chokolade_cupcakes_med_jordbaer_frosting

Disse cupcakes lavede jeg som en del af min lillesøsters fødselsdagsgave, hun elsker chokolade, og spurgte mig om jeg kunne lave en jordbærfrosting til at komme ovenpå. Jeg havde ingen opskrift på en sådan frosting, men besluttede mig for at eksperimentere med den. Man kan sikkert godt få noget jordbæressens, men jeg synes altid at et mere naturligt produkt giver en bedre smag, derfor brugte jeg saften fra frosne jordbær, man kan også bruge friske jordbær, men kun hvis de er i sæson. Resultatet blev rigtig godt og smagte skønt. Jeg tilføjede chokoladestykker til cupcakedejen for at få en mere intens chokoladesmag, hvis man synes det bliver for voldsomt kan de bare udelades. Det tager ca. en time at tø jordbærene op, så tag dem op en time før frostingen skal laves.

Chokolade cupcakes, 12 stk.
100 g mel
30 g god usødet kakao
140 g sukker
1 ½ tsk. bagepulver
lidt salt
50 g hakket chokolade 70 %
40 g blødt smør
1,2 dl mælk
1 æg
1 vaniljestang eller 1 tsk. god vaniljeessens

Jordbærfrosting til 12 chokolade cupcakes
270 g flormelis
80 g blødt smør (ikke margarine)
0,5 dl usødet jordbærsaft
1 tsk. citronsaft

Forvarm ovnen til 170 grader.
Pisk mel, kakao, sukker, bagepulver, salt og blødt smør med en elpisker indtil der opnås en konsistens som sand.
Pisk mælk, æg og vaniljekorn sammen. Bland mælkeblandingen sammen med smørblandingen af to omgange. Pisk til alt er blandet sammen, men pisk ikke for meget. Bland den hakkede chokolade i dejen.
Sæt papirsformene i en metal muffinsform med plads til 12. Fyld formene 2/3 fulde og bag i 20-25 minutter. Kagerne skal være helt kolde før frostingen smøres på.
Frostingen laves ved at piske flormelis og det bløde smør sammen med en elpisker. Hvis jordbærene har stået en time, burde de afgive tilstrækkelig saft, ellers kan de moses lidt. Tilsæt jordbær – og citronsaft og pisk. Jo mere der piskes jo lettere og luftigere bliver frostingen. Hvis du synes frostingen er for svag i farven så hæld mere saft i, hvis frostingen bliver for våd – hæld mere flormelis i.
Smør frostingen på de kolde cupcakes med en ske, kniv eller bollesprøjte. Kagerne pyntes efter fri fantasi.

Emner:
 

134 svar til Chokolade cupcakes med jordbærfrosting

  1. Christine siger:

    Sikke en fin side med en masse gode opskrifter (: Jeg laver et par opskrifter her fra din side til min vens fødselsdag imorgen, kommer helt sikkert til at eksperimentere med frosting! uhmmm!

    Som et tip til et tidligere indlæg, hvor man har problemer med at kagen/cupcakes falder sammen, så kan det undgås i højere eller mindre grad ved at undlade at tage kagerne ud med det samme da den store temperaturforskel (indenfor i ovnen og ude i køkkenet) kan få kagerne til at gå i “chok”.

    Det kan være, at det kan hjælpe lidt på de faldne kager (:

    //Chrispy

  2. sarah siger:

    Tak for tippet,
    Mvh. Sarah

  3. Christina siger:

    Hej Sarah

    Lige et hurtigt spørgsmål: Hvordan får du saften ud af jordbærrene?

    Mvh. Christina

  4. sarah siger:

    Jeg moser bærerne og sier saften fra,
    Mvh. Sarah

  5. Malene siger:

    Hej Sarah!
    Sikke dog en lækker hjemmeside, jeg er stor forbruger af den.
    Jeg stod her og skulle bage disse cupcakes på torsdag, og jeg synes det kunne være lidt skægt, hvis de kom med frosting på, i mange forskellige farver. Derfor tænkte jeg på, om man kunne putte lidt frugtfarve i frostingen, uden at den tager skade af det? Beklager hvis dette spørgsmål er blevet spurgt om før..

    Mvh. Malene

  6. sarah siger:

    Ja du kan sagtens farve frostingen, men selvfølgelig uden jordbærsaften,
    Mvh. Sarah

  7. Christina siger:

    Se lige disse lækre cupcakes.
    http://stickygooeycreamychewy.com/2010/07/02/strawberry-shortcake-cupcakes/

    Tænkte at det måske var noget for dig. Hvis du skulle bage dem, vil du så ikke lægge opskriften ind. Ville selv bage dem men der er nogle ting jeg ikke ved hvad er og nogle ting der måske ikke ligefrem er nemme at få herhjemme.

  8. Frk. Struds siger:

    Mange tak for en rigtig god opskrift, som netop er afprøvet i dag.

    Kagerne er super lækre og skal helt sikkert laves igen på et tidspunkt. Måske med andre frugtvarianter i frostingen. Jeg tænker hyldeblomst eller måske blåbær…

    Jeg linker til opskriften på min egen blog, når jeg laver et indlæg om kagerne snarest.

