Efter at have bagt cupcakes i flere måneder, er jeg bare så træt af dem, de sidste 4 opskrifter på sarahskager har været cupcakes og jeg kunne nu ikke være mere træt at frosting – selvom det virker som om, det er det mine læsere helst vil have opskrifter på. Frosting kan jo volde problemer, derfor havde jeg lyst til at bage en kage, hvor ingredienserne bare skulle smides i en skål og røres sammen – ikke noget med vandbad eller ting der skiller. Trofaste læsere vil vide, at jeg har en forkærlighed for ting der knaser i kager, og denne blondie er fuld af overraskelser, og helt uden besværet med at smelte chokoladen til blondiens mørke modstykke brownien.

En blondie er i virkeligheden en overdimensioneret cookie med nødder, chokoladestykker og så karamel, som netop er lidt af et kendetegn for blondien. Opskriften er inspireret af kogebogsforfatteren Dorie Greenspans amerikanske opskrift, og i den står der, at man skal bruge butterscotch chips, sådan nogle har jeg aldrig set i Danmark og derfor måtte jeg tænke kreativt. Allerbedst ville det være, hvis man kunne finde de store bløde karameller man tit finder i slikbutikker med bland-selv slik. Dem kunne jeg ikke få i går, så jeg købte en rulle karameller af mærket Meller, skar dem i små bidder og blandede dem i dejen. Hvis man ikke kan finde bløde karameller, så udelad dem, eller put anden slags nød, chokolade, tørret frugt eller noget helt fjerde i dejen.

Denne kage smager simpelthen fantastisk, den er knasende og endnu mere vigtigt, den er sej eller ”chewy” og meget fool proof.  Server evt. med kaffeis – det er en himmerigsmundfuld.
God bagelyst.
Sarah

Opskrift på 15 blondies
125 g. hvedemel
½  tsk. bagepulver
¼ tsk. natron
¼ tsk. salt
120 g. blødt smør
165 g. brun farin
50 g. sukker
1 æg
2 tsk. vaniljesukker
100 g. hakket mørk chokolade ca. 70%
50 g. hakkede bløde karameller
50 g. hakkede valnødder
35 g. kokosmel

  1. Forvarm ovnen til 150 grader
  2. Smør en metalform der måler ca. 23×23 cm. eller beklæd den med bagepapir
  3. Bland mel, bagepulver, natron, salt og vaniljesukker sammen i en skål
  4. Pisk smørret blødt med den brune farin og sukkeret
  5. Pisk ægget i massen
  6. Bland de tørre ingredienser med de våde – bland kun til alle ingredienserne lige er blandet sammen
  7. Vend den hakkede chokolade, karameller, valnødder og kokosmel i dejen. Dejen er meget fast på dette tidspunkt.
  8. Hæld dejen i formen, pres overfladen jævn og bag kagen i ca. 30-35 minutter
  9. Lad kagen afkøle helt inden den skæres i firkanter

Tagged with:
 

70 Responses to Blondies eller hvide brownies

  1. Katrine/jegelskermad.dk siger:

    Hej Sarah

    Nøj hvor ser den opskrift lækker ud! Den skal helt klart afprøves. Tak fordi du gider fornøje os andre med din fine side:-)Har lige set dine opskrifter igennem og der er jo til timers fornøjelse i køkkenet.

    Katrine/jegelskermad.dk

  2. sarah siger:

    Hej Katrine,
    Jeg vil helt sikkert anbefale at du prøver den opskrift – den er virkelig let og kagerne bliver rigtig god. Fin side du selv har.
    Mvh. Sarah

  3. sofie siger:

    De bløde karameller du snakker om er vist fudge. Elsker dem, så mon ikke jeg skulle prøve denne kage? Det tror jeg nok jeg skal!! :o)

  4. sarah siger:

    Hej Sofie,
    Synes klart du skal prøve denne kage!,
    Mvh Sarah

  5. Pia Harlev siger:

    Hej Sarah

    Faldt lige over din helt fantastiske hjemmeside! =)
    Alle kagerne ser bare super lækre ud, glæder mig til at komme igang med at prøve dem. Der er jo kager til enhver lejlighed… og med et nyt pift, i stedet for de gamle trætte opskrifter. God gået!
    Tror det her bliver min nye favorit opskrifts-side!

