Foto: Kam fotografer

Foto: Kam fotografer

Jeg drikker ikke særlig meget og ikke særlig tit. At sige, at jeg drikker 20 genstande på et år, er ikke en underdrivelse. Men når jeg så drikker, foretrækker jeg cocktails. Og helst cocktails fra nogle af de steder der går forrest i forhold til kreativitet og nytænkning. Jeg vil have cocktails som er smagsmæssige oplevelser, og som jeg ikke glemmer med det samme. Jeg glemmer f.eks. aldrig den sommeraften hvor jeg fik en cocktail med jordbær og hvid chokolade på et af mine yndlingssteder – K-bar i København. Når jeg endelig drikker skal det være GODT.

En poptail er sammentrækning af ordene popsicle og cocktail, dvs. en cocktail på en ispind. Det er en sjov og funky måde at servere en drink på. Det er super nemt at lave en poptail, du skal bare blende alle ingredienserne og hælde dem på isforme, det sværeste er måske at finde de forme du ønsker. Du kan overveje at si massen inden du hælder dem på isformene, men hvis du vil have lidt mere tekstur, så lad dem være som de er.

Se flere af mine opskrifter på ispinde i denne måneds nummer af MAD og venner, hvor mine filurinspirerede ispinde med mango og hindbær pryder forsiden.

mv114_250

God bagelyst,
Sarah

Ananas mojito ispinde (8 stk)

300 g frisk ananas
Saften af ½ lime
ca. 17 mynteblade
2 spsk mørk rom
2 spsk flormelis, evt. mere efter smag
isforme
ispinde

  1. Blend alle ingredienserne i en blender og hæld blandingen på isformene – si evt. blandingen.
  2. Når isene har været i fryseren i 1 time, kan der sættes en pind i dem.
  3. Frys ispindene til de er dybfrosne.
Emner:
 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

© 2013 - Sarahs Kager