chunky chokolade cookies 2

Disse cookies er helt fantastiske og meget nemme at lave, det største arbejde er at hakke alle de gode ting der skal i dejen. Cookies’ne består af en lille smule browniesmagende dej og en masse stykker af gode sager – der er både hakket  hvid – og mælkechokolade i dejen samt nødder og tørret frugt. Denne ekstravagante blanding laver nogle af de mest skønne cookies som man kunne tænke sig. Jeg serverede dem for mine søstre, jeg havde troet at de ville være vilde med dem, men havde glemt, at den ene ikke kan lide nødder i kager og den anden ikke kan lide tørret frugt. Hvis man har det som mine søstre og ikke kan lide en slags nød eller tørret frugt, udelader man det blot eller erstatter det med en anden slags nød eller frugt.
Jeg brugte paranødder og en blanding af tørrede krisebær, tranebær og blåbær, men man kunne også bruge rosiner, tørrede abrikoser eller tørrede dadler eller figner. Jeg kunne godt finde på at lave disse cookies med stykker af marchmellows eller stykker af frisk kokos.

Opskrift på chunky chokolade cookies (ca. 24 stk.):
40 g mel
30 g god usødet kakao
½ tsk. salt
¼ tsk. bagepulver
45 g smør
200 g mørk chokolade 70 %
2 æg
130 g sukker
1 tsk. vaniliesukker
170 g hakket mælkechokolade
170 g hakket hvid chokolade
120 g hakkede nødder
150 g tørret frugt

Forvarm ovnen til 180 grader.
Beklæd 2 plader med bagepapir.
Bland mel, kakao, salt og bagepulver sammen i en skål. Smelt smør og mørk chokolade over et vandbad, når chokoladen og smørret er smeltet, tages skålen af varmen og sættes til side for at afkøle.
Pisk æg, sukker og vanilje med en elpisker i ca. 2 minutter. Rør derefter chokoladeblandingen i æggeblandingen – rør kun til alt er blandet sammen, ikke længere.
Rør til sidst melblandingen i dejen og vend mælkechokoladen og den hvide chokolade samt nødder og den tørrede frugt i dejen.
Placer dejen på bagepladen med to spiseskeer, der skal ca. være 3 cm. mellem hver cookie. Bag en plade af gangen ca. 10 – 12 minutter. Lad de bagte cookies køle på en rist.

Chunky chokolade cookies

Emner:
 

16 svar til Chunky chokolade cookies

  1. Lina siger:

    Mums! De ser virkelig lækre ud, skal lave dem på fredag, så er spændt på om kommer til at se lige så lækre ud, og smage godt :)
    Er vild med din side.
    Hilsen Lina.

  2. Louise siger:

    Har lige prøvet at bage dem i dag, med knuste vaniljekiks og stykker af marshmellows istedet for de tørrede frugter. Men så skal man se efter dem i ovnen da marshmellows nemt bliver sorte! De hænger ikk så godt sammen syns jeg, dejen var meget sej og hård at arbejde med. Har delt din side på facebook – er vild med den

  3. sarah siger:

    Hej Louise,
    Tak for linket!
    God weekend,
    Mvh. Sarah

  4. Tøsen siger:

    Hej Sarah
    Elsker din side og f*** hvor ser de småkager bare godt ud.
    Skal selv til at lave dem.
    Det er dejligt at du ikke bruger alt muligt færdig lavet dej eller andet, men bare naturlige ingredienser.
    stor ros
    Men kunne du ikke skrive i nogle opskrifterne, hva der kunne gå galt, hvis man lave det eller noget i den retning
    Hilsen Tøsen

  5. sarah siger:

    Hej,
    Jo, det kunne jeg godt tænke lidt mere i. I forhold til denne opskrift, er der ikke rigtig noget der kan gå galt udover chokoladesmeltningen, den skal jo smeltes over et vandbad, dvs. du har en gryde med kogende vand – vand i ca. halvdelen af gryden. Og så tager du en metalskål eller anden skål der kan tåle kogende vand, og smelter chokoladen over det kogende vand,
    Mvh. Sarah

  6. Tøsen siger:

    Hej
    Mange tak

  7. Sara siger:

    Hold da op hvor ser de bare MUMS ud! C: måske kan jeg lokke min farmor til at lave dem sammen med mig i påskeferien (jeg er 11 xD)
    ej….. JEG ER MEEGGAAAAAAAA SULTEN .. jeg for lyst til at æde min computer skærm ! XD

  8. sarah siger:

    Jeg håber du kan lokke din farmor :)
    God bagelyst,
    Mvh. Sarah

  9. Johanne siger:

    Mmmmm, de blev bare rigtig gode. Meget choko-syndige og MEGET værdsat af både familie og kollegaer.
    I stedet for ren mælkechoko hakkede jeg en twix bar og to sneakers barer og så en masse valnødder. Ingen tørret frugt. Mums det blev godt!
    Et tip kan være, at tage dem ud af ovnen når man tænker at “de ku godt liiige klare to minutter til”. For de sætter sig, og de bliver mere “seje” og cookie-agtige, når de ikke blir helt hårde som småkager.
    Tak for en super blog Sarah!! Jeg har stemt på dig hele vejen, så jeg er glad for din andenplads:)

  10. sarah siger:

    Tusind tak Johanne!
    Mvh. Sarah

  11. Malene siger:

    Hej Sara.

    Faldt over din fantastiske side og måtte omgående i gang med småkagerne. Bagte i går dine havregryns småkager og i dag står den på ovenstående.

    Er det muligt, at fryse småkagerne uden de tager skade? De indeholder jo ikke rigtig noget som ikke kan tåle at blive frosset…. Ved dog ikke om havregrynssmåkagerne bliver kedelige efterfølgende.

    Mvh
    Malene

  12. sarah siger:

    Hej Malene,
    Jeg tror godt du kan fryse dem,
    Mvh. Sarah

  13. Maja siger:

    MUMS!! Hvor er de gode!!! Jeg er heller ikke til nødder og tørret frugt, så det blev erstattet med daim og hvid guldbarre m/knas!! Mums mums!!!

  14. Louise siger:

    Hold nu op!! Hvor smager de godt.. De er jo ganske vanedannende!! Farligt :)

  15. Aisha Mariam siger:

    En stor synder :) Ser dejligt ud og skal absolut afprøves ligesom de mange andre fantastiske opskrifter.
    Tak Sarah. Håber i øvrigt det går godt med det nye familiemedlem :)

  16. sarah siger:

    Hej Aisha,
    Tak det går rigtig godt med det vores lillesøster, hun sover godt om natten og det er næsten det vigtigste,
    Mvh. Sarah

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

© 2013 - Sarahs Kager