    God Weekend
    Pia Harlev

  6. sarah siger:

    Hej Pia,
    Tusind tak for din kommentar, det glæder mig at høre at du kan bruge siden. Der kommer snart en opskrift på en lækker og super nem kokoskage.
    Mvh. Sarah

  7. Lea siger:

    Hej Sarah.
    Det lyder som en rigtig lækker kage som både min familie og mine venner ville blive rigtig glad for at smage. Jeg har god erfaring med dine kager og har lige pt. et par oreo cupcakes i ovnen, det er dog første gang de bliver lavet her i huset.
    MEN! Jeg har et problem.. Jeg er nøddeallergiker og kan derfor ikke have nødder i kager, normalt kan det godt lade sig gøre at tage nødder ud af opskriften, og evt. skifte det ud med lidt ekstra chokolade hvis man er som mig og ikke kan få nok af det. Men vil det i dette tilfælde gøre meget for smagen og måske pille det der ekstra “something”?

    Mvh Lea.

  8. sarah siger:

    Hej Lea,
    Jeg tror bestemt din familie vil være glad for denne opskrift – kagerne smager rigtig godt. Du kan sagtens undlade valnødderne, men hvis du også er allergisk overfor kokos er det et større problem. Kokosmelet gør at kagerne bliver seje og gode. Hvis du ikke kan tåle kokos, kan du prøve at tilsætte lidt mere mel… men kan ikke garantere for hvordan konsistensen bliver.
    Mvh Sarah

  9. Lea siger:

    Hej Sarah.
    Jeg reagere desværre også på kokos, dog ikke lige så kraftigt, men min glæde ligger i at bage kager og give dem til andre, så det er ikke meget jeg selv får indenbords :)
    Men tak for at du lige sagde det, havde slet ikke lagt mærke til den lille detalje! :)

    MVH Lea

  10. MajbritMarie siger:

    Hej Sarah
    Jeg har netop bagt disse umådeligt lækre blondies! “MUMS” er vist den bedste beskrivelse!! Jeg kunne desværre ikke få nogle alm. karameller, så jeg brugte dumle-karameller, det blev de bestemt ikke ringere af ;o)
    Tak for en super god side, lige noget for en kage-elsker som mig!

  11. sarah siger:

    Hej Majbrit,
    Mange tak for din kommentar – jeg er så glad for at du kunne bruge opskriften!. Jeg synes nemlig selv at opskriften var rigtig god :)
    Mvh. Sarah

  12. Ann siger:

    Så har jeg denne syndige kage i ovnen og Rice Krispies treats i køleskabet ;-)

    Jeg kom til at tænke på, hvorvidt man kan fryse Blondies ned? Og hvad med Cheesecake Brownies?

    Tak for en fantastisk side!!!

  13. sarah siger:

    Hej Ann,
    Tak for dit spørgsmål. Jeg frøs de blondies ned jeg ikke fik spist da jeg lavede dem, jeg tog dem op i går og lunede dem og de smagte fortrindeligt. Jeg har ikke prøvet at fryse cheesecake brownies ned, men ville helt sikker tro at man sagtens kunne gøre det. Jeg ville anbefale, at de fik lov til at tø langsomt op på køkkenbordet, og at man så luner dem ved en lav temperatur.
    Mvh. Sarah

  14. Michelle siger:

    Da jeg har en veninde der ikke kan tåle kakao har jeg lige lavet disse med hvid chokolade i stedet for og det er også blevet ganske godt. Dog har jeg skåret dem ud i mundhapser, da de jo er lige det sødere med hvid chokolade.

    Super lækker blog/hjemmeside – jeg har prøvet flere af opskrifterne efterhånden:-)

  15. Michelle siger:

    Hej Sarah.

    Jeg havde disse blondies (med hvid chokolade) med på skolen igår og flere sagde at det var den bedste kage de nogensinde har smagt:-D Den bager jeg helt sikkert igen og prøver også med mørk chokolade så:-)

  16. Mette siger:

    Lyder altså for lækre disse opskrifter – er nødt til at bage i morgen…
    Man ka få nogle fantatisk bløde karameller i LIDL. Der er en ko på papiret og det er egentlig ngle meget store karameller men tror bestemt lige det er noge der duer hertil…

  17. sarah siger:

    Hej Mette,
    Tak for tippet!
    Mvh. Sarah

  18. Sabina siger:

    hvordan skal konsistensen være for at kagen er færdig? skal der sidde dej på strikkepinden?

  19. sarah siger:

    Hej Sabrina,
    Nej der skal ikke sidde dej på strikkepinden, hvis der sidder dej på den, skal kagen bages længere tid.
    Mvh. Sarah

  20. Simone siger:

    Hej sarah

    Er ved at bage denne kage, men nu har den stået i ovnen i en time og den er stadig ikke færdig :/ Skal jeg bare være lidt tålmodig?

