jeg vist – vi nøjes bare med rice krispies ;)
Hej Helle,
Tak for kommentaren :)
Kh. Sarah
Og så skal der igen bages…. Goddammit Sarah, jeg ender jo som er seriøs fedling! Den ingrediensliste går lige i hjertet på mig, så mange favoritter samlet et sted:)
Hej Maria,
Tror bare vi har samme bagestil :)
Mener du 10 dl cornflakes som du skriver? Det lyder af meget, i mine ører. Måske især fordi jeg vil udelade dem og andet crisp helt (i hvert fald morgenmadsprodukter).
Ellers tak for gode og inspirationsfyldte opskrifter!
Trine
Hej Trine,
Ja, jeg mente 10 dl. Prøv at udelade det, tror det vil fungere, skriv gerne om dine erfaringer med det,
Kh. Sarah
Hej igen,
Jeg brugte kun 3 dl corn flakes, da jeg ikke havde flere. Det fungerede ikke super, kagerne flød meget ud og det blev til en stor småkage! Smagte super godt, men ikke så kønt… Prøvede igen med den angivne mængde cf og denne gang holdt de formen og smagte horribelt godt, farligt godt, faktisk! Håber i har en og weekend og måske vi snart ses igen hos J.
Knus
Hej Sarah.
Så denne bog i dag, og kom til at tænke på at det kunne være noget for dig.
http://m.saxo.com/Produkt/Vis/15622493/american-pie_erin-eberhardt-chapman_indbundet_9788771083651
Mvh. Carina
Hej Maria,
Tusind tak for kommentar, jeg tror jeg sletter at man kan udelade cornflakesen så, dejligt du ville gøre eksperimentet og også dejligt at du godt kunne lide resultatet,
Håber snart at se dig,
Knus Sarah
Hej Carina,
Tak for tippet,
Kh. Sarah
Hej igen, jeg nåede at prøve uden cornflakes og fik et lignende resultat; en stor cookie og de smagte ok (meget søde), men blev alt for tynde til at være tyggeseje, som cookies skal være. Så jeg holder mig til andre opskrifter, for er ikke vild med cornflakes i kager.
Mange hilsner,
Trine
Vil starte med at sige tusind tak for opskriften. De er bare lige lidt for lækre. Min bedstefar på 80 år har lige bestilt en omgang til hans kagebøtte så jeg må igang igen :)
Hej Sara,
Det lyder så hyggeligt med en kageglad bedstefar!
Kh. Sarah
Det er simpelthen den bedste cookie jeg har smagt den er virkelig mums
Det farlige er bare at man har svært ved at stoppe med at spise igen :-)
Jeg har lige bagt dem, da jeg ikke havde cornflakes brugte jeg rice crispies. Resultatet er rigtig godt. Kagerne er meget sprøde.
hvad er din erfaring med cookies, kan de bages et par dage før eller kun samme dag?
Hej Charlotte,
De skal bages samme dag, men du kan lave dejen inden og fryse den ned i kugler,
Kh. Sarah
Hej Sarah
Hvis jeg laver dejen i forvejen og fryser ned i kugler, skal de så direkte i ovnen fra frost, eller skal de tø op på bagepladen inden? Plejer at lave dem samme dag, men det har jeg ikke mulighed for denne gang.
Og så har jeg i øvrigt aldrig fået takket dig for de mange fantastiske opskrifter! Tak fordi du deler dem med os :-) Jeg har prøvet næsten alle opskrifter, og mange er favoritter her i huset og de bliver lavet igen og igen!
Hej Tina, tusind tak for din søde kommentar!! Den blev jeg rigtig glad for, og meget imponerende at du har lavet så mange af opskrifterne. Jeg har ikke prøvet det, men tror sagtens at du kan tage dem direkte op fra Frost og sætte dem i ovnen