Banankage med krydderier
Jeg stod og skulle lave en kage til en brunch, og syntes at denne banankage ville passe perfekt til arrangementet. Dette er en meget nem kage, da alle ingredienserne blot røres sammen hvorefter kagen bages. Kagen har et tvist der adskiller den fra andre banankager – nemlig krydderierne, det gør at kagen smager som en mellemting mellem en krydderkage og en banankage. Hvis man ikke vil have krydderierne, udelades de bare. Kagen bliver rigtig saftig, men jeg synes ikke rigtig mit billede ydede den retfærdighed, den ser lidt tør og kedelig ud på billedet – det er den slet ikke. Kagen bliver mørkere end almindelige banankager på grund af den brune farin, men det er også den brune farin der gør kagen så saftig og velsmagende. Som altid når det drejer sig om kager med bananer, er det vigtigt at bage banankagen med meget modne bananer. Jeg frøs halvdelen af kagen ned, det fungerede fint.
Opskrift på 1 banankage ca. 8-10 skiver
270 g. brun farin
2 æg
200 g. mosede modne bananer
280 g mel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
1 tsk. kanel
1 tsk. stødt ingefær
140 g. smeltet smør
Forvarm ovnen til 170 grader.
Beklæd en aflang form ca. 23 x 13 cm. med bagepapir.
Rør sukker og æg med en elmikser og vend bananerne i blandingen.
Tilsæt mel, bagepulver, natron, kanel og ingefær i blandingen og rør med elmikseren til alle ingredienserne er sammenblandet. Endeligt røres det smeltede smør i dejen.
Dejen hældes i formen og bages i den forvarmede ovn ca. 1 time til kagen er fast.
8 kommentarer til Banankage med krydderier
Skriv et svar Annuller svar
Tilmelding til nyhedsbrev
Emner
æble amerikansk ananas bananmuffin blåbær brownie cheesecake chokolade chokoladeganache citron cookie crumble cupcake dessert espresso fedtfattig frosting glasur glutenfri gulerod hasselnød hindbær ingefær jordbær jul kaffe kanel kanelsnegl karamel kokos krydderier mandel marengs muffin nødder nyhedsbrev oreo pære pandekage pebermynte pecannødder ricotta sandwich squash valnødAnnoncer






TOTAL LÆKKER MAIN!!
Rigtig lækker kage! Jeg lavede den i dag, og den smagte virkelig godt.
Jeg tænkte på om du vidste om man kunne lave en hjemmeside til en selv, hvis man for eksempel også har nogle kager ligesom du?
Hilsen Lina.
Hej Lina,
Tak for dit spørgsmål. Jeg vil anbefale at du allierer dig med en person der har mulighed for at hjælpe dig med it – det gjorde jeg.
Mvh Sarah.
Har lige bagt denne lækre kage! Det er første gang, at jeg har bagt en banankage, som ikke er faldet sammen og er blevet trist og klistret i midten…Super god kage den her! Jeg pyntede den med en cremet kaffeglasur, som er lækker sammen med de forskellige krydderier :o)
Lyder rigitg godt med kaffeglasur – det vil jeg prøve næste gang,
Mvh. Sarah
Hej Sarah..
Jeg har lige sat min kage i ovnen, men jeg er dog lidt i tvivl om jeg har lavet den rigtig. Den flyder slet ikke ud og den minder mere om en flødekarameldej end en kage..
?
- Moster
Dejen er tyk, men jeg ved jo selvfølgelig ikke hvor tyk din dej har været,
Håber den blev god,
Mvh. Sarah
Super lækker kage! Mmh… Jeg tilføjede en plade hakket, mørk chokolade, det var rigtig lækkert, og kagen var en kæmpe succes!
Vh. Anne