  21. sarah siger:

    Ja, jeg synes du skal være tålmodig. Der er meget stor forskel på ovne, så det kan være at kagen kræver lidt længere tid i din ovn.
    Mvh. Sarah

  22. Lisbeth siger:

    Hej Sarah..

    Prøvede idag denne opskrift og må sige at de simpelthen er fantastiske.
    Vil prøve at bage den til min veninde som fylder 30 på mandag. Men så ville jeg høre dig om man kan lave den som cupcakes/muffins.. Hun skal jo næsten have 30 af dem, nu hvor hun fylder 30.

    Med venlig hilsen

    Lisbeth

  23. sarah siger:

    Hej Lisbeth,
    Jeg er glad for at du kan bruge opskriften, jeg synes også selv at den er meget vellykket og nem. Jeg er dog meget i tvivl om du kan bruge den til muffins eller cupcakes. Konsistensen er jo ret tung – så jeg tror faktisk ikke at jeg vil anbefale det. Når det så er sagt, kan du jo sagtens eksperimentere med at tage ingredienserne fra blondies og lave en muffins af dem. F.ex. tilføje kokos, chokolade og karamel til en hvid muffin eller cupcakedej.
    God bagelyst,
    Mvh. Sarah

  24. Lea P. siger:

    Mmmmmm! Tusind tak for denne opskrift, det er en af de bedste kager jeg NOGENSINDE har smagt. Jeg eeeeeeelsker ideén med karamel fudge i dejen. Måske var det fordi jeg var heldig at finde de ‘rigtige’ fudge stykker, ligesom dem man kan få i bland selv. Fandt dem i Super Brugsen. Stort succes! TAK!

  25. sarah siger:

    Hej Lea,
    Tak for tippet – glad for at du kan bruge opskriften, jeg synes også selv at opskriften er super god, let og lækker. Der kommer snart endnu en opskrift med karamel, nemlig karamel cupcakes!
    Mvh. Sarah

  26. Julie siger:

    Hej.
    Hæver kagen meget?
    Laver dobbelt portion, så er i tvivl om hvilken str. jeg skal bruge.

    Julie

  27. sarah siger:

    Hej Julie,
    Kagen hæver ikke særlig meget, så jeg ville bare bruge en form der var dobbelt så stor, hvis du altså ikke vil have en kage der er dobbelt så høj som på mit billede.
    Mvh. Sarah

  28. Signe siger:

    Lige et godt tip, som gør denne i forvejen fantastiske kage endnu mere fantastisk:
    I stedet for at putte karameller og valnødder i, så hak en pakke toffee og put i. Det er kanon lækkert!

  29. Lucille siger:

    Hej Sarah

    Vil bare lige rose dig for en fantastisk GOD opskrift! Serverede den for mine venner, og den var et stort hit :)Den kan helt klart anbefales! Jeg bagte den uden bløde karameller og med hasselnødder i stedet for valnødder, men det blev den bestemt ikke ringere af :)

  30. sarah siger:

    Hej Lucille,
    Jeg er også selv rigtig glad for den opskrift – jeg er glad for at du kan bruge den.
    Mvh. Sarah

  31. Anna siger:

    Hej.
    Jeg skal bage en kage til min klasse på torsdag, vi er 27 personer, er der én bestemt kage du kan anbefale til 27 teenagere i 8 klasse?? ;-)
    Der er så mange forskellige, og jeg kan ikke vælge……

    Mvh

  32. sarah siger:

    Hej Anna,
    Jeg synes faktisk at du skal lave disse blondies, de er meget nemme og smager dejligt.
    MVh. Sarah

  33. Marie siger:

    Hej, Sarah. Jeg har bagt kagen til et klassearrangement i morgen, og den smager rigtig godt! Jeg kom dog til at lave en “fedtfattig” version, da jeg kom i tanke om, i sidste øjeblik, at jeg ikke havde nok smør og derfor måtte nøjes med halvdelen af, hvad der skulle bruges og tog i stedet 5-7 spsk. vand i. Men det blev bestemt ikke skidt :)

  34. Sofie siger:

    Nej, hvor jeg glæder mig til at bage denne kage! Jeg fandt min Fudge i 7-Elevens bland-selv slik, da jeg ikke kunne finde det andre steder, det kostede 15 kroner for 100 gram, så det er helt sikkert en mulighed for andre, hvis de har 7-Eleven tæt på. ;)

  35. Andrea siger:

    Hej Sarah
    Kan godt se, at det er en halvgammel posting, men kom til at tænke på, om karameludfordringen evt. også kunne løses ved at smelte en marsbar. Det giver i al fald en meget lækker flydende karamel.

    Mvh
    Andrea

  36. Maja siger:

    Kan man lave dem uden nødder og kokosmel?

