Citroncupcakes med blåbærfrosting
Der er noget over kombinationen af blåbær og citron der bare skriger forår, og på dette tidspunkt i slutningen af marts, kræver jeg forår. Godt nok siger DMI at det bliver nattefrost i nat, så derfor kan man håbe på at disse cupcakes kan hjælpe foråret på vej. Kagerne smager dejligt, kagedelen er perfekt syrlig og saftig på samme tid. Men jeg ville lyve hvis jeg sagde at frostingen ikke er sød – den ER sød, men smager også af citron og blåbær. Jeg begik den store fejl, at blive ved med at tilsætte ekstra citronsaft, i et forsøg på at gøre frostingen mindre sød, men det skabte en form for kemisk reaktion med smørret så den blev mærkeligt grynet – jeg piskede som sindssyg, men det hjalp ikke, så det er bestemt ikke anbefalelsesværdigt. Men hvis man bare holder sig til opskriften, skulle det ikke være noget problem, hvis man vil have frostingen mere syrlig skal der bare tilsættes mere citronskal. God bagelyst,
Sarah
Opskrift på 12 citron cupcakes
140 g mel
½ tsk. bagepulver
¼ tsk. salt
1,5 dl kærnemælk
2 æggehvider
150 g sukker
Skal af 1 økologisk citron
60 g. blødt smør
1 tsk. vaniljesukker
2 spsk. citronsaft
Papirsforme
1 metal muffinsform
Frostingen
225 g. blødt usaltet smør
300 g. flormelis
1 tsk. vaniljesukker
skal af ½ økologisk citron
70 g. friske blåbær pureret med ½ spsk. citronsaft
1 spsk. kold mælk
- Forvarm ovnen til 185 grader.
- Beklæd metal muffinsformen med papirsformene. Bland mel, vaniljesukker, bagepulver og salt i en skål.
- Pisk æggehvider og mælk sammen i en anden skål.
- Placer sukkeret og citronskal i en lille skål og brug fingrene til gnide sukker og skal sammen indtil sukkeret dufter af citron.
- Tilsæt det bløde smør til sukker/citronblandingen samt citronsaften og rør med en elpisker i ca. 3 minutter. Tilsæt lidt af melblandingen og lidt af æggehvideblandingen og pisk, fortsæt til alt er blandet sammen, pisk 2 minutter så alt er blandet fuldstændig sammen.
- Bag 18-22 minutter og lad cupcakes køle fuldstændig.
- Til frostingen piskes smør og flormelis godt sammen. Rør blåbærpuré, citronskal og vaniljesukker i frostingen og pisk frostingen godt igennem, tilsæt evt. den kolde mælk for at opnå en god konsistens.
- Pynt kagerne efter fri fantasi.
74 kommentarer til Citroncupcakes med blåbærfrosting
Skriv et svar Annuller svar
Tilmelding til nyhedsbrev
Emner
æble amerikansk ananas bananmuffin blåbær brownie cheesecake chokolade chokoladeganache citron cookie crumble cupcake dessert espresso fedtfattig frosting glasur glutenfri gulerod hasselnød hindbær ingefær jordbær jul kaffe kanel kanelsnegl karamel kokos krydderier mandel marengs muffin nødder nyhedsbrev oreo pære pandekage pebermynte pecannødder ricotta sandwich squash valnødAnnoncer








Hej Katrine,
Jeg har meget svært ved at sige hvad du gør forkert, men hvis de ikke er bagt skal du bare bage dem noget mere, der er meget forskel på ovne og jeg bruger varmluft hvor det ofte går lidt hurtigere,
Mvh. Sarah
Da jeg for nyligt havde fødselsdag, tænkte jeg at jeg ville bage cupcakes til hele min klasse (lettere sagt end gjort!). Jeg var så heldig at støde på din side, hvor jeg fandt de nemmeste, bedste cupcake opskrifter nogensinde! Jeg brugte 5 timer og 450 kroner på de i alt 40 cupcakes (cirka) men det var det værd! Nøøøørj hvor var de gode. Jeg lavede oreo cupcakes’ne, disse med citron og blåbær, og så nogen med chokolade dejen fra chokolade med chokolade cupcakes’ne, og hindbær frosting. Alle elskede dem! Bruger helt klart din hjemmeside igen!!! :-) Tak!
Hej Emilie,
Tusind tak for kommentaren,
Mvh. Sarah
Wow, hvor er de flotte. Dem skal jeg altså prøve en dag, nu hvor det jo faktisk er blåbær-sæsong også! Synes for øvrigt at det er lidt sjovt at frostingen bliver lyserød, og ikke mere blå…
Orr de smager overdrevet godt og er super flotte. Har lige selv lavet en hel del cupcakes. I love them!
Denne side vil jeg hel klart anbefale, og så er det smadder hyggeligt at lave cupcakes. :)
Hej Sarah.
Jeg vil prøve at lave disse cupcakes meeeeget snart, for de lyder simpelthen for lækre.