  9. sarah siger:

    Hej Frk. Struds,
    Det lyder lækkert med hyldeblomst!
    Mvh. Sarah

  10. Lene siger:

    Hej, har lige et par hurtige spørgsmål, :-)
    Skal smøret til frostingen være usaltet?
    Skal mælken være letmælk,nogle af dine andre opskrifter står der letmælk, så vidste ikke om det var vigtigt?
    Er frostingen svær? har nemlig dålig erfaring, med at den bliver tynd og ikke kan bruges til en sprøjtepose.
    På forhånd tak :-)

  11. sarah siger:

    Hej Lene,
    Frostingen smager mindre af smør hvis du bruger usaltet smør og du kan bruge den type mælk du vil. Jeg synes ikke frostingen er svær, hvis frostingen bliver tynd er der for meget væske i, du kn udjævne den med mere flormelis,
    Mvh. Sarah

  12. Ida siger:

    Hej Sarah! jeg tænkte på, om man kunne lave frostingen dagen før den skal bruges, så den er helt klar til brug? og ville den stadig være god?:)
    Btw…Vildt lækre kager!!:)

  13. sarah siger:

    Hej Ida,
    Det kan du godt, men tag den ud af køleskabet en timestid inden den skal bruges så den bliver blød, og pisk den igennem,
    Mvh. Sarah

  14. Olivia siger:

    Skal lave disse cupcakes til min søsters fødselsdag, som både bliver fejret torsdag og fredag. Kan jeg godt lave dem onsdag og komme frosting på og stadig forvente de er fine til om torsdagen og evt. fredagen eller skal jeg vente med frostingen til de skal serveres?

  15. sarah siger:

    Hej Olivia,
    Vent med frostingen til samme dag, husk at den bliver hård af at stå i køleskabet, så tag den ud en halv time inden den skal serveres. Og husk også, at kagerne er allerbedst samme dag de bliver bagt, de bliver hurtigt tørre fordi de ikke er så store,
    Mvh. Sarah

  16. Majbritt siger:

    chokoladen skal det være mørk???

  17. sarah siger:

    Hej Majbritt,
    Du kan godt bruge lys, bare at du bruger en god kvalitetschokolade,
    Mvh. Sarah

  18. Majbritt siger:

    okay tænkte på om man kan bage cupcakesne aften før man skal bruge dem ??

  19. sarah siger:

    Hej Majbritt,
    Kager er bedst samme dag du bager dem, men hvis du ikke har tid samme dag, kan du godt bage dem dagen efter,
    Mvh. Sarah

  20. Majbritt siger:

    hej sarah mange tak for svar en rigtig god side du har

  21. Anne siger:

    Hej Sarah, Skøn skøn skøn blog! Min kollega, som faktisk hader at bage, bagte disse cup cakes til os pga. Hendes fødselsdag. Jeg glemmer dem aldrig. De var ovenud lækre. Tak fordi du deler dine erfaringer, inspirende billeder og opskrifter med alle vi andre. Anne

  22. Johanne siger:

    Kagerne er virkelig gode, men frotingen kan godt smelte lidt, skal stå et sted hvor der er koldt.
    M.V.H Johanne

  23. Anita siger:

    Super lækre muffins. Dejligt at de lidt flydende indeni, pga den smeltede chokolade.uhmmnnn…. :)

  24. Majbrit B. siger:

    Jeg afprøvede disse cupcakes, da min datter ønsker sig jordbærcupcakes til sin 3-års fødselsdag. Jeg synes selve kagen er rigtig lækker, men frostingen er ALT for sød til min og de andre testpersoners smag. Den blev også grynet (sandsynligvis pga. for meget citron) og alt for flydende. Jeg tror jeg prøver at lave din hindbærfrosting næste gang, men bruger jordbær istedet for, er det noget du har erfaring med?

  25. sarah siger:

    Hej Majbrit,
    Jordbærfrostingen er sød, prøv hindbærfrostingen i stedet for – den kan jo godt drille lidt, men den er slet ikke så sød. Du kan også lave en frosting med philadelphia i stedet for, det tager lidt af det søde,
    Mvh. Sarah

  26. cecilie siger:

    Mega godt frosting mmhh :)

    det er altså også godt med marcipan dej og jordbær frosting <3

  27. Simone siger:

    Hvad for noget smør bruger du til frostingen?

  28. sarah siger:

    Hej Simone,
    Jeg bruger økologisk usaltet smør til frostingen,
    Mvh. Sarah

  29. Trine siger:

    Kunne man bruge saften fra hindbær til frosting i stedet?? :)

  30. sarah siger:

    Hej Trine,
    Ja det kan du godt,
    Mvh. Sarah

  31. Simone siger:

    Hejsa Sarah hvor mange frosne jordbær er det man skal tø op er lidt i tvivl (-: hilsen Simone

  32. sarah siger:

    Hej Simone,
    Du har med garanti nok hvis du tøer en halv pose jordbær op, og tilsæt saften lidt af gangen indtil frostingen har en god konsistens,
    Mvh. Sarah

  33. Birgitte siger:

    Hej,
    nu har jeg af flere omgange, med forskellige opskrifter, oplevet af min jordbær/hindbær frosting bliver meget grynet og skiller. Den hverken ser særligt lækker ud eller kan komme igennem en tylle. Det er kun mine bærfrostings jeg har dette problem med. Har du måske et bud på hvad jeg gør forkert?
    Vh Birgitte.

  34. sarah siger:

    Hej Birgitte,
    Jeg ved det desværre ikke, er jo bare hobbybager selv, men måske smørret ikke har været blødt nok samtidig med at du har puttet for meget væske i, næste gang det sker ville jeg røre kraftigt i den med en elpisker i et par minutter,
    Mvh. Sarah

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

© 2013 - Sarahs Kager