Blåbær cupcakes med citronfrosting
En af de mest læste artikler på sarahskager er opskriften på blåbærmuffins, derfor tænkte jeg, at jeg ville lave blåbærcupcakes med citronfrosting baseret på både smør, flødeost, flormelis og selvfølgelig lidt citronsaft. Jeg er blevet lidt træt af den frostingopskrift jeg normalt bruger – den er temmelig sød, så derfor havde jeg lyst til en lidt lettere og mere syrlig variant. Denne frosting kombinerede jeg med en fantastisk opskrift på blåbærcupcakes inspireret af Martha Steward. Resultatet? Jeg synes disse cupcakes blev mere end vellykkede, dem vil jeg helt sikker lave igen. Jeg lavede en større portion og frøs ned, så skal frostingen bare laves og kagerne tøs op hvis der kommer gæster og jeg ikke har tid til at bage. Tjek sarahskager snart igen, der kommer flere cupcakeopskrifter.
Opskrift på 15 blåbær cupcakes:
200 g. mel
½ spsk. bagepulver
¼ tsk. salt
120 g smør
175 g. sukker
2 æg
2 tsk. vaniljesukker
1,3 dl mælk
100 g. frosne blåbær
Flødeostfrosting:
90 g usaltet blødt smør (ikke margarine)
75 g flormelis
225 g flødeost
1 tsk. vaniljesukker
4 spsk. citronsaft
Forvarm ovnen til 185 grader.
Beklæd en metalmuffinsform med papirforme. Bland mel, bagepulver, vaniljesukker og salt. Pisk smør og sukker til det opnår en cremet konsistens. Tilføj et æg af gangen og pisk til massen er ensartet. Rør mælken i dejen og bland de tørre ingredienser med de våde. Til slut vendes de frosne blåbær i dejen, rør ikke for meget da dejen hurtigt bliver blå.
Fyld dejen i papirformene, formene skal være ¾ fulde. Bag cupcakes 25 minutter.
Til frostingen røres det bløde smør med flormelis og vaniljesukker. Pisk flødeosten og citronsaften i blandingen, pisk til blandingen er cremet og ensartet. Frostingen smøres eller sprøjtes på cupcakes og pyntes efter fri fantasi.
124 kommentarer til Blåbær cupcakes med citronfrosting
Skriv et svar Annuller svar
Tilmelding til nyhedsbrev
Emner
æble amerikansk ananas banan bananmuffin blåbær brownie cheesecake chokolade chokoladeganache citron cookie cupcake dessert espresso fedtfattig frosting give away glasur glutenfri gulerod hasselnød hindbær hvid chokolade ingefær jordbær jul kaffe kanel kanelsnegl karamel kokos krydderier mandel marcipan marengs muffin nødder nyhedsbrev oreo peanuts pecannødder rabarber skumfidus valnødAnnoncer








Jeg har bagt 2 versioner i dag. En med jordbær i stedet for blåbær og en med nougat og mandelsplitter fordi min mand elsker nødder…
Hold da fast de her cupcakes er gode! Og de er endda nemme at lave. Troede jeg havde kastet mig ud i et umuligt projekt, men det gik over al forventning! Tak for dit site, Sarah. Jeg kigger alt for ofte her inde efter inspiration. Mit næste projekt regner jeg med bliver dine gulerods-cupcakes eller nogle cookies :’)
Tak igen :D
Jeg har bagt disse to gange nu, dog med frosne hindbær. De har begge gange været et hit og er dejligt nemme at lave!
Hej Sarah.
Jeg tænkte på, om man kan bage en eller to portioner af denne opskrift i en springform? :)
Hej Moster,
Jeg har ikke prøvet det, men det kan sikkert godt lade sig gøre, hold øje med bagetiden,
Mvh. Sarah
Hej Sarah!
Lækre, hurtige og nemme cupcakes! :)Citronfrostingen er lige efter min smag! Mums :)
HeJ Sara
Til frosting skriver du fløde ost? Er det bare en Bülow natural eller en mascarpone?
Hej Jan,
Det er philadelphia,
Mvh. Sarah
Hej Sarah,
Hvilken størrelse og slags tyl har du brugt til cupcakes’ne på billedet?
Hilsen Freja
Hej Freja,
Det er næsten et år siden at jeg lavede dem, så jeg kan ikke rigtig huske desværre. Det ligner en mellemstor stjerne,
Mvh. Sarah
Hvordan er bagetiden hvis man laver dem som mini cupcakes?
Hej Tina,
Det har jeg ikke prøvet, ¨så du må tage den på fornemmeren… mit bud er 10 minutter,
MVh. Sarah
Wow! Disse kager er super lette og hurtige at lave – og det er bestemt ikke noget der præger resultatet! Super lækre, det må jeg sige, tak :)
Hej Sarah
Jeg skal lave en konfirmations kage hvor der gerne må være et element af citron. Jeg overvejer at lave denne citron frosting samt en chokoladefrosting og fylde i kagen. Hvad syntes du om den kombi? Andre citron frostings du evt kan anbefale?
Hej Ivy,
Tror den citronfrosting passer fint, jeg er ikke 100% sikker på kombien chokolade og citron, synes du skal lave en test og se om det smager godt,
Mvh. Sarah
Hej Sarah
Så fik jeg afprøvet denne opskrift med succes. Du kan se resultatet på min blog http://smaaogstorekager.blogspot.dk/2012/08/blabr-cupcakes-med-cream-cheese-frosting.html
Mvh. Linda
Hej Sarah
Super-lækker opskrift! Jeg kunne dog ikke få min frosting til at blive så fast så jeg kunne “sætte” den så pænt som på dine billeder, hvad skal jeg putte mere/mindre af i for at få den mere fast? Prøvede med mere flormelis, men så blev det bare mere sødt syntes jeg :-) men dejlig side, stor ros til dig! Mvh Mia
Hej Mia Mia,
Det eneste du kan gøre er at putte mere flormelis i, og så har du ret i, at den bliver meget sød. En anden gang må du holde igen med væsken,
Mvh. Sarah
Hej Sarah :)
Hvor lang tid kan man fryse dem ned? Og hvilken måde er den bedste måde, at tø dem op igen?
Tak for en fantastisk bagekageinspirerende hjemmeside!
Hej Cecilia,
Jeg mener at de kan fryses et par måneder. Når du fryser dem, skal du passe på de ikke ligger og maser hinanden, så bliver formen grim når de tøes op igen. Jeg ville tø dem op ved at give dem en 1/2 til 1 time i stuetemperatur og så en lille tur i ovnen for at lune dem.
Mvh. Sarah
Hej Sarah,
Er det muligt at bruge mascarpone i stedet for philadelphia?
Mvh
Mai
Hej Mai,
Det tror jeg bestemt det er, men har ikke prøvet det.
Kh. Sarah
Hej Sarah.
Det er nogle lækre cupcakes!
Jeg tænkte på, om det er muligt, at putte frostingen i en plastikpose og putte det på kagerne dagen efter?
Mvh. Sille
Hej Sille,
Ja det er en fin idé,
Kh. Sarah