Når du siger cupcakes, er det så de små forme, der er ca. 3 cm i diameter i bunden, og måske også 3 cm høje…? :)
Mvh Sarah
Hej Sarah,
Nej det er de store forme og ikke minimuffinsforme. Hvis du bager kagerne i minicupcakesforme, skal du reducere bagetiden,
Mvh. Sarah
Åhh nej, nu får jeg også lyst til at lave de her
cupcakes?xD
Jeg ender med at ligne en stor omgang flødeostfrosting, hvis eg bliver ved med at lave dine cupcakes!!!(; Haha..(:
Hej Sarah.
Jeg elsker Cupcakes og kunne godt tænke mig at lave nogen med chokolade smag og jorbær-frostning. Men kan slet ikke finde sådan nogen. Og så fik jeg den gode idé at du (En super god Kok/Bager) måske havde sådan en opskrift eller måske kunne lave en. Jeg ville ivertigfald være super glad hvis nu det kunne lykkes!
Med venlig hilsen Anna (:
Hej Sara, Hvad vil det sige blødt smør, sidste gang jeg lavet cupcakes sad jeg bare med en ske og gjorde de blødt, men det var stadig klumper i da jeg var færdig med at røre? Kan man ikke bare smelte det? :)
Hilsen Emma.
Hej Emma,
Nej du kan ikke smelte smørret, du skal bare stille smørret i stuetemperatur i et par timer inden du skal bruge det – så er det blødt nok,
Mvh. Sarah
Hej Sarah.
Hvorfor i alverden er jeg ikke faldet over din hjemmeside før? Hvor er der bare meget god inspiration! Jeg skal lave muffins til min nieces dåb, og skal nu vælge mellem mini-marcipancupkes med hindbærfrosting eller citroncupkaes med blåbærfrosting (bliver også mini) – det må lige komme an på humøret, og det er heldigvis først til Januar :)
Jeg vil høre, om du kender nogle gode sider, der kan hjælpe med, hvordan man pynter sin muffin med frostingen, eller om du selv har nogle fif? Måske har jeg bare ikke selv kunnet finde dem her på din side.
Mvh Janne
Det hedder naturligvis “cupcakes” :P
Hvordan med at lave cupcakes’ene og frosting i forvejen? Er der en særligt god måde at opbevare kagerne, hvis man vil lave dem dagen inden, så de ikke bliver tørre eller frostingen bliver kedelig?
Mvh Janne
Hej Janne,
Velkommen til till :)
Hvis jeg var dig, ville jeg søge på “cupcake decoration” på youtube, eller måske “how to frost a cupcake”, er sikker på at der vil være en del videoer du kan bruge. I forhold til dit andet spørgsmål, vil jeg sige at cupcakes altid er bedst samme den dag de er bagt, hvis du bager dem dagen før, skal de opbevares i en lufttæt beholder i stuetemperatur og frostingen skal i køleskabet, den skal tages ud en halv time inden den skal bruges og piskes igennem,
Mvh. Sarah
Hvor mange cupcake rækker opskriften til ?
Hej Johanne,
Som jeg også har skrevet i opskriften er den til 12,
Mvh. Sarah
Hej Sarah
Du skriver at du bruger metalbageform, er der er særlig grund til det eller kan jeg godt bruge en silikoneform? Formen er vel stabil nok til at de ikke flyder ud eller hvad?
Hej Sarah.
Tak, for dit svar. Jeg fandt nogle rigtig gode videoer på youtube, så det kan anbefales til alle at kigge der, hvis de lige havde glemt at den side eksisterer (ligesom jeg).
Jeg skal øve mig lidt med sprøjteposen i dag, så det bliver jo spændende – kryds fingrer!
God fredag og weekend til alle :)
Hej Kiki,
Slikone er fint,
Mvh. Sarah
Hej Sarah,
de muffins ser vildt lækre ud! kan man bruge mini-mælk frem for kærnemælk? og jeg vil gerne tilføje kokos,skal jeg så tilføje mere væske?
Hej Marie Louise,
Du kan godt bruge mini mælk, er ikke sikker på det med kokosen – du må prøve dig lidt frem,
Mvh. Sarah
Hej Sarah
Jeg prøvede at bage de her citron cupcakes fordi de så enormt lækre ud! ;) men de hævede desværre ikke og blev derfor meget tunge, syntes jeg fulgte opskriften som der stod.
Ved du hvad jeg kunne havde gjort forkert?
Venlig hilsen Signe
Hej Signe,
Meget svært for mig at sige hvad du har gjort galt,
Mvh. Sarah
Kære Sarah.
Lavede dine citroncupcakes, men med lime-skal og -saft i stedet for citron, hindbær i stedet for blåbær. Blev supergode. Fantastisk trick med at gnubbe citrusskallen i sukker, det gør dem superaromatiske. Kan godt tænkes jeg overfører det trick til andre lækre sager.
Er ny læser af din blog, men bedre sent end aldrig:-) Louise