  37. Kitt siger:

    Kære Sarah.
    Tusinde tak for denne fantastiske opskrift..den er fantastisk…min datter på 10 fandt den en dag og vi har bagt den ikke så få gange siden..<3Takker..

  38. sarah siger:

    Hej Maja,
    Nødderne kan du sagtens udelade, kokosmelet er mere tvivlsomt, prøv at erstatte det med almindelig mel eller anden type mel – men jeg kan ikke garantere for udfaldet,
    Mvh. Sarah

  39. Jannie Munck siger:

    Hej Sarah
    Kan kagen bages aften før den skal serveres uden at blive kedelig.

    Hilsen
    Jannie :-)

  40. sarah siger:

    Hej Jannie,
    Kager er altid bedst samme dag de er bagt, men tror ikke det går helt galt hvis du bager den aftenen før fordi kagen er så mumset, den skal ikke på køl, men stå i en lufttæt beholder i stuetemperatur,
    Mvh. Sarah

  41. Sine siger:

    Hej søde Sarah!
    fantastisk kage!! jeg har lavet den et par gange nu, men tænkte på om jeg kan lave den i muffins forme? Tror du så bare at jeg skal reducere bagetiden?

    Mvh. Sine

  42. sarah siger:

    Hej Sine,
    De har jo ikke helt en muffinskrumme, men du kan sagtens bage dem i muffinsforme med reduceret bagetid – du må prøve dig lidt frem og holde øje med kagerne i ovnen,
    Mvh. Sarah

  43. Line siger:

    Kære Sahra!
    Fantastisk hjemmeside :-) Har med stort held brugt flere af dine opskrifter og nu er turen kommet til disse blondies, som mine kolleger skal ha glæde af :-)
    Hvad er din anbefaling: Ska de bages et par dage i forvejen, fryses og så varmes inden de skal serveres ElLER bages dagen i forvejen og bare serveres som de er?
    Hvad tror du blir bedst?
    Mange hilsner Line

  44. sarah siger:

    Hej Line,
    Bag dem dagens i forvejen og pak dem i en lufttæt beholder til dage efter, det kan de godt tåle for de er mumsede i forvejen og bliver derfor ikke tørre dagen efter, det er ihvertfald mit bud,
    Mvh. Sarah

  45. Kristine siger:

    Hej Sarah

    Jeg har længe været flittig bruger af din blog og skønne opskrifter. Faktisk var det dine opskrifter på cupcakes jeg brugte da jeg lavede min bryllupskage ud af en masse mini cupcakes, blev særdels vellykket og flot:-) Og lige præcis denne opskift på Blondies er blevet en instituion i min veninde gruppe, det er den vi bager når vi skal være sikre på at kunne servere et hit, og den vi sukker efter når vi er ved at gå sukkerkolde:-)

    Jeg er selv stor fan af amerikanske kager, og Martha Stewart skabsfan. Jeg har endnu ikke nogen af hendes bøger, og vil høre om du kan råde mig til hvilken jeg skal købe hvis jeg vil have den ultimative Martha Stewart bog (er mest interesseret i hendes opskrifter).

    Endnu en gang tak for en fantastisk blog, håber du på et tidspunkt udgiver en kogebog med dem samlet.

  46. sarah siger:

    Hej Kristine,
    Mange tal for din søde kommentar, jeg er glad for at du kan bruge opskrifterne. Jeg er også selv meget glad for blondies opskriften. Jeg har kun Martha Stewarts cupcakes – men den er jeg meget glad for, jeg ved at hun har udgivet mange kagebøger, men jeg har desværre ikke det store overblik. Tjek Amazon.co.uk.
    Jeg har faktisk planer om at udgive en kogebog, godt at få et lille spark ;)
    Mvh. Sarah

  47. Michelle siger:

    Hej Sarah (: jeg laver disse kager med lys chokolade i stedet for karamel, og med en blanding af mandler og hasselnødder i stedet for valnødder. De er en kæmpe succes hos både familie venner – tak for din opskrift! (:

  48. Camilla siger:

    Hej sarah.

    mmmh…. rigtig lækker opskrift!
    den kan helt klart anbefales ;o)

  49. Panini siger:

    Jeg elsker din kage! Min datter spørger, om man ikke også kan bruge lakridskarameller. Jeg har lovet at lave et lille eksperiment, men hvad siger du?

  50. sarah siger:

    Hej Panini,
    Du kunne jo gøre forsøget, jeg er ikke helt overbevist om at det er lækkert, men det kan være det falder i et barns smag,
    Mvh. Sarah

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© 2013 - Sarahs Kager